„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 11.
Om surfen: ruten begynder ved Leucate, som er turens bedste fladvand indtil videre — så hvis du har vind, så bliv der en dag eller tre inden du kører. Længere inde i Pyrenæerne er der intet: bjergsøer ligger højt og koldt, og vinden står ikke i dalene.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «11. Leucate til Ariège» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute gælder det katharborgene: adgangen til Quéribus og Peyrepertuse lukkes i hård vind, og tramontanen kan blæse kraftigt netop her. Den underjordiske flod ved Labouiche har vinterlukkede perioder. Tjek samme morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra lagunen drejer D611 og D14 vestpå ind i Corbières — tørre bakker, garrigue og vinmarker på skråninger der ser ud til at nægte at bære noget. Nul motorvej på hele ruten.
Oppe på to af toppene står katharborgene. Château de Quéribus på en klippenål i 728 meter, og Château de Peyrepertuse tre hundrede meter oppe på en ryg der er så smal at borgen måtte bygges i to dele forbundet af en trappe hugget i klippen. De var de sidste bastioner i katharkrigene; Quéribus faldt i 1255, elleve år efter Montségur.
Femten kilometer længere fremme skærer D7 ind i Gorges de Galamus. Vejen er hugget vandret ind i væggen af mænd der hang i reb, den er ét spor bred, og halvvejs inde klæber en eremitage sig til klippen — bygget ind i en naturlig hule frem for op mod den.
Så følger D117 Pyrenæernes nordfod vestpå. Bjergene på venstre hånd hele vejen, og for hver time bliver de højere. Undervejs ligger Château de Puivert, hvor der i tårnet findes et rum med otte musikere hugget i sten — sækkepibe, lut, drejelire, portativorgel. Et helt rum viet til musik og ikke et religiøst motiv i det; der findes ikke noget tilsvarende i Europa.
I Ariège går man ned i Rivière souterraine de Labouiche — Europas længste sejlbare underjordiske flod. Halvanden kilometer i en fladbundet båd, med loftet lige over hovedet og en færgemand der skubber fra med en stang mod klippen.
49 km uden stop mellem Galamus og Puivert, og 50 km derfra til Labouiche. D117 løber langs Pyrenæernes nordfod hele vejen — bjergene på venstre hånd i to hundrede kilometer, kornmarker på højre. Der er nul motorvej på hele strækningen.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–5 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 11. Leucate til Ariège — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Katharborg 1 Den sidste katharfæstning — perched på en 728 meter høj klippetop med udsigt over hele Roussillon-sletten til Middelhavet. Château de Quéribus i Aude faldt som den allersidste i 1255, elleve år efter Montségur. Borgen er ét af 'Carcassonnes fem sønner' — fem fæstninger placeret som et forsvarsbånd langs den spanske grænse. Donjon-salen har et søjlehvælv der fanger lyset som en gotisk katedral.
Cathare-borg 2 En fæstning der smelter sammen med kalkstensryggen den sidder på — 800 meter over havet, 300 meter lang, og usynlig fra neden. Peyrepertuse i Corbières-bjergene er den største af de cathare-borge der vogtede grænsen mellem Frankrig og Aragonien. Vinden hyler over murene, og udsigten rækker til Pyrenæerne og Middelhavet.
Kløftvej 3 Vejen er hugget vandret ind i kløftvæggen af mænd der hang i reb. Den er ét spor bredt, uden autoværn store dele af vejen, og under kanten falder det halvtreds meter ned til Agly-floden. Halvvejs inde klæber en eremitage sig til klippen — bygget ind i en naturlig hule, med en tagryg og et vindue og ellers bare væg.
Katharborg 4 Oppe i tårnet ligger et rum med et ribbehvælv, og hvor ribberne møder væggen sidder otte figurer. Det er ikke helgener. Det er musikere — en med sækkepibe, en med lut, en med portativorgel, en med psalter — hugget i sten i 1300-tallet. Der findes ikke noget tilsvarende i Europa: et helt rum viet til musik, og ikke et religiøst motiv i det.
