En klippeø med tohundredeogenogfyrre trin op til et kapel, en af verdens bedste venstrebølger set fra molen, og et vandfald på 222 meter som kun findes når det har regnet.
„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 17.
Om surfen: Mundaka er en af verdens bedste venstrebølger, og du skal ikke ud i den. Den er for øvede, den brækker over en sandbank, og der sidder folk på molen og kigger — det er dét, du skal. Vil du selv i vandet, ligger Laida-stranden på den anden side af flodmundingen, og der er det til at være. Fladvand til wingfoil er stadig Portugal.
Et forbehold om vandfaldet: Salto del Nervión falder 222 meter, men kun når det har regnet. Om sommeren er der ingenting — bare en kløft og en kant. Kør derop efter regn.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «17. Zumaia til Salto del Nervión» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute er det afgørende: Tourmalet lukkes af sne fra omkring november til maj, og Aspin og Peyresourde kan lukke tidligere. Om vinteren er ruten ikke farbar som beskrevet — så skal man rundt om Pyrenæerne, og det er en helt anden tur. Svævebanen til Pic du Midi lukker i hård vind. Tjek passtatus samme morgen, hver morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra flyschklipperne går N-634 og BI-3438 vestpå langs kysten. Halvfjerds kilometer uden et eneste stop hos os — men strækningen er ikke tom: Ondarroa, Lekeitio og især Elantxobe, hvor husene ligger oven på hinanden i en skrænt så stejl at bussen har en drejeskive for enden af gaden, fordi den ikke kan vende.
Ved Mundaka åbner Urdaibai-mundingen sig. Gå ud på molen. Derude ligger en af verdens bedste venstrebølger, og den brækker på langs foran dig i op mod fire hundrede meter. Den forsvandt i 2003 da man uddybede flodmundingen, og kom tilbage af sig selv tre år senere.
De sidste tolv kilometer ad BI-3101 ender ved Gaztelugatxe: en klippeø forbundet med land af en stenbro, og to hundrede og enogfyrre trin op til et lille kapel på toppen.
Nul motorvej på strækningen.
69 km uden stop mellem Zumaia og Mundaka. BI-3438 og BI-2235 følger kysten forbi Deba, Ondarroa, Lekeitio og Elantxobe — en landsby bygget på en skrænt så stejl at gaderne ligger oven på hinanden. Vi har ikke ét sted vi vil lægge navn til på strækningen, og det er ærligt talt en mangel hos os snarere end hos kysten. Kør den langsomt og hold ind hvor du får lyst.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–2 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 17. Zumaia til Salto del Nervión — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Surfersted 1 Her ligger en af verdens bedste venstrebølger, og du skal ikke ud i den. Sandbanken ved flodmundingen får bølgen til at brække fra højre mod venstre i op mod fire hundrede meter i ét stræk — det er derfor World Championship Tour lagde en afdeling her ni gange. Det er også derfor der sidder folk på molen og kigger. Sæt dig hos dem. Det her er et sted man ser på.
Kapel 2 241 trappetrin over Biscayabugten. En smal stenbro forbinder fastlandet med en klippeø, og på toppen sidder et kapel fra 900-tallet. Dragonstone i Game of Thrones. Men virkeligheden slår fiktionen — havet brager mod klippen, vinden river i dig, og trapperne føles uendelige.
Tilbage ind i landet gennem Urdaibai-biosfærereservatet og forbi Gernika. Ved Bosque de Oma har kunstneren Agustín Ibarrola malet på levende træstammer, så figurerne kun samler sig når man står præcis det rigtige sted i skoven.
Så drejer BI-623 sydpå og klatrer op i Urkiola naturpark. De sidste ti kilometer op til passet er de bedste på strækningen — kalkstenstoppene Anboto og Untzillatx står lige ved siden af vejen.
På selve passet ligger Santuario de Urkiola, en tung grå stenkirke fra 1899-1933, tit halvt inde i tågen. Ved indgangen ligger en sten som folk går rundt om tre gange for at finde en at holde af. Stien rundt om den er slidt ned i klippen.
Ned igen og ind i Gorbea, hvor Hayedo de Otzarreta ligger: en bøgeskov hvor stammerne blev stynet i generationer og derfor vokser opad i knippel-formede knæ. Der er mos på alt, og om morgenen ligger tågen mellem stammerne.
Nul motorvej.
41 km uden stop mellem Gaztelugatxe og Bosque de Oma gennem Urdaibai-biosfærereservatet, og derefter 41 km fra Oma til Urkiola. Det første går forbi Gernika; det andet klatrer op i Urkiola naturpark ad BI-623, og de sidste ti kilometer op til passet er de bedste.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 3–5 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 17. Zumaia til Salto del Nervión — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Kunst 3 Baskisk skov med malet kunst PÅ træerne. Agustín Ibarrola malede ansigter, øjne og geometriske figurer på 100 levende fyrretræer i Oma-skoven. Når du går mellem træerne, smelter billederne sammen eller falder fra hinanden afhængig af din vinkel. En skov der kigger på dig.
