Tykke stammer der deler sig i hundrede arme, der alle rækker mod himlen. Bøgetræer formet af kulbrændere i århundreder — beskåret, tvunget, genopstået i former der ligner ingenting du har set før. Otzarreta er en lille skov. Hundrede træer, mere behøver du ikke. Når oktobertågen lægger sig mellem stammerne, forstår du hvorfor baskerne kalder det den magiske skov.
Thick trunks splitting into a hundred arms, all reaching for the sky. Beech trees shaped by charcoal burners for centuries — pruned, forced, reborn in forms unlike anything you have seen before. Otzarreta is a small forest. A hundred trees, that is all you need. When the October mist settles between the trunks, you understand why the Basques call it the magic forest.Hayedo de Otzarreta in the Basque Country, Spain. A small beech forest in Gorbeia Natural Park, on the border between Bizkaia and Alava, at the Barazar Pass at 606 metres altitude. 45 km from Bilbao. The beech trees are trasmochos — shaped by charcoal burners (carboneros) who for centuries cut the branches every September to make charcoal. The first 2-3 metres of trunk are thick and gnarled, and from there thin branches shoot straight up towards the sky. The Zubizabala River winds between the roots. Otzarreta is not large — you can walk around in 15 minutes — but the shapes are so unreal that photographers come from all over Europe.Drive the N-240 to the Barazar Pass. At the Bengoetxea restaurant, a concrete road turns off towards the natural park — signposted. Follow the road about 3 km to a fork, bear left, and the Otzarreta car park is on the right. Four small parking areas. The route is a 2.5 km loop with 80 metres of elevation gain — about 45 minutes. Watch out for the large roots. Best in October-November when the leaves are brown and golden, but beautiful all year round. Nearby is the Saldropo wetland (3 hectares) and routes up towards the Gorbeia summit.
Dicke Stämme, die sich in hundert Arme teilen, die alle zum Himmel greifen. Buchen, über Jahrhunderte von Köhlern geformt — beschnitten, gezwungen, wiedergeboren in Formen, wie du sie nie zuvor gesehen hast. Otzarreta ist ein kleiner Wald. Hundert Bäume, mehr brauchst du nicht. Wenn sich der Oktobernebel zwischen die Stämme legt, verstehst du, warum die Basken ihn den magischen Wald nennen.Hayedo de Otzarreta im Baskenland, Spanien. Ein kleiner Buchenwald im Naturpark Gorbeia, an der Grenze zwischen Bizkaia und Álava, am Barazar-Pass auf 606 Metern Höhe. 45 km von Bilbao. Die Buchen sind Trasmochos — geformt von Köhlern (Carboneros), die jahrhundertelang jeden September die Äste für Holzkohle abschnitten. Die ersten 2-3 Meter des Stammes sind dick und knorrig, und von dort schießen dünne Äste schnurgerade zum Himmel. Der Fluss Zubizabala schlängelt sich zwischen den Wurzeln. Otzarreta ist nicht groß — du kannst es in 15 Minuten umrunden — aber die Formen sind so unwirklich, dass Fotografen aus ganz Europa kommen.Die N-240 bis zum Barazar-Pass fahren. Beim Restaurant Bengoetxea biegt eine Betonstraße Richtung Naturpark ab — beschildert. Der Straße ca. 3 km folgen bis zu einer Gabelung, links halten, und der Otzarreta-Parkplatz ist rechts. Vier kleine Parkplätze. Die Route ist eine 2,5 km Rundtour mit 80 Metern Höhenunterschied — ca. 45 Minuten. Vorsicht vor den großen Wurzeln. Am besten im Oktober-November, wenn die Blätter braun und golden sind, aber das ganze Jahr über schön. In der Nähe liegt das Feuchtgebiet Saldropo (3 Hektar) und Wege zum Gorbeia-Gipfel.
Des troncs épais se divisant en cent bras, tous tendus vers le ciel. Des hêtres façonnés par des charbonniers pendant des siècles — taillés, contraints, ressuscités dans des formes que tu n'as jamais vues. Otzarreta est une petite forêt. Une centaine d'arbres, c'est tout ce qu'il te faut. Quand la brume d'octobre se glisse entre les troncs, tu comprends pourquoi les Basques l'appellent la forêt magique.Hayedo de Otzarreta au Pays basque, Espagne. Une petite hêtraie dans le parc naturel de Gorbeia, à la frontière entre la Biscaye et l'Alava, au col de Barazar à 606 mètres d'altitude. À 45 km de Bilbao. Les hêtres sont des trasmochos — façonnés par des charbonniers (carboneros) qui, pendant des siècles, taillaient les branches chaque septembre pour fabriquer du charbon de bois. Les 2-3 premiers mètres du tronc sont épais et noueux, et de là, des branches fines s'élancent droit vers le ciel. La rivière Zubizabala serpente entre les racines. Otzarreta n'est pas grand — tu peux en faire le tour en 15 minutes — mais les formes sont si irréelles que des photographes viennent de toute l'Europe.Prendre la N-240 jusqu'au col de Barazar. Au restaurant Bengoetxea, une route bétonnée bifurque vers le parc naturel — fléchée. Suivre la route environ 3 km jusqu'à une fourche, prendre à gauche, et le parking d'Otzarreta est sur la droite. Quatre petits parkings. L'itinéraire est une boucle de 2,5 km avec 80 mètres de dénivelé — environ 45 minutes. Attention aux grosses racines. Idéal en octobre-novembre quand les feuilles sont brunes et dorées, mais beau toute l'année. À proximité : la zone humide de Saldropo (3 hectares) et des sentiers vers le sommet du Gorbeia.
Kulbrændernes bøge
Hayedo de Otzarreta i Baskerlandet, Spanien. En lille bøgeskov i Gorbeia Naturpark, på grænsen mellem Bizkaia og Álava, ved Barazar-passet i 606 meters højde. 45 km fra Bilbao. Skovens bøgetræer er trasmochos — formet af kulbrændere (carboneros) der i århundreder skar grenene af hver september for at lave trækul. De første 2-3 meter af stammen er tykke og knudrede, og derfra skyder tynde grene lige op mod himlen. Floden Zubizabala slynger sig mellem rødderne. Otzarreta er ikke stor — du kan gå rundt på 15 minutter — men formerne er så uvirkelige at fotografer kommer fra hele Europa.
Mennesker formede dem. Naturen lod dem overleve. Resultatet er hverken det ene eller det andet.
Adgang og rute
Kør N-240 til Barazar-passet. Ved restauranten Bengoetxea drejer en betonvej ind mod naturparken — skiltet. Følg vejen ca. 3 km til en vejgaffel, hold til venstre, og parkeringspladsen til Otzarreta ligger på højre hånd. Fire små P-pladser. Ruten er en rundtur på 2,5 km med 80 meters stigning — ca. 45 minutter. Pas på de store rødder. Bedst i oktober-november, når bladene er brune og gyldne, men smukt hele året. Tæt ved ligger Saldropo-vådområdet (3 hektar) og ruter op mod Gorbeia-toppen.
Tidlig morgen i oktober. Tåge i dalene. Stammerne sort mod gyldent. Det er alt hvad du behøver.
Gratis parkering ved Otzarreta (4 små P-pladser, ca. 3 km fra Barazar-passet via betonvej). Alternativt: Barazar-passets P-plads og vandring derfra (7 km).
