En landsby uden vej, hvor man kommer ind gennem et hul i bjerget, en strand midt inde på en mark uden hav ved siden af, og verdens største sauropodspor liggende frit i klippen uden hegn omkring.
„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 22.
Om surfen: her rammer du kysten for første gang siden Cantabrien. Playa de La Griega ved Colunga har sandbund hele vejen ud og bølger i den størrelse man kan lære på, og surfskolerne i Colunga underviser der — det er den eneste af rutens strande vi vil pege på til en begynder. Cuevas del Mar og Gulpiyuri er til at kigge på, ikke til at lære på: den ene er fuld af klipper, den anden har ingen bølger overhovedet.
Tre forbehold, og de betyder noget her. Ruta del Cares er tolv kilometer hver vej og tager en hel dag — vil du kun se kløften, går de første tre kilometer fra Poncebos ind i det smalleste stykke og tilbage igen. Bufones de Pría kræver dønning: er havet fladt, sker der intet, og du står på en tom mark, så tjek vejrmeldingen inden du kører derud. Og dinosaursporene på La Griega ligger under vand ved højvande — tjek tidevandet samme morgen.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «22. Covadonga til Lastres» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute er det afgørende: Tourmalet lukkes af sne fra omkring november til maj, og Aspin og Peyresourde kan lukke tidligere. Om vinteren er ruten ikke farbar som beskrevet — så skal man rundt om Pyrenæerne, og det er en helt anden tur. Svævebanen til Pic du Midi lukker i hård vind. Tjek passtatus samme morgen, hver morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra søerne falder CO-4 tolv kilometer ned ad bjerget i hårnåle med hegn på den ene side og ingenting på den anden. Nede ved Cangas de Onís drejer du østpå, og så begynder AS-114 — otteogtyve kilometer langs Cares-floden ind i Cabrales-dalen.
Der er nul motorvej på hele strækningen. Til gengæld tager de syvogtres kilometer over to timer. Vejen er smal, den slår sig om hver klippenæse, og du kører bag en mælkebil det meste af vejen. Det er ikke en fejl i planlægningen — det er den eneste vej derind.
På højre hånd står Picos de Europa hele vejen: en mur af grå kalksten med grønne enge i bunden og skyer der hænger fast halvvejs oppe. Ved Poo de Cabrales er der en plads ved vejen hvor muren åbner sig, og bag den står Picu Urriellu. Der skal du holde ind.
De sidste seks kilometer på AS-264 fra Arenas ned til Poncebos går ind i en kløft der bliver smallere for hver sving. For enden er der en parkeringsplads, en flod, en tunnelmunding — og ikke mere vej.
56 km uden stop mellem Lagos de Covadonga og Poo de Cabrales. CO-4 falder tolv kilometer ned fra søerne i hårnåle, og så går AS-114 østpå ind i Cabrales-dalen med Picos de Europa på højre hånd hele vejen. To timer for syvogtres kilometer — det er ikke fordi der er kø. Det er fordi vejen ikke er lige nogen steder.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–3 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 22. Covadonga til Lastres — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Udsigtspunkt 1 Du drejer ind på en lille plads ved AS-114, går ti skridt frem, og så står den der. Picu Urriellu — Naranjo de Bulnes — 2.519 meter lodret kalksten, rejst op bag en række grønne bakker som en tand i en kæbe. Der er ingen tur, ingen stigning, ingen billet. Bare en parkeringsplads og hele Picos de Europa foran den.
Vandretur 2 Stien er hugget ind i kalksten 300 meter over floden. Til den ene side: lodret klippevæg. Til den anden: et frit fald ned i kløften. Ruta del Cares skærer sig igennem Picos de Europa som et snit med en kniv — 12 kilometer fra Poncebos til Caín, gennem 70 tunneler, over broer og langs afsatser så smalle, at du mærker bjergmassivets åndedræt i nakken.
