„Svendborg → Igoumenitsa. Tre uger. Afrejse 28.08."
„Vi tager turen hjem på tre dage."
Det her er rute 6 af 9. Ønsket var en rejse på 4.302 kilometer fra Svendborg til Igoumenitsa; vi har delt den i ni ønskeruter der ligger i forlængelse af hinanden. Den her tager jer fra Nova Gorica til Zadar. Se hele rejsen og alle ni ruter →
Inden I kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. En vej der var fin i juni kan være ufremkommelig i november. Det er jeres eget ansvar at tjekke det praktiske undervejs — og på en rejse der krydser ni landegrænser gælder det også pas, grønt kort og bilens papirer. Alpevejene på rute 5 lukkes af sne og kan lukke uden varsel selv i september; tjek dem samme morgen.
Vi har gjort vores bedste for at give jer gode pejlemærker. Resten er jeres tur. Vi har kørt ruten igennem på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Ud af Nova Gorica og op på Karsten — kalkstensplateauet der har lagt navn til hele det geologiske fænomen. Vejen går gennem Štanjel, en middelalderlandsby der klatrer op ad en kegleformet bakke i koncentriske ringe.
Ved Lipica ligger stutteriet der har avlet lipizzanerheste siden 1580 — hestene fødes sorte og bliver hvide først som voksne. Og under jorden ved Divača ligger Škocjan-hulerne: en underjordisk kløft hvor floden Reka løber 146 meter nede i den største kendte underjordiske canyon i verden. Man går på en bro hen over den.
Sloveniens kystlinje er 46 kilometer lang i alt, og I kører næsten hele den. Koper er havnebyen, Piran er den venetianske: en halvø så tætpakket at bilerne må parkere uden for byen, med Tartini-pladsen som en oval marmorflade midt i det hele.
Syd for byen ligger Sečovlje saltpanner, hvor salt stadig høstes i hånden efter en metode fra 1300-tallet.
Over grænsen til Kroatien, og vi lader kystmotorvejen ligge. D66 løber syvoghalvfjerds kilometer op i det istriske indland, hvor bjergtopbyerne står som øer over morgentågen: Motovun på sin bakke med bymuren hele vejen rundt, og seksten kilometer østpå Hum, der har 30 indbyggere og kalder sig verdens mindste by — Guinness gav dem ret.
Pazin-kløften skærer sig ned midt i halvøen; det var her Jules Verne lod sin helt springe ud i afgrunden i Mathias Sandorf.
Ned mod vestkysten ligger Limski kanal, en ti kilometer lang fjordagtig slugt, og Rovinj, hvor husene står direkte i vandet uden kaj imellem. I Pula står et romersk amfiteater fra det første århundrede med hele ydermuren i behold — et af de seks største der findes.
Fra Pula følger vejen Istriens østkyst nordpå over Rabac, Plomin og Mošćenička Draga, med Kvarnerbugten på den ene side og Učka-massivet på den anden. Motorvejen A8 ligger inde i landet og er en halv time hurtigere. Vi har valgt den her.
Tre kilometer op ad bakken fra Rabac ligger Labin oppe på bjerget: okkergule og koralrøde facader, brostenstrapper og portrætter malet direkte på murene. Under fødderne ligger tomme minegange — byen var Kroatiens kulhovedstad indtil skakterne lukkede og husene begyndte at synke. Kunstnerne flyttede ind i de tomme minearbejderboliger i 1970-erne. Fra fæstningen Fortica øverst ser man Učka, Cres og Lošinj på én gang.
Ved Opatija begynder kurbadearkitekturen: villaer fra 1880-erne bygget da østrigske adelige opdagede at man kunne overvintre her. Dagen ender i Rijeka.
68 km uden stop mellem Labin og Opatija. Østkysten over Plomin, Brseč og Mošćenice, med Kvarnerbugten på den ene side og Učka lodret på den anden.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–14 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker I «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 6. Nova Gorica til Zadar — med nummeret foran, så de ni ruter står i rækkefølge i reolen. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Karst-landsby 1 En stenlandsby på en bjergryg i den slovenske Karst med udsigt over olivenlunde og Vipava-dalen. Štanjel har en borg fra 1400-tallet og arkitekt Max Fabianis art deco-have med geometriske stenformationer. Den ældste befæstede landsby i Karst-regionen.
