„Svendborg → Igoumenitsa. Tre uger. Afrejse 28.08."
„Vi tager turen hjem på tre dage."
Det her er rute 7 af 9. Ønsket var en rejse på 4.302 kilometer fra Svendborg til Igoumenitsa; vi har delt den i ni ønskeruter der ligger i forlængelse af hinanden. Den her tager jer fra Zadar til Dubrovnik. Se hele rejsen og alle ni ruter →
Inden I kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. En vej der var fin i juni kan være ufremkommelig i november. Det er jeres eget ansvar at tjekke det praktiske undervejs — og på en rejse der krydser ni landegrænser gælder det også pas, grønt kort og bilens papirer. Alpevejene på rute 5 lukkes af sne og kan lukke uden varsel selv i september; tjek dem samme morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give jer gode pejlemærker. Resten er jeres tur. Vi har kørt ruten igennem på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Kort dag i dag — 172 kilometer, nul procent motorvej — og det er med vilje: I har brug for tid til vandfaldene.
Vejen følger D8 sydpå forbi Vransko jezero, Kroatiens største naturlige sø, adskilt fra havet af kun en smal landtange. Ved Skradin drejer en sidevej ind i landet til Skradinski Buk i Krka Nationalpark, hvor floden falder ned over sytten travertintrin i en bred trappe.
Šibenik er den eneste by på den dalmatiske kyst grundlagt af kroater selv og ikke af romere, grækere eller venetianere. Skt. Jakobs katedral er bygget udelukkende af sten — ingen mursten, intet træ, intet bindemiddel — samlet som et puslespil af præcist tilhuggede plader. Rundt om apsis sidder 71 skulpturerede hoveder af almindelige mennesker fra byen i 1400-tallet.
Kystvejen fortsætter over Primošten, en by på en halvø der næsten er en ø, med vinmarker bag sig hvor stenene er stablet i mønstre for at holde på jorden.
I Trogir ligger hele gamlebyen på sin egen ø mellem fastlandet og Čiovo, forbundet med broer i begge ender. Og over Split står Klis-fæstningen på passet mellem to bjerge — den nøgle til Dalmatien som osmannerne brugte 130 år på at tage.
Split selv er bygget INDE I Diocletians palads. Kejseren rejste det som pensionistbolig omkring år 300, og da byen omkring det faldt, flyttede folk ind mellem søjlerne. De bor der stadig — der er vasketøj hængt op i et romersk palads. Dagen ender ved færgehavnen.
44 km uden stop mellem Primošten og Trogir. Kystvejen forbi Rogoznica — bugt efter bugt, hele vejen.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–8 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker I «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 7. Zadar til Dubrovnik — med nummeret foran, så de ni ruter står i rækkefølge i reolen. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Natursø 1 Kroatiens største naturlige sø ligger kun 800 meter fra Adriaterhavet — adskilt af en smal kalkstensryg. 30 km lang, op til 4 meter dyb, og hjemsted for 251 fuglearter. Udsigtstårnet Kamenjak (310 m) giver panoramablik over søen, øerne Kornati og havet på én gang. Et af Dalmatiens bedst bevarede hemmeligheder.
Middelalderby 2 Skradin er porten til Krka Nationalpark — en stille middelalderby med 3.500 indbyggere der klynger sig til flodbredden lige før Krka møder Adriaterhavet. Byens stenbelagte gader bugter sig op fra havnen forbi 1.500 år gamle kirkemure og vinbarer der serverer lokale Babić-vine. Herfra sejler bådene op ad floden til Skradinski Buk — Kroatiens mest besøgte vandfald. Men Skradin selv er oplevelsen: fiskebåde, oliventræer og fred.
Vandfald 3 Vandet falder i 17 trin over travertinterrasser — hvert trin en ny nuance af turkis. Skradinski Buk er Krka-flodens kronjuvel og Kroatiens mest besøgte vandfald. 46 meter højde, 400 meter bredde, og en lyd der overdøver alt andet i hovedet.
Katedral 4 Sten, kun sten. Skt. Jakobs katedral i Šibenik er bygget helt uden træ eller mørtel — kun hugne stenblokke sat sammen som et tredimensionelt puslespil. Det tog tre generationer af stenhuggere over hundrede år at fuldende den, og resultatet er så unikt at UNESCO satte den på listen.
