Det største kendte stykke af korset i et sidekapel hvor der ikke står kø, en stenbjørn der sidder med ryggen til vejen og kigger på bjergene, og ti kilometer vej i en revne uden plads til en udsigt.
„Hvis jeg tager fra Flensborg og vil ned mod Leucate i Frankrig … wingfoil skal være i fokus."
„Jeg er nybegynder og vil gerne være steder hvor der er andre surfere."
„Jeg har som udgangspunkt hele vinteren, og jeg ville gerne ende nede ved Tarifa på et tidspunkt når jeg er øvet nok til bølgerne."
„Der skal faktisk være mest fokus på at jeg kan lave noget godt YT, og så er wingfoil krydderiet for mig selv."
„Jeg vil også gerne have virkelig smukke veje, vandfald, stejle veje, og igennem små byer hvor vandet løber i floderne. Masser af natur imellem jeg skal surfe."
Det du bad om, er en rejse. Vi bygger ruter. Fra Flensborg til Tarifa er der cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — og den direkte vej er kun 1.746. Forskellen er hele produktet: bjergpassene, kløfterne og kystvejene ligger ikke på den lige linje.
Så vi har delt turen op i treogtyve ruter indtil videre lagt dér hvor der er mest at se og filme, med ærlige transportafsnit imellem. De ligger i forlængelse af hinanden fra Flensborg og sydpå. Den her er nummer 21.
Om surfen: ingen. Du er inde i bjergene hele vejen. Til gengæld ender ruten femogtredive kilometer fra Asturiens kyst, og næste rute går derud.
To forbehold, og de betyder noget her. Puerto de San Glorio og Puerto del Pontón kan lukke af sne om vinteren — tjek meldingen inden du kører. Og vejen op til Covadonga-søerne lukkes for privatbiler i højsæsonen; så skal man med bus fra Cangas. Uden for sæsonen kan du køre selv.
Skal du kun køre den her strækning? Så tag bare den. Den gemmes som én bog — «21. Picos de Europa til Covadonga» — og står alene i din reol, præcis som alle vores andre ruter.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. På den her rute er det afgørende: Tourmalet lukkes af sne fra omkring november til maj, og Aspin og Peyresourde kan lukke tidligere. Om vinteren er ruten ikke farbar som beskrevet — så skal man rundt om Pyrenæerne, og det er en helt anden tur. Svævebanen til Pic du Midi lukker i hård vind. Tjek passtatus samme morgen, hver morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur. Vi har lagt ruten på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Fra Fuente Dé kører man ud af Liébana-dalen igen. Herfra kunne man tage nordpå gennem Hermida — men den kløft kørte du på forrige rute, og ingen skal køre den samme vej to gange. I stedet drejer N-621 sydpå.
Tre kilometer op ad en sidevej fra Potes ligger Santo Toribio de Liébana. Der står ikke kø, og der burde der måske. Klostret har det største kendte stykke af korset i et sidekapel, og paven gav stedet evigt jubelår i 1512 — det står på en liste med Jerusalem, Rom og Santiago.
Så begynder stigningen til Puerto de San Glorio i 1.609 meter. Hold ind på passet og gå det sidste kvarter op til Mirador de Llesba, hvor en stenbjørn sidder på kanten med ryggen til vejen og kigger ud over hele det centrale massiv. Der er rigtige bjørne i det du kigger på — San Glorio ligger midt i den korridor der forbinder de cantabriske bestande.
Ned ad de sidste syvogfyrre kilometer til Embalse de Riaño, hvor ni landsbyer forsvandt under vandet da dæmningen lukkede i 1987. Picos spejler sig i det nu.
Nul motorvej.
47 km uden stop mellem San Glorio og Riaño. N-621 falder ned fra passet gennem Valdeón og videre sydvest ind i León-provinsen — nøgne bjergsider, får og en flod i bunden. Det er ikke et hul man skal fylde; det er nedkørslen fra 1.609 meter, og den varer.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–3 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 21. Picos de Europa til Covadonga — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Kloster 1 Her ligger det største kendte stykke af korset. Ikke et af mange — det største, i et forgyldt relikvieskrin i et sidekapel i et kloster i en dal i Cantabrien, hvor der ikke står kø. Paven gav stedet evigt jubelår i 1512, og dermed står det på en liste med Jerusalem, Rom og Santiago. De fleste der kører forbi ved det ikke.
Bjergpas 2 En bjørn i sten sidder på kanten og kigger ud over Picos de Europa. Den er hugget groft, den er stor som et menneske, og den vender ryggen til vejen — den er sat der for at se på bjergene, ikke for at blive set. Du parkerer på passet og går de sidste hundrede meter op til den. Derfra kan du på en klar dag se hele den centrale massiv på én gang.
Stausee 3 Ni landsbyer forsvandt da dæmningen lukkede i 1987. Riaño, Pedrosa del Rey, Éscaro — navn efter navn druknet under stilblåt vand. Nu spejler Picos de Europa sig i overfladen. Det fjordlignende reservoir i det nordlige Spanien er næsten norsk i sin dramatik — bortset fra at her ligger hele landsbyer på bunden.
Fra Riaño klatrer N-625 nordpå over Puerto del Pontón i 1.280 meter og falder så ned mod Oseja de Sajambre. Dalen bliver smallere for hver kilometer, og man kan mærke hvad der kommer længe før man er i det.
Og så er man i Desfiladero de los Beyos. Floden Sella har skåret en revne gennem bjerget, og vejen er lagt ned i den — hugget ind i den ene væg med den anden få meter væk. Ti kilometer hvor der ikke er udsigt til nogen af siderne, fordi der ikke er plads til en udsigt.