Bjerglandsby 3 Der går ingen vej hertil. Ikke en dårlig vej, ikke en grusvej — ingen vej. Toogtyve mennesker bor i Bulnes i 649 meters højde, og alt hvad de har, er båret ind ad en sti eller kørt ind gennem et hul i bjerget. Du stiller bilen i Poncebos og tager en skinnevogn 2.227 meter ind i klippen i syv minutter. Når du kommer ud, står du i en landsby med stenhuse, tegltage og en flod, og der er ingen motorstøj nogen steder.
Fra Poncebos går det samme vej tilbage til Arenas, og så drejer AS-115 nordpå. Fjorten kilometer op over ryggen mellem Cabrales og kysten — og det er der landskabet skifter.
På sydsiden er alt kalksten og lodret. På nordsiden bliver bakkerne runde og grønne, eukalyptusplantager afløser bøgeskoven, og luften begynder at lugte af salt. Et sted deroppe ser du havet for første gang siden Cantabrien.
Nede ved Posada går 2,2 kilometer A-8 over dalen. Det er hele rutens motorvej, og der er ikke noget alternativ — den gamle vej er væk. Så snart du er ovre, drejer du af på LLN-7: enkeltsporede markveje mellem stengærder, hvor du holder ind i udhugningerne når nogen kommer imod.
De veje ender ved Playa de Gulpiyuri — en strand inde midt på en mark, uden hav ved siden af. Otte kilometer længere vestpå ligger Playa de Cuevas del Mar, hvor havet har boret buer tværs gennem klipperne.
59 km uden stop mellem Poncebos og Playa de Gulpiyuri. AS-115 klatrer nordpå ud af Cabrales og over ryggen, og på toppen skifter alting: bjergene bliver til grønne bakker, kalkstenen forsvinder under græs, og pludselig ligger havet dernede. De sidste kilometer er LLN-vejene — enkeltsporede markveje mellem stengærder, hvor du skal bakke for køerne.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 4–5 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 22. Covadonga til Lastres — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Strand 4 En strand 100 meter fra havet. Playa de Gulpiyuri er en saltvandsstrand omgivet af grønt græs — uden direkte adgang til havet. Vandet siver ind gennem underjordiske kanaler i kalkstenen og fylder en lille bugt med tidevand. 40 meter sand, omgivet af klipper og enge.
Strand 5 Stranden er hundrede og femogtyve meter lang, og midt i den står to kalkstensklipper der ser ud som om nogen har skudt gennem dem. Havet har boret buer, tunneller og huler tværs igennem klippen, og ved lavvande kan du gå ind under dem og komme ud på den anden side. Det er en strand hvor geologien er hovedpersonen.
Sidste ben er den gamle kystvej. N-632 løber tyve kilometer vestpå og følger hver eneste bugt i stedet for at skære over dem. A-8 er tyve minutter hurtigere og ligger et par kilometer inde i landet. Vi har valgt den her, og der er nul motorvej på hele strækningen.
Otte kilometer efter start drejer en grusvej af til Bufones de Pría, hvor havet står op gennem huller i kalkstensfladen. Ti kilometer længere fremme ligger Ribadesella med Cueva de Tito Bustillo i klippen bag byen.
Så følger tredive kilometer uden stop, og det er den bedste vej på ruten. Bugter, flodmundinger, eukalyptus og græs helt ned til klippekanten. Til venstre står Sierra del Sueve, hvor de asturiske vildheste går frit.
For enden ligger Playa de La Griega med verdens største sauropodspor i klippen, og tre kilometer derfra Lastres — en fiskerby stablet ned ad en klint. Her ender ruten; næste rute går ind i Galicien.