UNESCO Grotte 2 Du hører Reka-floden bruse 150 meter under dig mens du krydser en smal bro over den underjordiske kløft. Salene er så enorme at et katedraltårn kunne stå oprejst herinde. UNESCO-verdensarv — og en af de mest overvældende oplevelser i Europa.
Stutteri 3 De hvide lipizzanerhestes fødested — grundlagt 1580 af ærkehertug Karl II. Verdens ældste stutteri i uafbrudt drift. Hestene fødes mørke og bliver hvide med alderen. Wiens Hofreitschule henter stadig sine heste herfra. 311 hektar karsthede med egetræer og en stilhed der kun brydes af hovslag.
Kystby 4 Sloveniens ældste kystby var engang en ø. Koper (Capodistria på italiensk) har en venetiansk Pretorpalads fra 1400-tallet, smalle gyder med italienske trattorier og en fornemhed som Piran får al opmærksomheden for. Titov trg er Sloveniens smukkeste venetianske plads.
Kystby 5 Smalle stræder mellem venetianske palæer, røde tegltage der bølger mod havet og en oval plads opkaldt efter violinisten Tartini. Sloveniens 46 km kystlinje er kort — men Piran bruger hvert eneste meter. Aftensolen fra Skt. Georg-kirken på toppen farver hele bugten orange.
Naturpark 6 700 år gammelt salthåndværk på 650 hektar tidevandsflade ved den kroatiske grænse. Saltet høstes stadig i hånden som i middelalderen — med trærammer og bredskygget hat. Fugleparadis med over 270 arter. Piranske Soline-salt er Sloveniens dyreste og fineste souvenir.
Historisk by 7 En middelalderlig bakketop-by der troner over Mirna-floddalen med Istriens største trøffelskov nedenfor. Venetianske mure, snoede gader og udsigt over en endeløs patchwork af vinmarker og olivenlunde. Motovun Film Festival i juli fylder gaderne med liv.
Mindste by 8 30 indbyggere. To gader. En byport, en kirke, en konoba. Hum kalder sig 'verdens mindste by' — og Guinness gav dem ret. Den middelalderlige befæstning sidder på en bakketop i det istriske indland, og den glagolitiske allé (sti med skulpturer af det gamle kroatiske alfabet) fører dig op fra dalen. Bestil en biska (mistelten-snaps) i den eneste restaurant.
Karstkløft 9 En 90 meter dyb kløft midt i Istrien, hvor en hel flod forsvinder ind i klippen og fortsætter under jorden. Middelalderborgen Kaštel er bygget lige på kanten — Jules Verne lod sin helt i romanen Mathias Sandorf flygte ned gennem netop dette hul, uden nogensinde selv at have set stedet.
Flodslugt 10 En lang, smal, dybgrøn vandarm der skærer sig ind i landet mellem to stejle, skovklædte sider — alle kalder den Lim-fjorden, selv om den strengt taget ikke er en fjord. Den blev skåret af en flod, ikke en gletsjer, og fyldt af havet da vandstanden steg. Geologer kalder den en ria.
Kystby 11 Pastellfarvede huse klynget sammen på en halvø der stikker ud i Adriaterhavet, med en venetiansk kirke på toppen. Rovinj er den istriske kystby der fik italienerne til at vende om i døren og aldrig rigtig forlade stedet. Gaderne er så smalle at tøjsnorene hænger fra hus til hus.
Antik ruin 12 Et af verdens seks bevarede romerske amfiteatre med alle tre etager intakte. Bygget under kejser Augustus i det 1. århundrede e.Kr. til 23.000 tilskuere. Om sommeren er det koncertarena — Sting, Pavarotti og Foo Fighters har spillet mellem 2.000 år gamle mure.
