„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 19.
Om surfen: ingen — men ruten ender fire kilometer fra Atlanterhavet, og det er første gang siden Zumaia. Fra Santillana er der ti minutter til kysten ved Suances, hvis du bare vil se det.
Og to ærlige huller. Strækning 1 har 89 kilometer uden stop og strækning 3 har hundrede. Vi har ledt begge steder. Det første er grænselandet mellem Burgos og Cantabrien; det andet er Saja-dalen inde i naturparken, og dér er vejen selv grunden til at køre. Vi siger det hellere end at finde på noget.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «19. Pozo Azul til Altamira» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute er det afgørende: Tourmalet lukkes af sne fra omkring november til maj, og Aspin og Peyresourde kan lukke tidligere. Om vinteren er ruten ikke farbar som beskrevet — så skal man rundt om Pyrenæerne, og det er en helt anden tur. Svævebanen til Pic du Midi lukker i hård vind. Tjek passtatus samme morgen, hver morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra Pozo Azul går BU-V-6222 og CA-272 vestpå ind i grænselandet mellem Burgos og Cantabrien. Niogfirs kilometer uden et eneste stop — vi har ledt, og der er ikke noget vi vil lægge navn til.
Fireoghalvtreds kilometer inde ligger Santa María de Valverde. Kirken er ikke bygget — den er hugget ud af en sandstensklippe med mejsel: to skibe, firkantede søjler, tøndehvælv. Og udenfor, i samme klippe, tyve grave hugget i menneskeform med plads til hoved og skuldre. Der er over halvtreds klippekirker i dalen; det her er den største.
Til gengæld ændrer landskabet sig hele vejen. Castiliens kornmarker bliver til cantabriske græsmarker, husene får skifertag i stedet for tegl, og et sted undervejs ligger Embalse del Ebro som en indsø i horisonten — halvfjerds kvadratkilometer vand på en højslette.
For enden, på en høj i 917 meters højde, står Julióbriga. Seks romerske søjler i græsset og fundamenterne af gader man kan følge med øjnene. Legio IV Macedonica byggede byen mellem år 15 og 13 f.Kr., da de cantabriske krige var forbi, og lagde den præcis dér hvor alle kunne se den.
Nul motorvej.
54 km uden stop mellem Pozo Azul og Valverde. CA-272 og CA-741 går vestpå gennem grænselandet mellem Burgos og Cantabrien: højsletter, kornmarker og sandstensklipper hvor floden Ebro har skåret sig ned.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–2 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 19. Pozo Azul til Altamira — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Klippekirke 1 Kirken er ikke bygget. Den er fjernet. Nogen gik ind i en sandstensklippe med en mejsel og huggede et kirkerum ud af den — to skibe, firkantede søjler imellem, tøndehvælv over det hele. Og udenfor, i den samme klippe, ligger tyve grave hugget ud i menneskeform, med plads til hoved og skuldre.
Romersk by 2 Seks søjler står på en høj i græsset, og bag dem løber fundamenterne af gader man kan følge med øjnene. Romerne byggede byen her mellem år 15 og 13 f.Kr., da de var færdige med at slå cantabrerne ned — og de lagde den præcis dér hvor alle kunne se den. Navnet betyder Julius' befæstede by. Det var ikke tænkt beskedent.
Fra højen falder N-611 ned til Reinosa. Et par kilometer derfra ligger Fontibre, hvor Ebro kommer op af jorden: en dam i en lund, med en kilde man kan sætte hånden i. Floden der ender otte hundrede kilometer senere i Middelhavet, begynder som noget man kan træde over.
Så drejer CA-183 og CA-280 nordvest ind i Saja-dalen, og skoven lukker sig om vejen. Det er Saja-Besaya naturpark: eg, bøg og en flod i bunden.
Vejen ender i Bárcena Mayor. Der er ingen nye huse i landsbyen — ikke ét. Flodsten, træbalkoner og orange tegl, brolagte gader, og bjergsiden begyndende lige bag husrækken. Man kører tilbage samme vej man kom, for der er ikke mere.
Nul motorvej.
51 km uden stop mellem Julióbriga og Bárcena Mayor. N-611 forbi Reinosa, og så drejer CA-183 og CA-280 ind i Saja-dalen. Undervejs ligger Fontibre, hvor Ebro kommer op af jorden.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 3–3 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 19. Pozo Azul til Altamira — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Landsby 3 Der er ingen nye huse. Ikke ét. Landsbyen ligger for enden af en dal inde i Saja-Besaya naturpark, husene er af flodsten med træbalkoner og orange tegl, gaderne er brolagte, og floden løber langs den hele vejen. Der er ikke plads til andet — bjergsiden begynder lige bag husrækken.
Ud af dalen igen ad CA-280 og hele vejen ned langs Saja-floden. Hundrede kilometer uden stop i sving efter sving gennem naturparken — det er rutens andet ærlige hul, og det er vejen der er grunden.
Sytten kilometer ude drejer vejen op til Cueva El Soplao. Minearbejdere brød igennem til den i 1908 mens de gravede efter zink, og inde i den vokser drypstenene sidelæns og opad i krøller — helictitter, som var der slukket for tyngdekraften.