Halvø-by 5 En middelalderlig by presset sammen på en lille halvø der engang var en ø — forbundet til fastlandet af en dæmning i 1564. Primošten mellem Šibenik og Trogir er omgivet af turkist hav og terrasser med Babić-vinstokke der vokser i runde stenmure. Vinmarkerne er så unikke at Kroatien har foreslået dem til UNESCO-listen. Fra toppen af halvøen, ved Sankt Jurij-kirken, er udsigten 360 grader hav og klipper.
Historisk by 6 En hel middelalderby presset sammen på en lille ø mellem fastlandet og Čiovo. Trogir har så mange romanske og renæssancepalæer samlet på ét sted at UNESCO ikke kunne modstå. Gader så smalle at du rækker vægge på begge sider.
Fæstning 7 En fæstning der strækker sig 300 meter langs en smal klipperyg over Splitdalen — uindtagelig i over 2.000 år. Klis var det kroatiske kongeriges sidste bastion mod osmannerne og faldt først i 1537 efter årtiers belejring. Game of Thrones-fans kender den som Meereen. Fra murene er udsigten over Split, øerne og Mosor-bjerget spektakulær. Osmannerne byggede et hamam og en moské ind i borgen — begge er stadig synlige.
Palads 8 En hel bydel inde i en 1.700 år gammel romersk kejserpalads. Kejser Diocletian byggede det som sin pensionisttilværelse i 305 e.Kr. — i dag bor der stadig folk bag de antikke søjler, og cafeer fylder de gamle kælderrum.
D8 igen, hundrede og tooghalvfjerds kilometer af den. Ved Omiš kommer Cetina ud af en kløft midt i byen, så brat at bjerget står lodret på begge sider af flodmundingen.
Så begynder Makarska Riviera: firs kilometer strand med Biokovo-massivet rejst 1.762 meter lodret bagved. Oppe på kanten hænger Biokovo Skywalk ud i luften på en glasplatform, 1.228 meter over havet, med kysten liggende som et kort under fødderne. Vejen derop er smal og har bomme; tjek åbning før I kører.
Ved Brela ligger Punta Rata, en strand hvor en enkelt fyr står ude på en klippe i vandet og er blevet hele kystens vartegn.
Ved Neretva-deltaet — Kroatiens grønsagshave, otte tusind hektar kanaler og mandarinlunde — drejer en omvej ind i Bosnien-Hercegovina. Det koster to grænsekontroller, og det er to timer værd.
Kravice-vandfaldene falder i en 120 meter bred halvcirkel ned i et bassin man kan svømme i. Og Počitelj klatrer op ad en klippeside i osmanniske trapper og hvælvinger, forladt under krigen i 1990-erne og siden genopbygget sten for sten.
Tilbage på D8, over den nye Pelješac-bro fra 2022 — 2.404 meter der spænder over bugten og gør at man ikke længere skal gennem Bosniens ni kilometer kyst ved Neum for at nå Dubrovnik.
Ved Ston står en fæstningsmur på 5,5 kilometer op over bjergryggen, bygget i 1300-tallet for at beskytte saltværket — den længste bevarede fæstningsmur i Europa. Saltet høstes stadig i de samme bassiner.
Og så Dubrovnik, hvor bymuren løber to kilometer hele vejen rundt om gamlebyen, og hvor byen i 1400-tallet var den første i Europa der forbød slavehandel. Dagen ender i Gruž-havnen, ikke inde i muren — der er ikke plads til biler derinde, og det er en del af pointen.
57 km uden stop mellem Biokovo Skywalk og Kravice. Det er Neretva-deltaet og to grænsekontroller ind i Bosnien; regn tid ind til dem.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 9–19 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker I «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 7. Zadar til Dubrovnik — med nummeret foran, så de ni ruter står i rækkefølge i reolen. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Flodkløft 9 Smaragdgrønt vand presser sig mellem 100 meter høje klippevægge. Luften er ti grader koldere hernede. Cetina-floden skærer en kløft så dyb og smal at solen kun rammer vandet midt på dagen — og når den gør, lyser hele kløften op som et akvarium. Ved Omiš møder floden havet i en åbning mellem to bjerge.
Strand 10 Kamen Brela — en klippe med et pinjetræ på toppen, midt i turkisblåt vand — er Dalmatiens mest fotograferede motiv. Punta Rata-stranden i Brela er kåret til en af Europas smukkeste: hvide småsten, Biokovo-bjerget som bagtæppe, og vand der skifter mellem smaragdgrønt og dybt blåt. Makarska Rivieraens kronjuvel, bare 14 km fra Makarska.
Strand 11 60 km hvide stenstrand med Biokovo-bjergets 1.762 meter høje klippevæg som bagtæppe — en af Europas mest dramatiske kyststrækninger. Makarska selv har en venetiansk havn, en franciskanerkirke og det eneste sneglemuseum i verden.