Bjergtopby 13 Byen ligger oppe på bjerget og kigger ned på Rabac og havet. Facaderne er okkergule og koralrøde, gaderne er brostenstrapper, og der er malet portrætter direkte på murene. Under fødderne ligger tomme minegange — Labin var Kroatiens kulhovedstad indtil skakterne lukkede, og byen begyndte at synke. Fra fæstningen Fortica øverst ser man Učka, Cres og Lošinj på én gang.
Kurbadeby 14 Habsburgernes Riviera. I 1880'erne opdagede det østrig-ungarske aristokrati Opatija, og den lille fiskerby forvandlede sig til en kurbadeby med palæhoteller, parkanlæg og en 12 km lang kystpromenade — Lungomare. I dag er jugendstilfacaderne, de subtropiske haver og den salte Kvarner-luft stadig intakte. Skulpturen 'Pigen med mågen' på havnemolen er Kroatiens mest genkendelige fotomotiv.
Fra i dag og de næste tre dage kører I ad den samme vej: D8, Jadranska magistrala, Adriaterhavsvejen. Den er 650 kilometer i alt langs Kroatiens kyst, og I kører 497 af dem — 189 alene på denne strækning.
Den begynder blidt over Bakar og Kraljevica, hvor Krk-broen spænder 390 meter i én bue over til øen — verdens længste betonbue da den stod færdig i 1980.
Ved Senj begynder det rigtige. Nehaj-fæstningen står på bakken over byen, bygget i 1558 af uskokerne — flygtninge fra osmannerne som blev sørøvere og gjorde hele kysten usikker.
Herfra klemmer vejen sig ind mellem havet og Velebit, Kroatiens største bjergkæde, i firs kilometer. Der er ikke andet: en gråhvid stenmur på den ene side, blåt på den anden. Bora-vinden falder ned ad bjerget her om vinteren med orkanstyrke, og der står skilte om det.
Ude i bugten ligger Goli Otok, seks kilometer fra vejen — Titos politiske fængsel fra 1949 til 1989, i dag tomme celleblokke i total stilhed.
Ved Karlobag drejer Majstorska cesta op over bjerget, men vejen ned mod Zadar bliver ved kysten. Nacionalni park Paklenica åbner sig som to kløfter skåret lodret ned i Velebits sydside — Velika og Mala Paklenica, med klippevægge på fire hundrede meter.
Nin ligger på en lille ø forbundet med to stenbroer, Kroatiens første kongeby, med en kirke fra 800-tallet der er så lille at den kaldes verdens mindste katedral.
Dagen ender på rivaen i Zadar, hvor havorglet er bygget ind i trappen ned til vandet: femogtredive orgelpiber under marmoret, som bølgerne spiller på. Det lyder anderledes hver dag, fordi havet gør.
88 km uden stop mellem Premužićeva staza og Paklenica. Velebits fod ad D8: havet på den ene side, en gråhvid stenmur på den anden, i firs kilometer.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 15–22 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker I «Gem som ny bog» nederst, lander de i rejsebogen under navnet 6. Nova Gorica til Zadar — med nummeret foran, så de ni ruter står i rækkefølge i reolen. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind.
Ingeniørværk 15 Verdens længste betonbuebro da den blev bygget i 1980 — to elegante buer der spænder over strædet mellem fastlandet og Kroatiens største ø via holmen Sveti Marko. Krk-broen er 1.430 meter lang, og den længste bue måler 390 meter. Byggeriet tog 4 år og modstår bora-vinden der kan nå 250 km/t i dette stræde. Udsigten fra broen over det dybblå Kvarner-stræde og bjergene på begge sider er dramatisk.
Fæstning 16 Senjs uskoci-pirater byggede denne fæstning i 1558 — på bare to år, med sten fra kirker og klostre de selv rev ned. Nehaj ('frygtløs') er en kompakt renæssanceborg 72 meter over Adriaterhavet, og udsigten fra taget dækker Kvarner-bugten, øen Krk og Velebit-bjergene. Museet fortæller om uskocierne — kroatiske krigerflygtninge der terroriserede osmanniske og venetianske skibe.
