I 1666 nægtede fireogtres familier fra Kappeln at aflægge troskabsed til godsejeren på Roest og blive livegne. Hertug Christian Albrecht af Gottorf gav dem i stedet en ø i Slien og tyve privilegier, og den 11. maj 1667 svor femogtres familier eden til ham dér. Byen de byggede er stadig Tysklands mindste — både i indbyggere, omkring tre hundrede, og i areal: 0,45 kvadratkilometer. Den findes fordi nogen sagde nej.
In 1666, sixty-four families from Kappeln refused to swear allegiance to the landowner of Roest and become serfs. Duke Christian Albrecht of Gottorf gave them an island in the Schlei instead, along with twenty privileges, and on 11 May 1667 sixty-five families swore their oath to him there. The town they built is still Germany's smallest — both in people, around three hundred, and in area: 0.45 square kilometres. It exists because somebody said no.Arnis sits on a spit out in the Schlei, a kilometre and a half off the main road between Kappeln and Süderbrarup. There is one street down through the town with water at both ends of it. You drive in, park, and have walked the whole place in twenty minutes.The skippers' church dates from 1673 — half-timbered, black and white, built six years after the town came into being. By 1864 as many as ninety sailing ships belonged here; today there are yachts along the quay and gardens that run right down to the water. It is not a sight in the usual sense. It is a town the size of a farm where every house has a reason to be standing there.
1666 weigerten sich vierundsechzig Familien aus Kappeln, dem Gutsherrn auf Roest den Treueid zu leisten und leibeigen zu werden. Herzog Christian Albrecht von Gottorf gab ihnen stattdessen eine Insel in der Schlei und zwanzig Privilegien, und am 11. Mai 1667 schworen dort fünfundsechzig Familien ihm den Eid. Die Stadt, die sie bauten, ist bis heute Deutschlands kleinste — nach Einwohnern, rund dreihundert, und nach Fläche: 0,45 Quadratkilometer. Es gibt sie, weil jemand nein sagte.Arnis liegt auf einer Landzunge in der Schlei, anderthalb Kilometer von der Hauptstraße zwischen Kappeln und Süderbrarup. Es gibt eine Straße durch den Ort, mit Wasser an beiden Enden. Man fährt hinein, parkt und hat den ganzen Ort in zwanzig Minuten durchlaufen.Die Schifferkirche stammt von 1673 — Fachwerk, schwarz-weiß, sechs Jahre nach der Stadtgründung gebaut. 1864 gehörten bis zu neunzig Segelschiffe hierher; heute liegen Yachten am Bollwerk und Gärten reichen bis ans Wasser. Es ist keine Sehenswürdigkeit im üblichen Sinn. Es ist eine Stadt von der Größe eines Hofes, in der jedes Haus einen Grund hat, dort zu stehen.
En 1666, soixante-quatre familles de Kappeln refusèrent de prêter serment d'allégeance au seigneur de Roest et de devenir serfs. Le duc Christian Albrecht de Gottorf leur donna à la place une île dans la Schlei et vingt privilèges ; le 11 mai 1667, soixante-cinq familles lui prêtèrent serment là. La ville qu'elles bâtirent reste la plus petite d'Allemagne — par la population, environ trois cents habitants, et par la superficie : 0,45 kilomètre carré. Elle existe parce que quelqu'un a dit non.Arnis occupe une langue de terre dans la Schlei, à un kilomètre et demi de la route entre Kappeln et Süderbrarup. Une seule rue traverse le bourg, avec de l'eau aux deux bouts. On entre, on se gare, et on a fait le tour en vingt minutes.L'église des marins date de 1673 — colombages noir et blanc, bâtie six ans après la naissance de la ville. En 1864, jusqu'à quatre-vingt-dix voiliers y étaient rattachés ; aujourd'hui des bateaux de plaisance longent le quai et les jardins descendent jusqu'à l'eau. Ce n'est pas une curiosité au sens habituel. C'est une ville grande comme une ferme, où chaque maison a une raison d'être là.
Vejen derhen
Arnis ligger på en landtange ude i Slien, halvanden kilometer fra hovedvejen mellem Kappeln og Süderbrarup. Der er én gade ned gennem byen og vand i begge ender af den. Man kører ind, parkerer, og har gået hele byen igennem på tyve minutter.
Én gade. Vand i begge ender. Så er man igennem.
Det særlige
Skipperkirken er fra 1673 — bindingsværk, sort og hvid, bygget seks år efter at byen blev til. I 1864 hørte der op mod halvfems sejlskibe til byen; i dag er der lystbåde ved bolværket og haver der går helt ned til vandet. Det er ikke en seværdighed i sædvanlig forstand. Det er en by på størrelse med en gård, hvor hvert hus har en grund til at stå der.
Halvfems skibe hørte til her. Nu er der tre hundrede mennesker.
Parkering ved indkørslen til byen.
30-45 minutter
Hele året. Sommeraftener, hvor sejlbådene ligger ved bolværket.
