Det ligger gemt i en skovkløft, hvor ingen vej fører forbi ved et tilfælde — og det er præcis grunden til at det står der endnu. Mespelbrunn har aldrig været brændt, plyndret eller skudt i stykker; det har overlevet Trediveårskrigen og begge verdenskrige uden en skramme, mens alt omkring det gik til. Rosa mure, trappegavl, et rundt tårn, og hele herligheden spejlet i sin egen voldgrav med Spessart-skoven som baggrund.
It lies hidden in a wooded ravine where no road passes by chance — and that is exactly why it is still standing. Mespelbrunn has never been burned, looted or shelled; it came through the Thirty Years' War and both world wars without a scratch while everything around it was destroyed. Pink walls, a stepped gable, a round tower, and the whole thing mirrored in its own moat with the Spessart forest behind.The castle sits at Mespelbrunn in the Spessart, between Aschaffenburg and Würzburg, and the road down ends at the castle — you don't drive past it, you drive to it. The family who built it in the 1400s still lives there; part of the house is inhabited, the rest can be visited.The castle turned 600 in 2012. It began as a fortified house in a forest ravine — the moat was not decoration, it was defence — and was rebuilt in Renaissance style in the 1500s without losing its shape. In 1958 it became the set for the film Das Wirtshaus im Spessart with Liselotte Pulver, which made it one of Germany's best-known castles among people who have never been there.
Es liegt versteckt in einer Waldschlucht, an der keine Straße zufällig vorbeiführt — und genau deshalb steht es noch. Mespelbrunn wurde nie gebrannt, geplündert oder beschossen; es überstand den Dreißigjährigen Krieg und beide Weltkriege ohne einen Kratzer, während ringsum alles zugrunde ging. Rosa Mauern, ein Treppengiebel, ein runder Turm, und das Ganze gespiegelt im eigenen Wassergraben mit dem Spessart als Hintergrund.Das Schloss liegt in Mespelbrunn im Spessart, zwischen Aschaffenburg und Würzburg, und die Straße hinunter endet am Schloss — man fährt nicht vorbei, man fährt hin. Die Familie, die es im 15. Jahrhundert erbaute, wohnt noch immer dort; ein Teil des Hauses ist bewohnt, der Rest kann besichtigt werden.Das Schloss wurde 2012 sechshundert Jahre alt. Es begann als befestigtes Haus in einer Waldschlucht — der Graben war kein Schmuck, er war Verteidigung — und wurde im 16. Jahrhundert im Renaissancestil umgebaut, ohne seine Form zu verlieren. 1958 wurde es Kulisse für den Film Das Wirtshaus im Spessart mit Liselotte Pulver, was es zu einem der bekanntesten Schlösser Deutschlands machte — bei Leuten, die nie dort waren.
Il se cache dans un ravin boisé où aucune route ne passe par hasard — et c'est précisément pour cela qu'il est encore debout. Mespelbrunn n'a jamais été brûlé, pillé ni bombardé ; il a traversé la guerre de Trente Ans et les deux guerres mondiales sans une égratignure, alors que tout autour disparaissait. Des murs roses, un pignon à redents, une tour ronde, et le tout reflété dans ses propres douves avec la forêt du Spessart en fond.Le château se trouve à Mespelbrunn dans le Spessart, entre Aschaffenbourg et Wurtzbourg, et la route qui descend s'arrête au château — on ne passe pas devant, on y va. La famille qui l'a bâti au XVe siècle y habite toujours ; une partie de la maison est habitée, le reste se visite.Le château a eu six cents ans en 2012. Il commença comme maison fortifiée dans un ravin — les douves n'étaient pas un ornement, c'était une défense — et fut remanié en style Renaissance au XVIe siècle sans perdre sa forme. En 1958, il servit de décor au film Das Wirtshaus im Spessart avec Liselotte Pulver, ce qui en fit l'un des châteaux les plus connus d'Allemagne auprès de gens qui n'y sont jamais allés.
Vejen derhen
Slottet ligger i Mespelbrunn i Spessart, mellem Aschaffenburg og Würzburg, og vejen derned ender ved slottet — man kører ikke forbi, man kører hen. Familien der byggede det i 1400-tallet bor der stadig; en del af huset er beboet, resten kan man komme ind i.
Ingen vej fører forbi. Det er derfor det står der endnu.
Det særlige
Slottet fyldte 600 år i 2012. Det begyndte som et befæstet hus i en skovkløft — voldgraven var ikke pynt, den var forsvar — og blev bygget om i renæssancestil i 1500-tallet uden at miste sin form. I 1958 blev det kulisse for filmen Das Wirtshaus im Spessart med Liselotte Pulver, og det gjorde det til et af Tysklands mest kendte slotte blandt folk der aldrig har været der.
Voldgraven var ikke pynt. Den virkede.
Parkering ved slottets tilkørsel i dalen.
1-2 timer
Slottet er lukket for rundvisning om vinteren — udefra er det til gengæld smukkest når skoven er bar.