Det bemærkelsesværdige er at det er en helt almindelig hovedvej. Der kører lastbiler igennem. Kør den om morgenen inden trafikken vågner, så har du den for dig selv.
Nul motorvej.
55 km uden stop mellem Riaño og Beyos-kløften. N-625 klatrer op over Puerto del Pontón i 1.280 meter og falder så ned mod Oseja de Sajambre. Undervejs bliver dalen smallere for hver kilometer — man kan mærke kløften komme længe før man er i den.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 4–4 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 21. Picos de Europa til Covadonga — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Kløftvej 4 Vejen har ingen steder at være. Floden Sella har skåret en revne gennem bjerget, og N-625 er lagt ned i den — hugget ind i den ene væg, med den anden væg få meter væk på den anden side af rækværket. Ti kilometer hvor man kører i en gyde af sten, og hvor der ingen udsigt er til nogen af siderne, fordi der ikke er plads til en udsigt.
Fra Cangas de Onís drejer AS-262 op i dalen. På vej ud af byen ligger den romerske bro over Sella med et kors hængende under buen — den er Asturiens mest fotograferede, og man kan se den fra vejen.
Ved Santa Cueva de Covadonga er et kapel sat ind i en hule halvvejs oppe ad klippevæggen, med en kilde løbende ud under sig. Pelayo ligger begravet derinde — manden der ifølge overleveringen slog en arabisk hær tilbage her i begyndelsen af 700-tallet. Fra hulen kigger man ud på en rosa basilika på bakken overfor.
De sidste tolv kilometer ad CO-4 er stejle, smalle og fulde af sving, og de ender ved Lagos de Covadonga: to søer i 1.070 meters højde, skåret af gletsjere for femogtyve tusind år siden, med køer der går frit mellem dem.
Vigtigt om vejen op: i højsæsonen lukkes CO-4 for privatbiler, og man skal med bus fra Cangas. Uden for sæsonen kan man køre selv. Tjek det inden du drejer op — det er ærgerligt at komme forgæves.
Her ender ruten. Næste rute går vestpå gennem Asturien mod Somiedo.
20 km uden stop mellem Cangas de Onís og Covadonga. AS-262 følger floden Deva op i dalen, og på vejen ligger den romerske bro i Cangas, som er den mest fotograferede bro i Asturien. Vi har ikke lagt den ind som stop; man kører forbi den, og den kan ses fra vejen.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 5–6 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 21. Picos de Europa til Covadonga — med nummeret foran, så ruterne står i rækkefølge i reolen. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Helligsted 5 Et kapel er sat ind i en hule halvvejs oppe ad en klippevæg, og der løber en kilde ud under det. Herinde ligger Pelayo begravet — manden der ifølge overleveringen slog en arabisk hær tilbage her i begyndelsen af 700-tallet, og dermed begyndte noget der varede syv hundrede år. Fra hulen kigger man ud på en rosa basilika på bakken overfor. Det er svært at komme et sted i Spanien hvor historien ligger tættere på.
Sø 6 To smaragdgrønne søer i 1.070 meters højde, skåret ud af gletsjere for 25.000 år siden. Lago Enol og Lago Ercina ligger i Picos de Europas vestlige massiv som et postkort fra istiden — omgivet af kalkstensspidser, græssende køer og stilhed. Vejen derop er halvdelen af oplevelsen.
Vi undersøger cykel, badested og vand på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende dig efter — så står der dét.
Cyklen får rejsens hårdeste dag hvis du vil have den. Lagos de Covadonga er en af Vuelta a Españas mest berygtede stigninger: tolv kilometer med stykker over femten procent, og et sted der hedder La Huesera — benhuset. San Glorio er længere og mildere. Vælg selv hvilken slags dag du vil have.
Håndklædet får en kold tur. Embalse de Riaño har badesteder langs bredden med Picos spejlet i vandet — men det er bjergsø, og det er koldt året rundt. Til gengæld er der næsten aldrig nogen.
Og så kameraet. Stenbjørnen på San Glorio i profil med massivet bagved — vent til skyerne åbner, og du har rutens billede. Embalse de Riaño tidligt om morgenen, når vandet er blankt og bjergene står dobbelt. Beyos-kløften filmet fremad fra bilen; den virker fordi man aldrig kan se hvor den slutter. Og Santa Cueva indefra, hvor den rosa basilika står i hulemundingens ramme.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
Nul af rutens 231 kilometer er motorvej. Alle tre strækninger er på nul. Det er sjette gang på rejsen.
Vejvalget er værd at nævne: fra Fuente Dé kunne vi have sendt dig nordpå gennem Hermida-kløften igen — det er kortere. Men den kørte du på forrige rute, og ingen skal køre den samme vej to gange på en rejse som den her. I stedet går ruten sydpå over San Glorio og nordpå igen over Pontón. Tre bjergpas i stedet for ét.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 21 på vinterrejsen fra Flensborg til Tarifa. 231 kilometer, og regn med to køredage — tre pas og en kløft går ikke hurtigere end de gør. Før den ligger rute 20, Altamira til Picos de Europa. Se hele vinterrejsen →
Hele vejen fra Flensborg til Tarifa er cirka 6.200 kilometer ad de veje vi mener du skal køre — mod 1.746 hvis man tager motorvejen lige ned. Forskellen er bjergpassene, kløfterne og kystvejene, og det er dem der er hele grunden til at køre. Herfra går rejsen vestpå gennem Asturien mod Cares-kløften, kysten og Somiedo. De øvrige ruter bygges én ad gangen.
★ Ønskerute 21 — bygget efter et ønske om at køre fra Flensborg til Tarifa over vinteren. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?