Der ligger en sten ved indgangen, og folk går rundt om den. Tre gange, siger de, og så finder man en at holde af. Nogle mener det er en meteorit; andre siger den er magnetisk. Ingen af delene er bevist, og det har aldrig gjort nogen forskel — stien rundt om stenen er slidt ned i klippen af fødder. Bag den ligger en enorm gråstenskirke på selve passet, tit halvt inde i tågen.
There is a stone by the entrance, and people walk around it. Three times, they say, and you will find someone to love. Some think it is a meteorite; others say it is magnetic. Neither has been proven, and it has never made any difference — the path around the stone is worn into the rock by feet. Behind it stands an enormous grey stone church on the pass itself, often half inside the fog.The sanctuary sits on the Urkiola pass on the BI-623 between Durango and Otxandio, in the middle of the Urkiola natural park. There is room to pull in right beside it. Behind the church rise the limestone peaks of Anboto and Untzillatx, and they are the other reason to stop.The church was begun in 1899 to designs by the architect José María de Basterra and consecrated in 1933 — neo-medieval, heavy and grey, and drawn by the same hand as the new cathedral in Vitoria. It is dedicated to the two Anthonys: Anthony the Abbot, whose day is 17 January, and Anthony of Padua, whose day is 13 June. And then there is the stone. It lies to the left of the approach, and people have been walking around it for longer than anyone can remember why.
Am Eingang liegt ein Stein, und die Leute gehen um ihn herum. Dreimal, sagen sie, und man findet jemanden zum Liebhaben. Manche halten ihn für einen Meteoriten, andere für magnetisch. Bewiesen ist keines von beidem, und es hat nie einen Unterschied gemacht — der Pfad um den Stein ist von Füßen in den Fels getreten. Dahinter steht eine gewaltige graue Steinkirche auf der Passhöhe, oft halb im Nebel.Die Wallfahrtskirche liegt auf dem Urkiola-Pass an der BI-623 zwischen Durango und Otxandio, mitten im Naturpark Urkiola. Direkt daneben ist Platz zum Halten. Hinter der Kirche erheben sich die Kalkgipfel Anboto und Untzillatx, und die sind der zweite Grund anzuhalten.Die Kirche wurde 1899 nach Plänen des Architekten José María de Basterra begonnen und 1933 geweiht — neomittelalterlich, schwer und grau, von derselben Hand wie die neue Kathedrale von Vitoria. Sie ist den beiden Antonius geweiht: Antonius dem Abt, dessen Tag der 17. Januar ist, und Antonius von Padua, dessen Tag der 13. Juni ist. Und dann ist da der Stein. Er liegt links vom Aufgang, und man geht schon länger um ihn herum, als irgendjemand sich erinnern kann, warum.
Il y a une pierre près de l'entrée, et les gens en font le tour. Trois fois, disent-ils, et l'on trouve quelqu'un à aimer. Certains la croient météorite, d'autres magnétique. Rien n'a jamais été prouvé, et cela n'a jamais rien changé — le sentier autour de la pierre est creusé dans le rocher par les pieds. Derrière se dresse une immense église de pierre grise, sur le col même, souvent à moitié dans le brouillard.Le sanctuaire est sur le col d'Urkiola, sur la BI-623 entre Durango et Otxandio, au cœur du parc naturel d'Urkiola. On peut s'arrêter juste à côté. Derrière l'église se dressent les sommets calcaires d'Anboto et d'Untzillatx, et c'est l'autre raison de s'arrêter.L'église fut commencée en 1899 sur les plans de l'architecte José María de Basterra et consacrée en 1933 — néomédiévale, lourde et grise, dessinée par la même main que la nouvelle cathédrale de Vitoria. Elle est dédiée aux deux Antoine : Antoine le Grand, fêté le 17 janvier, et Antoine de Padoue, fêté le 13 juin. Et puis il y a la pierre. Elle est à gauche de la montée, et on en fait le tour depuis plus longtemps que quiconque ne se souvient pourquoi.
Vejen derhen
Sanktuariet ligger på Urkiola-passet på BI-623 mellem Durango og Otxandio, midt i Urkiola naturpark. Der er plads at holde ind lige ved. Bag kirken rejser kalkstenstoppene Anboto og Untzillatx sig, og de er den anden grund til at holde ind.
Kirken står på selve passet. Bjergene begynder bagved.
Det særlige
Kirken blev påbegyndt i 1899 efter tegninger af arkitekten José María de Basterra og indviet i 1933 — nymiddelalderlig, tung og grå, og tegnet af samme hånd som den nye katedral i Vitoria. Den er viet til de to Antoniusser: Antonius Abbed, hvis dag er 17. januar, og Antonius af Padova, hvis dag er 13. juni. Og så er der stenen. Den ligger til venstre for opgangen, og der er gået mennesker rundt om den længere end nogen kan huske hvorfor.
Tre omgange om en sten. Ingen ved hvorfor. Alle gør det.
Ved sanktuariet på passet.
30-45 minutter
Hele året. Tågen hører til stedet — den gør det bedre, ikke værre.