Udsigt 12 En hesteskoformet glasplatform der svæver ud over en klippekant 1.228 meter over Adriaterhavet. Åbnet i 2020 i Biokovo Naturpark — du ser Makarska Rivieraen, øerne Brač, Hvar og Korčula og på klare dage helt til Italien. Vejen derop er 23 km med 50 hairpin-sving.
Vandfald 13 Vandet tordner. En halvcirkel af vandfald styrter 25 meter ned i en smaragdgrøn sø, og tågen lægger sig på huden som en kølig kysse. Du kan svømme under dem. Kravice er Bosniens Plitvice — bare uden de kroatiske priser og menneskemasser.
Middelalderby 14 Stenhusene klatrer op ad klippesiden som om de holder fast med fingrene. Počitelj er en osmannisk landsby frosset i tiden — tårnet, moskeen, de smuldrende mure. Krigens granater har slået ar i stenene, men det gør det bare mere intenst.
Floddelta 15 Kroatiens eneste floddelta er et grønt vådland af mandarinplantager, vandkanaler og træbåde. Neretva-deltaet dækker 12.000 hektar og producerer Europas nordligste mandariner — 30.000 tons om året. Tag en lađa (fladbundet træbåd) gennem kanalerne mellem citrusgrene og vandliljer. Fuglekiggere finder over 300 arter. Om efteråret farves hele deltaet orange af mandarin-høsten.
Bro 16 Europas længste skråstagsbro over hav — 2.404 meter stål og beton der forbinder det kroatiske fastland med Pelješac-halvøen uden at røre bosnisk territorium. Broen åbnede i juli 2022 efter 15 års politisk tovtrækkeri og kostede 526 millioner euro, finansieret 85% af EU. Den erstattede Neum-korridor-omvejen der tvang bilister gennem 9 km Bosnien med to grænseovergange. Nu kører du 2.400 meter over det dybblå Adriaterhav med udsigt til øerne og bjergene.
Fæstning 17 Europas længste forsvarsmur efter den Kinesiske — 5,5 km stenmur med 40 tårne bygget af Dubrovnik-republikken i 1333 for at beskytte saltpannerne. Muren snor sig over bjergryggen mellem Ston og Mali Ston. Østers fra bugtens skaldyrsbrug er Kroatiens bedste.
Vej 18 Asfalten snor sig langs Dalmatiens kyst med Adriaterhavet i alle nuancer af blåt på den ene side og kalkstensklipper på den anden. Omkring hvert eneste sving dukker en ny bugt op — og du stopper for tiende gang den morgen. Jadranska Magistrala er 650 kilometer ren køreoplevelse langs Kroatiens kyst.
Historisk by 19 Marmorgader, barokkirker og bymure du kan gå hele vejen rundt på, med Adriaterhavet glimtende under dig. UNESCO-listet og ubestrideligt smuk — selv om Game of Thrones-turisterne har fundet vej hertil.
Vi undersøger cykel og badested på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende jer efter — så står der dét.
Det er HER cyklen kommer ud: Trogir til Split ad den gamle kystvej er fladt, kort og med havet på den ene side hele vejen. Parkér på Čiovo, cykl ind over broen gennem Trogirs gamleby og videre langs vandet. Selve D8 er ikke en cykelvej — den har for lidt rabat og for mange biler.
Husk håndklædet. Brela med Punta Rata er strækningens bedste: hvide sten, en enkelt fyr ude på en klippe i vandet, og Biokovo lodret bagved. Primošten og bugterne omkring Rogoznica er de stille alternativer, hvis der er for mange mennesker.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
0 af rutens 401 kilometer er motorvej. De øvrige 401 er landevej — altså 100 %. Tallet er målt på rutens egne steps, ikke skønnet, og det er derfor vi tør skrive det.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 7 af 9 på rejsen fra Svendborg til Igoumenitsa — dag 14–15 af de atten der er sat af til vejen derned. Før den ligger rute 6, Nova Gorica til Zadar. Efter den ligger rute 8, Dubrovnik til Vlorë.
Hele rejsen er 4.302 kilometer mod 2.801 ad motorvejen gennem Ungarn og Serbien. Hjemturen har vi ikke skrevet: den tager I på tre dage, og så er motorvejen ærligt talt det rigtige valg. Overblikket over alle ni ruter ligger her →
★ Ønskerute 7 af 9 — bygget efter en brugers ønske om en rejse fra Svendborg til Grækenland. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?