Et tårn beklædt med keramiske solsikker som Gaudí tegnede uden nogensinde at se stedet, enogtyve kilometer vej i bunden af en revne — og en svævebane der løfter dig 753 meter lodret på under fire minutter.
„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 20.
Om surfen: ruten kører tredive kilometer langs Atlanterhavet på strækning 1 og 2, og der ER strande — men det er den cantabriske kyst om vinteren, med dønning fra nordvest og koldt vand. Det er ikke et sted at lære. Til gengæld er det et sted at filme bølger fra land, og det er ikke det samme, men det er heller ikke ingenting.
Kort rute med vilje. 186 kilometer og syv stop — én seværdighed for hver syvogtyve kilometer, og det er rejsens tætteste. Læg to dage i den. Kløften og svævebanen fortjener ikke at blive hastet igennem.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «20. Altamira til Picos de Europa» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute er det afgørende: Tourmalet lukkes af sne fra omkring november til maj, og Aspin og Peyresourde kan lukke tidligere. Om vinteren er ruten ikke farbar som beskrevet — så skal man rundt om Pyrenæerne, og det er en helt anden tur. Svævebanen til Pic du Midi lukker i hård vind. Tjek passtatus samme morgen, hver morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra Altamira går CA-131 vestpå langs kysten. Efter atten kilometer ligger El Capricho de Gaudí i Comillas: et tårn beklædt med keramiske solsikker, gule og grønne som et skakbræt, midt i en have fuld af hortensiaer. Gaudí tegnede det i 1883 og satte aldrig selv sin fod her — han sad i Barcelona og sendte tegninger.
Videre ad N-634 langs den cantabriske kyst, som er en af Spaniens fineste kystveje: klippekanter, flodmundinger og grønne bakker der løber helt ned i vandet. På klare dage står Picos de Europa som en hvid væg i venstre side.
Så drejer CA-181 op i bjerget til Cueva El Soplao — en hule der blev fundet af minearbejdere i begyndelsen af 1900-tallet, og som er fuld af excentriske drypsten: formationer der vokser sidelæns og opad i stedet for nedad, fordi vandet siver i stedet for at dryppe.
Nul motorvej.
28 km uden stop mellem El Capricho og El Soplao, og det er ikke et hul: N-634 langs kysten er selve strækningen. Klippekanter, flodmundinger og grønne bakker helt ned til vandet, med Picos de Europa som en hvid væg i venstre side når det er klart.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–3 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 20. Altamira til Picos de Europa — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Villa 1 Et tårn beklædt med keramiske solsikker, gule og grønne i skiftevis som et skakbræt, midt i en have fuld af hortensiaer i Cantabrien. Gaudí tegnede det i 1883, tre årtier før Sagrada Família fik sin form — og han satte aldrig selv sin fod her. Han sad i Barcelona og sendte tegninger. Manden der bestilte det, døde få måneder efter det stod færdigt, og nåede aldrig at bo i det.
Vej 2 Grønne klipper styrter i havet. Sneklædte 2.600-meter-tinder lyser i baggrunden. Og imellem: middelalderlige fiskerlejer med stenhuse, sidra-barer og havne fulde af fiskerbåde. 80 km langs den cantabriske kyst — Spaniens smukkeste kystvej, som de fleste turister aldrig finder.
Grotte 3 I 1908 sprængte minearbejdere i La Florida zinkmine ind i noget de ikke anede eksisterede. 20 km gange med eksentriske stalaktitter der trodser tyngdekraften — de vokser sidelæns, opad, i spiraler. El Soplao i Cantabrien er en geologisk sensation gemt inde i et bjerg, og en af Europas mest spektakulære huler.
Ned til kysten igen og vestpå til San Vicente de la Barquera. Broen ind til byen har otteogtyve buer og er over en halv kilometer lang. Kør den langsomt, eller endnu bedre: stil bilen og gå. Ved lavvande ligger der sandbanker under buerne; ved højvande står vandet til randen.
Ved Unquera forlader vejen kysten, og N-621 drejer ind i landet langs floden Deva. Ved Pozas del Río Deva ligger klare bassiner i floden mellem klipperne.
Og så begynder Desfiladero de la Hermida. Enogtyve kilometer vej i bunden af en revne mellem to kalkstensvægge der står seks hundrede meter op. Solen når kun ned midt på dagen. Det er Spaniens længste kløft, og man kører den uden at kunne se ud til nogen af siderne.
Nul motorvej.
