48 hårnålesving. 2.757 meter. Stelvio-passet er Italiens tag — en vej hugget ind i Alperne mellem 1820 og 1825. Motoren hyler i andet gear. Luften bliver tynd. Og bag hvert sving åbner endnu et panorama du ikke troede var virkeligt.
48 hairpin turns. 2,757 metres. The Stelvio Pass is the roof of Italy — a road carved into the Alps between 1820 and 1825. The engine screams in second gear. The air thins. And behind each bend, another panorama you didn't think was real.The Stelvio Pass in South Tyrol, Italy, is the second-highest paved pass in the Alps — 2,757 metres above sea level, surpassed only by the Col de l'Iseran in France. The road was built 1820–1825 by engineer Carlo Donegani as a military road for the Austrian Empire. 82 hairpin bends in total — 48 on the famous eastern side from Prato allo Stelvio. The Stelvio is a regular stage in the Giro d'Italia, and Coppi, Merckx, and Pantani have all battled up its steep ramps. The climb from Bormio is 22 km with 40 bends and 1,533 metres of elevation gain.At the pass: a car park, a couple of hotels from a bygone era, and a view stretching to the Ortler massif — 3,905 metres, South Tyrol's highest peak. The border between South Tyrol and Lombardy runs across the pass. The Tibethütte on the eastern side serves goulash soup with a view of all 48 bends. The road is only open from June to October — the rest of the year there's four metres of snow. Drive early morning to avoid motorhomes and motorcycles.
48 Haarnadelkurven. 2.757 Meter. Das Stilfser Joch ist das Dach Italiens — eine Straße, die zwischen 1820 und 1825 in die Alpen geschlagen wurde. Der Motor heult im zweiten Gang. Die Luft wird dünn. Und hinter jeder Kurve öffnet sich ein Panorama, das du nicht für möglich gehalten hättest.Das Stilfser Joch in Südtirol, Italien, ist der zweithöchste asphaltierte Pass der Alpen — 2.757 Meter über dem Meer, nur übertroffen vom Col de l'Iseran in Frankreich. Die Straße wurde 1820–1825 von Ingenieur Carlo Donegani als Militärstraße für das Österreichische Kaiserreich erbaut. 82 Haarnadelkurven insgesamt — 48 auf der berühmten Ostseite von Prato allo Stelvio. Das Stilfser Joch ist feste Etappe im Giro d'Italia; Coppi, Merckx und Pantani haben sich alle die steilen Rampen hinaufgekämpft. Die Auffahrt von Bormio sind 22 km mit 40 Kehren und 1.533 Höhenmeter.Oben am Pass: ein Parkplatz, einige Hotels aus vergangener Zeit und ein Blick bis zum Ortler-Massiv — 3.905 Meter, Südtirols höchster Gipfel. Die Grenze zwischen Südtirol und der Lombardei verläuft über den Pass. Die Tibethütte auf der Ostseite serviert Gulaschsuppe mit Blick auf alle 48 Kehren. Die Straße ist nur von Juni bis Oktober geöffnet — den Rest des Jahres liegen vier Meter Schnee. Früh morgens fahren, um Wohnmobile und Motorräder zu meiden.
48 virages en épingle. 2 757 mètres. Le col du Stelvio est le toit de l'Italie — une route taillée dans les Alpes entre 1820 et 1825. Le moteur hurle en seconde. L'air se raréfie. Et derrière chaque virage, un panorama que tu ne croyais pas réel.Le col du Stelvio dans le Haut-Adige, Italie, est le deuxième plus haut col asphalté des Alpes — 2 757 mètres au-dessus du niveau de la mer, dépassé seulement par le col de l'Iseran en France. La route fut construite de 1820 à 1825 par l'ingénieur Carlo Donegani comme route militaire pour l'Empire autrichien. 82 virages en épingle au total — 48 sur le versant est depuis Prato allo Stelvio. Le Stelvio est une étape régulière du Giro d'Italia ; Coppi, Merckx et Pantani ont tous lutté dans ses rampes. La montée depuis Bormio fait 22 km avec 40 virages et 1 533 m de dénivelé.Au sommet du col : un parking, quelques hôtels d'une autre époque, et une vue qui s'étend jusqu'au massif de l'Ortles — 3 905 mètres, le plus haut sommet du Haut-Adige. La frontière entre le Haut-Adige et la Lombardie traverse le col. La Tibethütte côté est sert une soupe goulasch avec vue sur les 48 virages. La route n'est ouverte que de juin à octobre — le reste de l'année, quatre mètres de neige. Pars tôt le matin pour éviter camping-cars et motos.
Vejen derop
Stelvio-passet i Sydtyrol, Italien, er det næsthøjeste asfalterede pas i Alperne — 2.757 meter over havet, kun overgået af Col de l'Iseran i Frankrig. Vejen blev bygget 1820–1825 af ingeniøren Carlo Donegani som en militærvej for det østrigske imperium. 82 hårnålesving i alt — 48 på den berømte østside fra Prato allo Stelvio. Stelvio er fast etape i Giro d'Italia, og Coppi, Merckx og Pantani har alle kæmpet sig op ad de stejle ramper. Turen fra Bormio er 22 km med 40 sving og en stigning på 1.533 meter.
Carlo Donegani byggede vejen med hakke og dynamit. Han brugte 2.500 arbejdere og fem år.
Fra toppen
Oppe på passet: en parkeringsplads, et par hoteller fra en svunden tid, og en udsigt der strækker sig til Ortler-massivet — 3.905 meter, Sydtyrols højeste. Grænsen mellem Sydtyrol og Lombardiet løber henover passet. Tibethytten på østsiden serverer gulaschsuppe med udsigt over alle 48 sving. Vejen er kun åben fra juni til oktober — resten af året ligger der fire meter sne. Kør tidligt om morgenen for at undgå autocampere og motorcykler.
I 1953 kørte Fausto Coppi over Stelvio i sne og regn. Han vandt etapen med over 2 minutter.
Stor gratis parkeringsplads på selve passet (2.757 m). Toiletter og restauranter. Fyldes fra kl. 10 i højsæsonen.