Undergrund 5 Europas længste sejlbare underjordiske flod — 1,5 km i en fladbundet båd under Pyrenæernes kalkstensformationer. Rivière souterraine de Labouiche i Ariège fører dig gennem et mørkt netværk af grotter med stalaktitter der hænger centimeter over dit hoved. Vandet er krystalklart og floden er 70 meter under jordoverfladen. Ingen motor — kun stagerens stang mod klippen.
Fra Labouiche drejer D618 sydvest ind i Couserans — den tomme del af Ariège. Skovklædte dale, landsbyer der engang levede af jern, og en vej der snor sig ind mellem bjergene i stedet for over dem.
Treogtredive kilometer ude kører man ind i et bjerg. Grotte du Mas-d'Azil er ikke en tunnel nogen har sprængt — det er en hule floden Arize selv har skåret, og D119 løber lige igennem den i fire hundrede og tyve meter. Portalen i sydenden er enoghalvtreds meter høj. Fundene herfra gav navn til en hel arkæologisk tidsalder.
Derefter toogfyrre kilometer uden stop, og de er værd at køre langsomt. Landskabet lukker sig gradvis: først brede dale med marker, så smallere med skov, og til sidst kun klippe og vand.
For enden ligger Cascade d'Ars — tre fald over i alt 246 meter, det øverste alene 110 meter frit. Man går halvanden time op ad stien fra Aulus-les-Bains for at nå det, og lyden kommer længe før synet.
Her ender ruten. Næste rute går videre vestpå over Tourmalet og Aspin ind i højpyrenæerne.
42 km uden stop mellem Mas-d'Azil og Cascade d'Ars. D119 og D618 går ind i Couserans, hvor dalene bliver smallere og landsbyerne færre. Vejen er stoppet på det stykke.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 6–7 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 11. Leucate til Ariège — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Hule 6 Du kører ind i et bjerg og kommer ud på den anden side. Ikke gennem en tunnel nogen har sprængt — gennem en hule floden selv har lavet. Fireogtyve hundrede meter fremme åbner porten sig igen, og imellem er der enoghalvtreds meter til loftet. D119 løber lige igennem, og det er noget nær det eneste sted i verden man kan gøre det.
Vandfald 7 Vandringen ER oplevelsen. Alpe-enge med vilde blomster, køer med klokker der ringer i stilheden, og bjerge i alle retninger. Så åbner dalen sig — og tre vandfald falder 110 meter i kaskade ned ad klippevæggen foran dig. Tag madpakken med. Det her er et sted man bliver.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Det er HER cyklen kommer ud: Corbières. De små D-veje mellem vinlandsbyerne er stort set tomme uden for høsten, og terrænet er kuperet uden at være hårdt. Vil du op til borgene, skal du gå det sidste stykke uanset hvad.
Håndklædet blev brugt ved Leucate, hvor ruten begynder. Længere inde er der floder i Ariège, men de er smeltevand og kolde selv i august. Aulus-les-Bains har varme kilder, hvis man hellere vil den vej.
Og så kameraet. Peyrepertuse set nedefra i morgenlys, hvor hele ryggen med borgen står som en silhuet. Quéribus i modlys sidst på dagen. Og D117 selv, hvor Pyrenæerne ligger som en mur i hele venstre side af forruden i to timer.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
Nul af rutens 268 kilometer er motorvej. Det er den tredje rute på rejsen der kan det.
Alt er D-veje: D611 og D14 gennem Corbières, D117 langs Pyrenæernes nordfod, og D618 ind i Couserans. Motorvejen A61 ligger halvtreds kilometer nordpå og er en time hurtigere til Toulouse — men den fører ikke hertil.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 11 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 268 kilometer, og regn med to køredage. Før den ligger rute 10, Millau til Leucate. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. De ni øvrige ruter bygges sydpå, én ad gangen.
★ Ønskerute 11 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?