30 km uden stop mellem Ribadesella og Playa de La Griega. N-632 er den gamle kystvej, og den er langsom med vilje: den følger hver eneste bugt i stedet for at skære over dem. A-8 ligger parallelt et par kilometer inde i landet og er tyve minutter hurtigere. Vi har valgt den her.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 6–9 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 22. Covadonga til Lastres — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Naturfænomen 6 Fladen ser tom ud. Kalksten, lyng, hav i horisonten, og hele vejen hen over stenen sidder der huller. Så kommer en dønning ind under dig, luften bliver presset op gennem skakten, og der står en søjle af hvidt vand op af jorden med en lyd som et stort dyr der ånder ud. Det er derfor de hedder bufones — af at puste.
Grotte 7 Polykrome heste, hjorte og bisonokser malet for 15.000 år siden — og de ser ud som om de bevæger sig i fakkelens skær. Tito Bustillo i Ribadesella på Asturiens kyst har nogle af Europas fineste palæolitiske hulemalerier. Begrænset adgang: kun 15 personer ad gangen. Book i god tid.
Fossilsted 8 I klippen i den østlige ende af stranden sidder der runde fordybninger med en opskubbet rand. De er halvanden meter tværs over. En sauropod satte foden i mudder her for hundrede og halvtreds millioner år siden, mudderet klaskede op om siden af foden, og så blev det til sten. Det er de største sauropodspor der er fundet nogen steder i verden, og der er intet hegn og ingen glasmontre. Du står bare på dem.
Fiskerby 9 Byen er stablet ned ad en klint. Ikke bygget på en skråning — stablet, som en trappe, hvor det ene hus står på taget af det næste og gyderne bliver til trin. Nederst ligger havnen, øverst kirken, og imellem er der ingen vej der er lige. Du parkerer oppe ved Mirador de San Roque, kigger ud over det hele, og går så nedad.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Cyklen får en dag med to helt forskellige halvdele. AS-115 over ryggen fra Arenas til Posada er fjorten kilometer op og fjorten ned, og den er hård nok til at tælle. Bagefter er kysten flad: N-632 mellem Ribadesella og Colunga følger hver bugt, har brede kanter og ingen fart, og du kan køre den uden at tænke på andet end udsigten.
Håndklædet får en mærkelig dag. Playa de Gulpiyuri er halvtreds meter sand inde midt på en mark — havet kommer ind gennem en tunnel under klippen, så du bader i saltvand uden at kunne se havet. Det er koldt, og der er plads til tyve mennesker i alt. Playa de Cuevas del Mar er større og har buerne, men vent til lavvande, ellers er der ikke meget strand tilbage.
Og så kameraet. Picu Urriellu fra Pozo de la Oración i sen eftermiddag, når vestvæggen står orange over de grønne enge — det er rutens billede, og du behøver ikke gå et skridt for det. Bulnes filmet fra El Castillo ned mod La Villa, hvor du får hele landsbyen med bjergvæggen bag. Cuevas del Mar ved lavvande, gennem en af buerne mod havet. Og Lastres fra Mirador de San Roque, hvor byen falder ned mod havnen i lag.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
To af rutens 190 kilometer er motorvej. Første og sidste strækning er på nul; på den midterste ligger 2,2 kilometer A-8 over dalen ved Posada, og der er ikke noget alternativ — den gamle vej over er væk.
Vejvalget er værd at nævne to steder. Fra Poncebos kunne vi have sendt dig ad A-8 til Ribadesella på fyrre minutter; i stedet går ruten op over AS-115 og ud på LLN-markvejene, og det koster halvanden time. Og sidste ben følger den gamle N-632 der bugter sig ind i hver eneste vig, mens A-8 skærer over dem et par kilometer inde i landet og er tyve minutter hurtigere. Begge gange har vi valgt den langsomme.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 22 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 190 kilometer, og regn med to køredage — bare Ruta del Cares og Bulnes fylder en dag hver for sig. Før den ligger rute 21, Picos de Europa til Covadonga. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. Herfra går rejsen videre vestpå gennem Galicien og ned i Portugal mod Óbidos-lagunen, hvor det første flade vand ligger. De øvrige ruter bygges én ad gangen.
★ Ønskerute 22 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?