„Svendborg → Igoumenitsa. Tre uger. Afrejse 28.08."
„Vi tager turen hjem på tre dage."
Det her er rute 8 af 9. Ønsket var en rejse på 4.302 kilometer fra Svendborg til Igoumenitsa; vi har delt den i ni ønskeruter der ligger i forlængelse af hinanden. Den her tager jer fra Dubrovnik til Vlorë. Se hele rejsen og alle ni ruter →
Inden I kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. En vej der var fin i juni kan være ufremkommelig i november. Det er jeres eget ansvar at tjekke det praktiske undervejs — og på en rejse der krydser ni landegrænser gælder det også pas, grønt kort og bilens papirer. Alpevejene på rute 5 lukkes af sne og kan lukke uden varsel selv i september; tjek dem samme morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give jer gode pejlemærker. Resten er jeres tur. Vi har kørt ruten igennem på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Ud af Dubrovnik sydpå ad D8s sidste 36 kilometer, over grænsen til Montenegro, og ind i det der ikke er en fjord men ser sådan ud: Boka Kotorska.
Herceg Novi ligger i trapper op ad skråningen ved indsejlingen. Herfra bærer M-1 resten af dagen — 150 kilometer.
Vejen følger vandkanten hele vejen ind. Ved Perast ligger to øer ude i bugten, og den ene, Gospa od Škrpjela, er kunstig: sømænd har kastet en sten i vandet efter hver sikker hjemkomst siden 1400-tallet, indtil der lå en ø stor nok til en kirke. De gør det stadig hver 22. juli.
Kotor ligger i bunden af bugten med bjerget lodret bagved. Bymuren kravler 1.350 trin op ad klippen til Sankt Johannes-fæstningen, og den er bygget i fire etaper mellem det 9. og det 19. århundrede.
Og så turens anden store bjergvej. Kotor-serpentinerne — den gamle vej mod Cetinje — kravler op ad Lovćens side i 25 hårnålesving med bugten dybt under jer. For hvert sving bliver den mindre. I klart vejr rækker udsigten til den italienske kyst.
Oppe i Lovćen Nationalpark ligger Njegoš-mausoleet på toppen i 1.657 meter, med 461 trin op gennem en tunnel til det. Cetinje nedenfor var Montenegros hovedstad, en by med ambassader fra en tid hvor landet var en selvstændig kongedømme.
Ned til kysten igen: Budva med sin muromkransede gamleby, Sveti Stefan — en hel ø-landsby fra 1400-tallet, forbundet til kysten med en tange — og videre sydpå til Stari Bar, en ruinby ødelagt af et krudttårn der eksploderede i 1878 og aldrig genopbygget.
Dagen slutter i Ulcinj, hvor gamlebyen var sørøverrede i 1500-tallet, og over grænsen til Shkodër, hvor Rozafa-borgen står på klippen over tre floders sammenløb.
61 km uden stop mellem Sveti Stefan og Stari Bar. Montenegros kyst syd for Budva er bygget til ende og tilbage igen. Kør den.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–12 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker I «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 8. Dubrovnik til Vlorë — med nummeret foran, så de ni ruter står i rækkefølge i reolen. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Kystby 1 Porten til Kotor-bugten — en by dækket af bougainvillea og mimosa, hvor osmanniske, venetianske og habsburgske lag ligger oven på hinanden. Trapperne ned til havet er lange, men Kanli Kula-fæstningen ovenpå giver udsigt over hele bugten og kysten ud mod det åbne Adriaterhav.
Kystby 2 En venetiansk drøm af en by — 16 palæer og 17 kirker spredt langs en smal kystlinje i Kotor-bugten. Ude i vandet ligger den kunstige ø Our Lady of the Rocks med sin ikoniske blå-hvide kuppel, bygget sten for sten af fiskere siden 1452. Lyset om aftenen farver det hele guld.
Ø-kirke 3 En hel ø bygget af sten og sænkede skibe. Gospa od Škrpjela ud for Perast er ikke naturlig — fiskere begyndte at kaste sten i vandet i 1452 efter et ikon-fund, og 500 år senere er øen stadig der. Kirken ovenpå har 68 malerier af Tripo Kokolja, og hvert år den 22. juli sejler hele byen ud med nye sten til at udvide øen.
Bjergvej 4 25 hårnålesving kravler op ad Lovćen-bjergets side med Kotor-bugten dybt under dig. For hvert sving åbner et nyt panorama — bugten ligger som en fjord i blåt og grønt, og i klart vejr rækker udsigten helt til den italienske kyst.
Monument 5 461 trappetrin. En tunnel hugget i klippen. Og så åbner det sig: et mausoleum i granit og guld på Montenegros helligste bjergtop. Herinde hviler nationaldigteren Petar II Petrović-Njegoš under en 28 tons tung skulptur. Udsigten udenfor er den mest overvældende i hele landet.
