En bølge der nævnes i samme sætning som Mundaka, en fiskerlandsby hvor de troede kongen var pirat, og femhundrede tons beton med et hul i, hvor havet bliver højere når du står inde i det.
„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 23.
Om surfen: den her rute er den bedste på hele rejsen til at se surf, og en af de dårligste til at lære det. Rodiles er en verdensklasse venstrehåndsbølge — den nævnes sammen med Mundaka — og præcis derfor er den ikke til dig endnu. Stil dig på sandbarren og film. Salinas er den flade, brede strand hvor de asturiske surfskoler faktisk underviser, og den ligger direkte på ruten. Tag din time der og se på Rodiles.
To forbehold, og et løfte. Ruten er lang i tid, ikke i kilometer: 169 kilometer tager over fire timers ren kørsel, fordi der ikke er en eneste meter motorvej på den. Og du kører gennem Avilés, som er en industrihavn — det er femten kilometer der ikke er pæne, og vi siger det hellere end at lade som om de ikke er der. Løftet: alt det andet er kyst, og du behøver aldrig gå længere end to hundrede meter fra bilen for at se det.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «23. Lastres til Cudillero» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute er det afgørende: Tourmalet lukkes af sne fra omkring november til maj, og Aspin og Peyresourde kan lukke tidligere. Om vinteren er ruten ikke farbar som beskrevet — så skal man rundt om Pyrenæerne, og det er en helt anden tur. Svævebanen til Pic du Midi lukker i hård vind. Tjek passtatus samme morgen, hver morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra Lastres går AS-257 og N-632 vestpå til flodmundingen. Der er nul motorvej på hele den her rute — alle tre strækninger. Det er niende gang på rejsen, og det er ikke tilfældigt: den lige vej herfra til Cudillero ligger på A-8 og målte 52 %.
Første stop ligger for enden af en træbro gennem en eukalyptusskov. Playa de Rodiles er en kilometer sand ved mundingen af Villaviciosa-rian, og ude ved sandbarren bryder en af Europas bedste venstrehåndsbølger.
Så skal du rundt. Rodiles og Tazones ligger over for hinanden på hver sin bred, halvanden kilometer fra hinanden — men enogtyve ad vejen, op gennem Villaviciosa og ned igen. Turen går gennem æblemarker; det er her cideren kommer fra, og der er flere pressehuse end tankstationer.
VV-6 og VV-5 ned til Tazones er smalle og stejle og ender i vandkanten. Det var her fyrre skibe kom ind i september 1517 med en syttenårig dreng om bord der var Spaniens nye konge.
15 km uden stop fra Lastres til Rodiles, og 21 km derfra rundt om mundingen til Tazones. Rodiles og Tazones ligger over for hinanden på hver sin bred af Villaviciosa-rian — der er halvanden kilometer i luftlinje og enogtyve ad vejen, fordi man skal helt op til Villaviciosa og ned igen. Æblemarker hele vejen; det er her asturisk cider kommer fra.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–2 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 23. Lastres til Cudillero — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Surfstrand 1 Du går ind i en eukalyptusskov ad en træbro, og lyset står i striber mellem stammerne. Der er halvtreds meter, hundrede, og så åbner det sig: en kilometer sand, to hundrede meter bredt, med Villaviciosa-flodens munding i den ene ende. Ude ved sandbarren bryder en venstrehåndsbølge som surfere kører tusind kilometer for at fange.
Fiskerleje 2 Den 19. september 1517 så folk her fyrre skibe komme ind mod kysten. De troede det var pirater og gjorde sig klar til at forsvare sig. Om bord stod en syttenårig dreng fra Gent, der aldrig havde sat foden i Spanien før — og som var landets nye konge. Sådan kom Karl 5. i land, i en fiskerlandsby med to gader.
Fra Tazones går VV-5 og AS-256 ind i landet igen og finder N-632. Fjorten kilometer langs kysten gennem Comarca de la Sidra — æbler, lave bakker, og landsbyer med hórreos, de firkantede kornhuse på stolper som står i næsten hver eneste gårdsplads i Asturien.
I Gijón kører du ud på Cerro de Santa Catalina, klippen over den gamle bydel. Der står Chillidas Elogio del Horizonte: femhundrede tons beton med et hul i, hvor horisonten ligger præcis i åbningen. Gå ind under den og bliv stående — havet bliver højere derinde.
Derfra går AS-19, AS-118 og GO-vejene nordpå ud på Peñas-halvøen. Landskabet skifter langsomt: træerne bliver lavere og bøjer mere for hver kilometer, hegnene bliver til stengærder, og til sidst er der kun græs.
For enden står Cabo de Peñas — Asturiens nordligste punkt, hundrede meter lodret kvartsit, og et fyr fra 1852 der ser ud som en fæstning fordi det skal kunne holde til vejret.