Nationalpark 17 Hajdučki kukovi — karstformationer der ligner en forstenede hær — er kronet som Kroatiens smukkeste naturområde. Nordvelebit er den yngste og mindst besøgte af Kroatiens otte nationalparker. Lukina jama (1.421 m dyb) er en af verdens dybeste huler. Botanisk sti Velebit viser endemiske planter der ikke findes andre steder. Ingen menneskemængder, ingen autoværn — bare rå natur.
Forladt 18 Titos berygtede fangø — politisk fængsel fra 1949 til 1989. Forladte fængselsbygninger, ruiner af arbejdslejre og total stilhed. 'Nøgen ø' på kroatisk — og det er den.
Vandresti 19 57 kilometer stensat sti langs Velebits rygrad — bygget mellem 1930 og 1933 af ingeniøren Ante Premužić, uden maskiner, kun håndkraft. Stien snor sig mellem karstformationer, klippehuller og alpeenge i 1.500 meters højde. Udsigten skifter mellem Adriaterhavet på den ene side og det kroatiske indlands skove på den anden. En af Europas mest spektakulære vandreruter.
Nationalpark 20 Klippevæggene rejser sig 400 meter lodret over dig. To kløfter — Velika og Mala Paklenica — skærer sig ind i Velebit-bjergene som gigantiske snit i kalken. Klatrere fra hele Europa hænger i overhænget, vandrere kæmper sig op mod 1.757 meter, og Winnetou red gennem præcis dette landskab i 1960erne.
Historisk by 21 Kroatiens ældste kongeby — en lillebitte ø-by forbundet med fastlandet af to stenbroer. Grundlagt af liburnere for 3.000 år siden. Verdens mindste katedral (Skt. Kors, 36 m²) bruger solen som kalender. Saltpannerne udenfor producerer gourmet-salt og helbredende mudder.
Kunstinstallation 22 Havet spiller orgel. Under Zadars havnepromenade gemmer sig 35 rør af forskellig længde og diameter, og når bølgerne skyller ind, presses luft igennem dem og skaber en evig, uforudsigelig melodi. Arkitekt Nikola Bašić designede havorglet i 2005 — Adriaterhavet komponerer resten.
Vi undersøger cykel og badested på hver eneste rute. Nogle gange er svaret at der ikke er noget vi vil sende jer efter — så står der dét.
Det er HER cyklen kommer ud: Parenzana, 123 kilometer gammelt jernbanespor fra Trieste til Poreč gennem Italien, Slovenien og Kroatien. Banen blev bygget i 1902 for at binde Istrien til Østrig-Ungarn, kørte kun treogtredive år og blev lagt om til cykelsti — så stigningerne er togets, ikke bjergets. Parkér i Motovun, cykl et stykke og kør retur.
Husk håndklædet fra i dag og resten af turen. Rovinj og halvøen syd for Pula har klippebadning direkte fra stenene, og fra Karlobag og sydpå ligger bugterne på stribe langs D8. Vandet er klart nok til at man ser sine egne fødder på fire meters dybde.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Motorvejen på den her rute
47 af rutens 569 kilometer er motorvej. De øvrige 522 er landevej — altså 92 %. Tallet er målt på rutens egne steps, ikke skønnet, og det er derfor vi tør skrive det.
Hvor den her ligger i rejsen
Rute 6 af 9 på rejsen fra Svendborg til Igoumenitsa — dag 12–13 af de atten der er sat af til vejen derned. Før den ligger rute 5, Salzburg til Nova Gorica. Efter den ligger rute 7, Zadar til Dubrovnik.
Hele rejsen er 4.302 kilometer mod 2.801 ad motorvejen gennem Ungarn og Serbien. Hjemturen har vi ikke skrevet: den tager I på tre dage, og så er motorvejen ærligt talt det rigtige valg. Overblikket over alle ni ruter ligger her →
★ Ønskerute 6 af 9 — bygget efter en brugers ønske om en rejse fra Svendborg til Grækenland. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?