UNESCO Verdensarv 6 Bjerget presser sig ned over byen. Bugten klemmer sig ind fra den anden side. Midt imellem ligger Kotor — en middelalderby med 4,5 km bymure der kravler 260 meter op ad fjeldsiden. Venetianske palæer, romanske kirker og smøger så smalle at du kan røre begge vægge med udstrakte arme.
Historisk by 7 2.500 år gammel by på en halvø ud i Adriaterhavet — en af de ældste bosættelser på hele Balkan. Smalle stengyder, venetianske mure og om aftenen summen fra restauranter og barer der fylder hver eneste plet. Montenegros puls banker hårdest her.
By 8 Montenegros gamle kongelige hovedstad — en lille by omgivet af bjerge med ambassader fra dengang landet var et kongerige. Cetinje-klosteret opbevarer en af kristendommens helligste relikvier: hvad der siges at være Johannes Døberens højre hånd. En by der lever stille med sin enorme historie.
Ø-by 9 En klump af terracottafarvede tage på en lille ø, forbundet med fastlandet af en smal strandtange. Sveti Stefan er Montenegros postkortmotiv nummer ét — fiskerhusene fra 1400-tallet er omdannet til luksushotel, men udsigten fra klippen ovenfor koster ingenting og er fuldstændig magisk.
Ruiner 10 En spøgelsesby af ruiner spredt over en bjergside — Stari Bar var engang en af de vigtigste byer på Adriaterhavskysten. Ødelagt af krige og jordskælv, og nu vandrer du mellem forfaldne kirker, moskéer og palæer med vilde figner der vokser ud af murene.
Historisk by 11 Montenegros sydligste by — en befæstet gammelby med osmanniske minareter, albansk kultur og udsigt ud over Adriaterhavet mod Albanien. Muezzinen kalder til bøn fra moskeerne, fiskerbåde vipper i havnen, og luften dufter af grillet blæksprutte og salt.
Borg 12 Fra Rozafa-borgens mure ser du ud over tre floder, en sø og to bjerge — en af Balkans bedste udsigter. Borgen har illyriske, venetianske og osmanske lag og en tragisk legende om en kvinde muret inde i fundamentet.
SH1 fører sydpå fra Shkodër gennem et landskab der skifter fra bjerge til slette på under en time. Ved Lezhë ligger Skanderbegs grav i ruinen af Skt. Nicholas-kirken — Albaniens nationalhelt, som holdt osmannerne ude i femogtyve år og døde her i 1468.
Op ad bjergsiden ved Krujë står hans borg, hvor han førte forsvaret fra. Bazargaden op til porten er brolagt og har ligget der siden osmannertiden.
Tirana ligger fjorten kilometer øst for ruten, og det er en omvej værd hvis I har timerne: Skanderbeg-pladsen er blevet lagt om til en flade uden biler, og Bunk'Art er en atombunker fra Hoxha-tiden på fem etager under et bjerg, i dag museum for netop det regime der byggede den. Albanien har over 170.000 bunkere. Det er ikke en overdrivelse.
Ned til Durrës, hvor et romersk amfiteater fra det andet århundrede blev fundet ved et tilfælde i 1966 midt inde i byen — det største på Balkan, og halvdelen af det ligger stadig under husene.
Kystvejen sydpå gennem Kavajë og Divjakë. Otte kilometer ud gennem markerne ligger Karavasta-lagunen — 42 kvadratkilometer brakvand, Albaniens største, og landets eneste ynglested for den krøltoppede pelikan. Op mod 300 par. Vejen derud ender i en fyrreskov, og duften af pinje slår ind ad vinduet lige før I ser vandet.
Nitten kilometer længere sydpå ligger Ardenica-klosteret 237 meter oppe på en bakke, hvorfra man ser lagunen og Adriaterhavet på én gang. Skanderbeg blev efter overleveringen gift her i 1451, og der bor stadig munke — det gør der ikke mange steder i Albanien efter kommunismen.
Og ved Fier ligger Apollonia, en græsk bystat grundlagt i 588 f.Kr. som havde tredive tusind indbyggere og et universitet hvor Octavian — den senere kejser Augustus — studerede da nyheden om Cæsars mord nåede ham. Dagen ender i Vlorë.
41 km uden stop mellem Krujës borg og Tirana. Motorvejen ind mod hovedstaden. Ærlig transport.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 13–22 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker I «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 8. Dubrovnik til Vlorë — med nummeret foran, så de ni ruter står i rækkefølge i reolen. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Monument 13 Her ligger Gjergj Kastrioti Skanderbeg begravet — Albaniens nationalhelt, manden der holdt osmanerne stangen i 25 år. Hans grav i ruinerne af Skt. Nikolaj-katedralen i Lezhë er hellig jord for albanerne.