52 km uden stop mellem San Vicente de la Barquera og Pozas del Río Deva. N-634 forlader kysten ved Unquera, og N-621 drejer ind i landet langs floden Deva. Man mærker det på lyset — det bliver mørkere for hver kilometer, fordi klippevæggene rykker tættere sammen.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 4–6 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 20. Altamira til Picos de Europa — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Fiskerby 4 En bro med otteogtyve buer og over en halv kilometer i længden ligger tværs over flodmundingen, og bag den rejser byen sig med en borg øverst og en kirke ved siden af. Kør den langsomt, eller endnu bedre: stil bilen og gå. Ved lavvande er der sandbanker under buerne og fugle på dem; ved højvande er der vand til randen. Det er den samme udsigt to gange om dagen, og den ligner ikke sig selv.
Termalbad 5 600 meter lodrette klippevægge på begge sider. Río Deva nedunder. Og midt i Spaniens længste kløft — 21 km kalksten — bobler 55°C termisk vand op af klippesprækker og ned i primitive stenbassiner ved flodbredden. Ingen billet. Ingen faciliteter. Bare bjerg, flod og varmt vand.
Vej 6 21 km kløft. 600 meter lodrette vægge. Og midt i det hele: en vej der ikke burde eksistere. Desfiladero de la Hermida er Spaniens længste kløft — hugget af floden Deva gennem kalksten i millioner af år. Vejen snor sig langs bunden, og solen når kun ned til asfalten midt på dagen. I den anden ende venter Potes og Picos de Europa.
Ud af kløften og ind i Liébana-dalen, hvor det pludselig bliver lyst igen. Potes ligger i bunden med brolagte gader og et tårn, og herfra klatrer CA-185 vestpå op i massivet.
For enden ligger Picos de Europa og Fuente Dé. Svævebanen løfter dig 753 meter lodret på tre minutter og fyrre sekunder og sætter dig af i 1.823 meter, på kanten af et plateau hvor der ikke er andet end sten og luft. Den åbnede den 21. august 1966 og tager tyve mennesker ad gangen.
Picos er Spaniens første nationalpark — fredet siden 1918 — og navnet kommer af at det var de første bjerge søfolk så når de kom hjem over Atlanterhavet. De ligger kun tyve kilometer fra kysten og er alligevel 2.600 meter høje.
Her ender ruten. Næste rute går rundt om massivet til den asturiske side, til Covadonga-søerne og Cares-kløften.
Nul motorvej på hele ruten.
58 km uden stop mellem Hermida-kløften og Fuente Dé. Men det er ikke transport: N-621 gennem kløften og CA-185 op til Potes ER strækningen. Enogtyve kilometer vej i bunden af en revne, hvor solen kun når ned midt på dagen.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 7–7 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 20. Altamira til Picos de Europa — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Nationalpark 7 Spaniens vildeste bjerge. Lodrette kalksteinsvægge der rejser sig 2.600 meter over havet bare 20 km fra kysten. Ulve, bjørne, gåsegibbe og gribber i et landskab så brutalt at det tog 300 år at kortlægge. Europas første nationalpark uden for Skandinavien — siden 1918.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Cyklen skal på N-621 gennem Hermida-kløften. Enogtyve kilometer med seks hundrede meter væg på begge sider og en jævn, næsten umærkelig stigning mod Potes. Det er en af de få steder hvor man cykler igennem noget i stedet for op ad det. Der er trafik — kør det tidligt.
Håndklædet skal til Pozas del Río Deva. Klare bassiner i floden mellem klipperne midt i kløften — og et sted deromkring bobler der 55 grader varmt vand op af jorden. Det er ikke et badeland; det er en flod med en overraskelse i.
Og så kameraet. El Capricho gennem hortensiaerne, hvor tårnet står gult og grønt over blomsterne — det er rutens billede, og det virker kun fra haven. N-634 et sted mellem Comillas og San Vicente, hvor kysten ligger foran og Picos står hvide bagved. San Vicente de la Barquera fra Castillo del Rey ved lavvande, når sandbankerne kommer frem under broens buer. Og Hermida-kløften filmet fremad fra bilen — den virker fordi man ikke kan se hvor den ender.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
Nul af rutens 186 kilometer er motorvej. Alle tre strækninger er på nul. Det er femte gang på rejsen, og det krævede ingen omlægning — kystvejen og kløften er de eneste veje der findes her.
Til gengæld er ruten kort med vilje. 186 kilometer og syv stop giver én seværdighed for hver syvogtyve kilometer — det tætteste på hele rejsen. Kør den på to dage.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 20 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 186 kilometer, og regn med to køredage — det er rejsens tætteste rute, ikke dens korteste dag. Før den ligger rute 19, Pozo Azul til Altamira. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. Herfra går rejsen rundt om Picos-massivet til den asturiske side — Covadonga-søerne, Cares-kløften og videre mod Somiedo. De øvrige ruter bygges én ad gangen.
★ Ønskerute 20 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?