35 km fra Tazones ind til Gijón, og 34 km derfra ud til kappet. Første halvdel er landeveje gennem Comarca de la Sidra; anden halvdel er GO-vejene ud på Peñas-halvøen, hvor træerne bliver lavere og skævere for hver kilometer, indtil der kun er græs og sten tilbage.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 3–4 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 23. Lastres til Cudillero — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Skulptur 3 Gå ind under den. Den er ti meter høj, femhundrede tons beton, og den står på en græsklædt banke over havet. Så snart du står inde i ringen, bliver havet højere — som om nogen har skruet op. Chillida havde ikke planlagt det. Han opdagede det først da den stod færdig.
Kap 4 Længere nordpå kommer du ikke i Asturien. Klippen falder hundrede meter lodret ned i Det Cantabriske Hav, og oppe på kanten står et fyr fra 1852 i en bygning der ser ud som en fæstning. Vinden står altid ind. Du går de sidste to hundrede meter ud til udsigtspunktet, og så er der ingenting mellem dig og Biscayen.
Ned fra kappet ad AS-328 og GO-10 gennem Luanco, og så vestpå. Der er stadig nul motorvej, selv om A-8 ligger få kilometer inde i landet hele vejen.
Ved Salinas ligger en klippehalvø ude i havet med seks stålsejl på og ankre liggende omkring dem. Det er et museum uden vægge, gratis og altid åbent, og nedenfor står en bronzebuste af Philippe Cousteau på en klippe der får bølgerne direkte.
Så skal du gennem Avilés. Det er en havneby med industri, og vi kører igennem uden at stoppe — det er den ærlige del af den asturiske kyst, og den skal man køre igennem for at komme til resten.
Vest for byen tager N-632 over, og kysten bliver grøn igen. Ruten ender hvor CU-3 drejer ned i en kløft til Cudillero: tretten hundrede mennesker i et amfiteater af farvede huse omkring en havn. Herfra går næste rute videre vestpå mod Playa del Silencio og Luarca.
23 km fra kappet ned til Salinas, og 35 km videre til Cudillero. Undervejs ligger Avilés — en havneby vi kører igennem og ikke stopper i. Vest for den bliver kysten grøn igen, og N-632 tager over.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 5–6 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 23. Lastres til Cudillero — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Friluftsmuseum 5 På en klippehalvø ude i havet står seks sejl af stålplade i en række, og fra dem hænger ankerkæder ned over dækket. Det er ikke et vrag. Det er et museum uden vægge og uden tag: en samling ankre fra hele Biscayen, sat op på en platform på halvfems meter mellem stranden og det åbne hav. Og på en klippe nedenfor står en bronzebuste af Philippe Cousteau og ser ud over vandet.
Fiskerby 6 Husene står oven på hinanden i en halvcirkel omkring havnen, malet lyserøde, gule, turkise og okker, og hvert eneste vindue vender ud mod vandet. Det er ikke tilfældigt. Ingen i Cudillero ville give afkald på havet, så byen voksede opad i stedet for udad, og resultatet er et amfiteater med tretten hundrede mennesker i.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Cyklen får en god dag. GO-vejene ud på Peñas-halvøen er smalle, næsten uden trafik og fladere end resten af Asturien — det er landbrugsveje mellem stengærder ud til et fyr. Hele halvøen kan køres på en formiddag. Undgå strækningen gennem Avilés; der er den ikke sjov.
Håndklædet får valget mellem to slags. Rodiles er en kilometer sand med skov bagved og plads til alle — men strømmen ved mundingen er reel, så bliv hvor der er flag. Salinas er den lange, lige strand ved siden af ankermuseet, og der er service hele vejen. Begge er kolde året rundt; det her er Det Cantabriske Hav, ikke Middelhavet.
Og så kameraet. Elogio del Horizonte filmet indefra med havet i åbningen — og tag lyden med, det er halvdelen af stedet. Cabo de Peñas fra stien syd for fyret, hvor du får hele klippevæggen og fyret på kanten i ét billede. Rodiles fra træbroen gennem eukalyptusskoven, hvor lyset står i striber. Og Cudillero fra trapperne op mod La Garita, sidst på eftermiddagen når solen rammer facaderne.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
Nul af rutens 169 kilometer er motorvej. Alle tre strækninger er på nul. Det er niende gang på rejsen.
Og det er den vigtigste beslutning på hele strækningen. Den lige vej fra Lastres til Cudillero går ad A-8, tager halvanden time og målte 52 % motorvej — Gijón og Avilés er industri-Asturien, og motorvejen skærer tværs igennem det hele. Ruten går i stedet nord om: ud på Peñas-halvøen til Asturiens yderste punkt og ned ad kysten igen. Det koster halvtreds kilometer og to timer, og det er forskellen mellem en transportetape og en rute.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 23 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 169 kilometer, og regn med én lang køredag — over fire timer bag rattet, fordi der ikke er en meter motorvej. Før den ligger rute 22, Covadonga til Lastres. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. Herfra går rejsen videre vestpå langs den asturiske vestkyst og ind i Galicien, og derfra ned gennem Portugal mod Óbidos-lagunen, hvor det første flade vand ligger. De øvrige ruter bygges én ad gangen.
★ Ønskerute 23 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?