Museum 14 Enver Hoxhas atomsikrede bunker fra Den Kolde Krig, forvandlet til Albaniens mest fascinerende museum. 106 rum på 5 etager under jorden — fra propagandasale til gasmasker. Historien om Europas mest isolerede diktatur, fortalt under beton.
Borg 15 Herfra holdt én mand et helt imperium stangen. Gjergj Kastrioti Skanderbeg forsvarede denne borg mod osmannerne i 25 år — og blev Albaniens nationalhelts. Krujës borg troner over byen, med Skanderbeg-museet bag murene og Albaniens bedste bazar nedenfor.
Byikon 16 Albaniens bankende hjerte. Skanderbegs rytterstatue i bronze står midt på den enorme plads, flankeret af Et'hem Bey-moskeen fra 1789, operaen og nationalmuseet. Alt i Tirana starter herfra — og herfra starter Albanien.
Arkæologi 17 Balkans største romerske amfiteater — bygget i det 2. århundrede e.Kr. til 20.000 tilskuere. Genopdaget i 1966 under en byggegrund i Durrës, med et sjældent tidlig-kristent kapel dekoreret med mosaikker gemt i tunnelerne.
Bizarre 18 Hundredvis af betonsvampe spredt ud over en endeløs sandstrand. Under Hoxha byggede Albanien over 170.000 bunkere — nok til at give hver fjerde albaner sin egen. Ved Spille Beach står de stadig, halvt begravet i sandet, som minder om en paranoid diktators mareridt.
Lagune & pelikankoloni 19 42 kvadratkilometer brakvand mellem Adriaterhavet og markerne — Albaniens største lagune. Her yngler den krøltoppede pelikan, op mod 300 par, og det er landets eneste ynglested for arten. Fuglen bliver over halvanden meter høj og har et vingefang på omkring tre. Der er talt 230 fuglearter i nationalparken. Du står ved bredden og ser dem stå på en sandtange som en flok gamle mænd der venter på noget.
Ortodoks kloster 20 Klosteret ligger 237 meter oppe på en bakke over Myzeqe-sletten, og derfra ser du lagunen og Adriaterhavet på én gang. Kirken er fra 1200-tallet. Efter overleveringen blev Skanderbeg gift her i 1451 — landets nationalhelt, i netop denne kirke. Indenfor er væggene dækket af fresker af Zografi-brødrene og Kostandin Shpataraku, og der bor stadig munke. Det gør der ikke mange steder i Albanien.
Arkæologi 21 Søjlerne står endnu. Oliventræerne har vokset op mellem dem i 2.000 år. Apollonia ved Fier i det centrale Albanien var engang en af Middelhavets vigtigste græske byer — 60.000 indbyggere, et berømt akademi og en ung Octavian der studerede her, før han blev kejser Augustus.
Arkæologi 22 En illyrisk by grundlagt i det 4. århundrede f.Kr. på en bjergtop med udsigt over hele Vjosa-dalen. Tre tidlig-kristne basilikaer med gulvmosaikker, et stadion og bymure — alt sammen med vindens susen som eneste selskab.
Vi undersøger cykel og badested på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende jer efter — så står der dét.
Det er HER cyklen kommer ud: rundt om Boka Kotorska. Vejen langs bugtens inderste del mellem Kotor og Perast er flad og går i vandkanten hele vejen. Parkér i Kotor og cykl ud til Perast og retur — femten kilometer hver vej, og bjerget står lodret over jer på hele strækningen. Serpentinerne op til Lovćen er en anden sag; dem kører I.
Husk håndklædet. Jaz og Bečići ved Budva er de brede, og Sveti Stefan er den man fotograferer. Længst mod syd ligger Velika Plaža ved Ulcinj — tolv kilometer sammenhængende sand med mørkt mineralholdigt korn, som er noget helt andet at gå på end det hvide nordpå.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
48 af rutens 558 kilometer er motorvej. De øvrige 510 er landevej — altså 91 %. Tallet er målt på rutens egne steps, ikke skønnet, og det er derfor vi tør skrive det.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 8 af 9 på rejsen fra Svendborg til Igoumenitsa — dag 16–17 af de atten der er sat af til vejen derned. Før den ligger rute 7, Zadar til Dubrovnik. Efter den ligger rute 9, Vlorë til Igoumenitsa.
Hele rejsen er 4.302 kilometer mod 2.801 ad motorvejen gennem Ungarn og Serbien. Hjemturen har vi ikke skrevet: den tager I på tre dage, og så er motorvejen ærligt talt det rigtige valg. Overblikket over alle ni ruter ligger her →
★ Ønskerute 8 af 9 — bygget efter en brugers ønske om en rejse fra Svendborg til Grækenland. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?