José Luis Filpo Cabana / Wikimedia Commons / CC BY 3.0
Gå ned i krypten. Den blev bygget omkring 1057, og søjlerne dernede er korte og tykke som om nogen har trykket dem sammen — kapitælerne sidder næsten nede ved gulvet, og hele kirken ovenpå hviler på dem. Det er et af de mærkeligste rum i romansk arkitektur: bygget ikke for at være smukt, men for at bære. Femten af Navarras første konger ligger i en kiste ved siden af.
Go down into the crypt. It was built around 1057, and the columns down there are short and thick as if someone had pressed them together — the capitals sit almost at floor level, and the whole church above rests on them. It is one of the strangest rooms in Romanesque architecture: built not to be beautiful, but to carry. Fifteen of Navarre's first kings lie in a chest beside it.The monastery sits on a shelf in the Sierra de Leyre with the Yesa reservoir lying turquoise below. The road up is short and steep, and the view from the forecourt is half the visit. The crypt and church you can enter; the rest belongs to the monks.Leyre is first mentioned in 851, when the priest Eulogius of Córdoba wrote about his visit three years earlier. For centuries it was Navarre's spiritual centre, and at least fifteen members of the kingdom's first royal line were buried here — Íñigo Arista, García Íñiguez, Sancho Garcés I. The monks were driven out three times in the nineteenth century, in 1809, 1820 and 1836, and the last time they did not come back. A hundred and eighteen years passed. On 10 November 1954 the Benedictines moved in again, and they still sing Gregorian chant every day.
Geh hinunter in die Krypta. Sie wurde um 1057 gebaut, und die Säulen dort unten sind kurz und dick, als hätte jemand sie zusammengedrückt — die Kapitelle sitzen fast am Boden, und die ganze Kirche darüber ruht auf ihnen. Es ist einer der seltsamsten Räume der Romanik: gebaut nicht um schön zu sein, sondern um zu tragen. Fünfzehn der ersten Könige Navarras liegen in einer Truhe daneben.Das Kloster liegt auf einem Absatz der Sierra de Leyre, mit dem türkisfarbenen Yesa-Stausee darunter. Die Straße hinauf ist kurz und steil, und der Blick vom Vorplatz ist der halbe Besuch. Krypta und Kirche darf man betreten; der Rest gehört den Mönchen.Leyre wird erstmals 851 erwähnt, als der Priester Eulogius von Córdoba über seinen Besuch drei Jahre zuvor schrieb. Jahrhundertelang war es das geistliche Zentrum Navarras, und mindestens fünfzehn Mitglieder des ersten Königshauses wurden hier bestattet — Íñigo Arista, García Íñiguez, Sancho Garcés I. Die Mönche wurden im 19. Jahrhundert dreimal vertrieben, 1809, 1820 und 1836, und beim letzten Mal kamen sie nicht zurück. Hundertachtzehn Jahre vergingen. Am 10. November 1954 zogen die Benediktiner wieder ein, und sie singen bis heute täglich gregorianisch.
Descends dans la crypte. Elle fut bâtie vers 1057, et les colonnes en bas sont courtes et épaisses comme si on les avait comprimées — les chapiteaux arrivent presque au sol, et toute l'église au-dessus repose dessus. C'est l'une des salles les plus étranges de l'art roman : bâtie non pour être belle, mais pour porter. Quinze des premiers rois de Navarre reposent dans un coffre à côté.Le monastère occupe une terrasse de la Sierra de Leyre, le lac de Yesa turquoise en contrebas. La route qui monte est courte et raide, et la vue depuis le parvis fait la moitié de la visite. On entre dans la crypte et l'église ; le reste appartient aux moines.Leyre est mentionné pour la première fois en 851, quand le prêtre Euloge de Cordoue relate sa visite trois ans plus tôt. Des siècles durant, ce fut le cœur spirituel de la Navarre, et au moins quinze membres de la première lignée royale y furent inhumés — Íñigo Arista, García Íñiguez, Sanche Garcés Ier. Les moines en furent chassés trois fois au XIXe siècle, en 1809, 1820 et 1836, et la dernière fois ils ne revinrent pas. Cent dix-huit ans passèrent. Le 10 novembre 1954, les bénédictins s'y réinstallèrent, et ils chantent encore le grégorien chaque jour.
Vejen derhen
Klostret ligger på en hylde i Sierra de Leyre med Yesa-søen liggende turkis nedenfor. Vejen op er kort og stejl, og udsigten fra pladsen foran er halvdelen af besøget. Krypten og kirken kan man komme ind i; resten er munkenes.
Søen ligger turkis nedenfor. Klostret ser ud over den, som det har gjort i tusind år.
Det særlige
Leyre nævnes første gang i 851, da præsten Eulogio fra Córdoba skrev om sit besøg tre år før. I århundreder var det Navarras åndelige midtpunkt, og mindst femten medlemmer af rigets første kongeslægt blev begravet her — Íñigo Arista, García Íñiguez, Sancho Garcés 1. Munkene blev jaget ud tre gange i 1800-tallet, i 1809, 1820 og 1836, og den sidste gang kom de ikke tilbage. Der gik hundrede og atten år. Den 10. november 1954 flyttede benediktinerne ind igen, og de synger stadig gregoriansk hver dag.
Hundrede og atten år tomt. Så flyttede de ind igen og begyndte at synge.
Plads foran klostret.
1 time
Hele året. Tjek tiderne for den gregorianske sang, hvis du vil høre den.