Sanktuarium 4 Der ligger en sten ved indgangen, og folk går rundt om den. Tre gange, siger de, og så finder man en at holde af. Nogle mener det er en meteorit; andre siger den er magnetisk. Ingen af delene er bevist, og det har aldrig gjort nogen forskel — stien rundt om stenen er slidt ned i klippen af fødder. Bag den ligger en enorm gråstenskirke på selve passet, tit halvt inde i tågen.
Bøgeskov 5 Tykke stammer der deler sig i hundrede arme, der alle rækker mod himlen. Bøgetræer formet af kulbrændere i århundreder — beskåret, tvunget, genopstået i former der ligner ingenting du har set før. Otzarreta er en lille skov. Hundrede træer, mere behøver du ikke. Når oktobertågen lægger sig mellem stammerne, forstår du hvorfor baskerne kalder det den magiske skov.
Fra Otzarreta falder BI-3513 og BI-2521 ned gennem Orozko-dalen: grønne bakker, spredte gårde med brede tage og en flod i bunden. Her ligger rutens eneste motorvej — seks kilometer AP-68 ved Amurrio, hvor dalen er smallest og der ikke er plads til to veje.
Ved Gujuli falder en flod hundrede meter lodret ud over en klippekant. Der er et rækværk, og der er kun få skridt fra bilen.
Videre ad A-2521 til Orduña, og derfra op ad A-2625 gennem Puerto de Orduña — hårnålesving op ad en lodret kalkstensvæg, med dalen faldende væk under dig for hvert sving.
For enden ligger Salto del Nervión. Floden falder to hundrede og toogtyve meter ned i Delika-kløften, og det er Spaniens højeste vandfald. Med ét forbehold, og det skal siges: det er kun der når det har regnet. Om sommeren er der ingenting — bare en kløft og en kant. Kom efter regn, og kom om vinteren.
Her ender ruten. Næste rute går sydpå mod Salinas de Añana og videre til Orbaneja del Castillo.
66 km uden stop mellem Otzarreta og Gujuli. BI-3513 og BI-2521 falder ned fra Gorbea gennem Orozko-dalen — grønne bakker, spredte gårde med brede tage, og en flod i bunden hele vejen. Her ligger også rutens eneste motorvej: seks kilometer AP-68 ved Amurrio, hvor dalen er smallest.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 6–7 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 17. Zumaia til Salto del Nervión — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Vandfald 6 100 meter frit fald ned i en grøn dal. Du hører det længe før du ser det. Baskerlandets mest dramatiske syn — og stien er nem. Parkering ved udsigten.
Vandfald 7 222 meter frit fald. Den iberiske halvøs højeste vandfald styrter lodret ned i Delika-kløften — en revne i jordoverfladen der er 300 meter dyb og dækket af bøgeskov. Om foråret, efter regn, er faldet et tordnende inferno. Om sommeren forsvinder det helt. Du står på kanten og kigger ned. Der er ingen rækværk.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Cyklen får en af rejsens bedste dage. BI-623 op til Urkiola-passet er tolv kilometer stigning gennem naturparken, og Puerto de Orduña er hårnålesving op ad en lodret kalkstensvæg. Vil du hellere have det fladt, er kyststrækningen mellem Lekeitio og Mundaka en af de smukkeste i Nordspanien.
Håndklædet hører til på Laida-stranden over for Mundaka. Den ligger inde i flodmundingen, så vandet er roligere end ude på kysten, og ved lavvande bliver den enorm. Det er også dér man kan se hele Mundaka-bølgen fra siden.
Og så kameraet — det her er rutens hele grund. Gaztelugatxe fra udsigtspunktet på vejen ovenfor, hvor stenbroen slynger sig ud til øen; kom ved solopgang, for om eftermiddagen står folk i kø på trappen. Mundaka fra molen når dønningen kommer ind. Hayedo de Otzarreta i morgentåge — der findes ikke et bedre skovmotiv i Nordspanien. Og Salto del Nervión fra platformen på kanten, hvis det har regnet.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
6 af rutens 298 kilometer er motorvej. To procent. Det er seks kilometer AP-68 ved Amurrio på strækning 3, hvor Orozko-dalen er smallest. Strækning 1 og 2 er på nul.
Første version af strækning 3 gik en stor sløjfe over Salinas de Añana og blev 144 kilometer med et hul på firs uden stop. Vi strammede den til den direkte vej over Orozko og Orduña — 107 kilometer — og flyttede Añana til næste rute, hvor den ligger rigtigt.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 17 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 298 kilometer, og regn med tre køredage — kyststrækningen alene fortjener en hel dag. Før den ligger rute 16, Urederra til Zumaia. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. Herfra går rejsen sydpå gennem Nordspaniens indland mod Orbaneja del Castillo, Riaño og Picos de Europa. De øvrige ruter bygges én ad gangen.
★ Ønskerute 17 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?