Og lidt længere fremme står otte hundrede og otteogfyrre sekvojaer på to og en halv hektar. De blev plantet som tømmer i 1940-erne og aldrig fældet. Fyrre meter høje, firs år gamle — arten bliver to tusind. De er lige begyndt.
Ved Cueva de El Castillo holder skoven op. Hulen har malerier fra over fyrre tusind år siden — nogle af de ældste kendte i verden. Røde håndaftryk, hvor nogen har lagt hånden mod stenen og blæst okker rundt om den. De er gamle nok til at forskerne har diskuteret om det overhovedet var moderne mennesker der lavede dem.
Femten kilometer længere fremme ligger Santillana del Mar: byen med de tre løgne, hverken hellig, flad eller ved havet. Én lang brolagt gade med stenhuse fra 1400- til 1700-tallet og en romansk kollegiatkirke med treogfyrre kapitæler i klostergangen. Bilen skal blive uden for murene.
Og fem hundrede meter derfra: Cueva de Altamira. Den originale hule er lukket for at redde malerierne, men kopien ved siden af er lavet millimeter for millimeter, og bisonerne i loftet er de samme.
Der ligger fem kilometer A-67 ved Torrelavega på strækningen, hvor dalen ikke har plads til andet. Fire procent. Her ender ruten; næste rute går vestpå mod El Soplao og ind i Picos de Europa.
65 km uden stop mellem sekvojaskoven og Cueva de El Castillo. CA-280 følger Saja-floden ned gennem naturparken i sving efter sving, og der er kun skov og flod hele vejen.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 4–8 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 19. Pozo Azul til Altamira — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Grotte 4 I 1908 sprængte minearbejdere i La Florida zinkmine ind i noget de ikke anede eksisterede. 20 km gange med eksentriske stalaktitter der trodser tyngdekraften — de vokser sidelæns, opad, i spiraler. El Soplao i Cantabrien er en geologisk sensation gemt inde i et bjerg, og en af Europas mest spektakulære huler.
Skov 5 Man går ind i en cantabrisk skov og står pludselig i Californien. Otte hundrede og otteogfyrre sekvojaer på to og en halv hektar, fyrre meter høje, med stammer man skal være tre om at nå rundt om og bark der føles som kork. Der er halvmørkt dernede, og der er ingen underskov — det er der aldrig i en sekvojaskov.
Grotte 6 Røde håndaftryk på klippevæggen. 40.000 år gamle. Nogen pressede sin hånd mod stenen og blæste rød okker rundt om den. Du står i mørket i Monte Castillo i Cantabrien og kigger på det ældste kunstværk i verden. Fire huler i samme bjerg — El Castillo er kronen.
By 7 De kalder den byen med de tre løgne: hverken hellig, flad eller ved havet. Til gengæld er den én lang brolagt gade med stenhuse fra 1400- til 1700-tallet, våbenskjolde hugget over dørene, og en romansk kollegiatkirke fra midten af 1100-tallet med treogfyrre kapitæler i klostergangen. Og fem hundrede meter derfra ligger Altamira.
Grotte 8 Verdens mest berømte hulemalerier fra istiden (15.000 år gamle). Den originale hule er lukket, men museet har en fantastisk kopi der gengiver alt i detaljer.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Cyklen hører til på CA-280 gennem Saja-dalen. Hundrede kilometer langs en flod gennem naturpark, næsten uden biler, og med skygge hele vejen. Det er en af de bedste cykelstrækninger på hele rejsen, og den er nedad hvis du kører den fra Bárcena Mayor.
Håndklædet får en tur i floden. Saja har rolige bassiner flere steder mellem Bárcena Mayor og Cabuérniga — det er bjergvand og det er koldt, men det er rent, og der er ingen andre. Vil du hellere i havet, er der ti minutter fra Santillana til Suances.
Og så kameraet. Julióbriga i morgentåge, hvor søjlerne står som skygger og fundamenterne forsvinder i græsset. Bárcena Mayor fra broen ved indkørslen, hvor hele husrækken ligger med bjergsiden bagved. Santillana del Mar tidligt om morgenen om vinteren — så har du gaden for dig selv, og det er hele forskellen på det billede. Og Saja-dalen fra vejen, hvor tågen ligger mellem træerne.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
5 af rutens 255 kilometer er motorvej. To procent. Det er fem kilometer A-67 ved Torrelavega på strækning 3, hvor dalen ned mod kysten ikke har plads til to veje. Strækning 1 og 2 er på nul.
Til gengæld skal man regne med at køre langsomt. CA-280 gennem Saja-dalen er hundrede kilometer i sving, og de går ikke hurtigere fordi man gerne vil. 255 kilometer er to dage her.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 19 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 255 kilometer, og regn med to køredage — Saja-dalen alene tager en halv dag. Før den ligger rute 18, Salto del Nervión til Pozo Azul. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. Herfra går rejsen vestpå langs kysten mod El Soplao og ind i Picos de Europa. De øvrige ruter bygges én ad gangen.
★ Ønskerute 19 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?