De 20 kilometer på L230 langs Kyffhäuser
Fra Quedlinburg går ruten sydøst ad L230 og L1172 — landeveje uden nummer på skiltet derhjemme, to spor, ingen midterstribe visse steder. Der ligger nul motorvej på de første halvtreds kilometer.
Femten kilometer ude drejer en vej op til Burg Falkenstein på klippen over Selke-dalen. Her sad Eike von Repgow omkring 1230 og skrev Sachsenspiegel — den første tyske lovbog, som ikke fortalte hvad kejseren bestemte, men hvad der allerede gjaldt. Borgen er aldrig blevet ødelagt, og den står derfor som borge faktisk så ud.
Landskabet er Mansfelder Land: bakker, kornmarker, og landsbyer hvor gaden hedder noget med Bergbau. Der blev brudt kobber her i otte hundrede år, og bjergene af slagger står stadig i horisonten som bløde grå kegler.
Ved Sangerhausen ligger verdens største rosensamling: 8.600 sorter på tretten hektar, mange af dem findes ikke andre steder. En håndfuld mennesker begyndte at samle dem i 1903 for at redde sorter der var på vej ud af handelen, og de blev ved.
Så kommer Kyffhäuser-bjergene, og oppe på dem Kyffhäuserdenkmal — 81 meter sandsten rejst i 1896 over sagnet om kejser Barbarossa, der efter sigende sover i bjerget indtil Tyskland får brug for ham. Vi har ikke skrevet det som eget sted endnu, men det er ikke til at overse.
Nede i Bad Frankenhausen står tårnet der hælder mere end Pisa: 4,93 grader mod Pisas 3,97, og toppen står 4,6 meter ved siden af sit eget fundament. Byen er bygget på salt, grundvandet opløser undergrunden, og det bliver ved. Fem kilometer derfra åbner Barbarossahöhle sig — Europas største tilgængelige anhydrithule, med søer så klare at man ikke kan se hvor de begynder.