Javier Mendia García / Wikimedia Commons / CC BY 2.0
Der gik et tog igennem her. Det hed El Irati, det var det første elektriske tog på Den Iberiske Halvø, og fra 1911 til 1955 kørte det mellem Pamplona og Sangüesa gennem to tunneller sprængt ind i klippen. I dag går man på sporet. Tunnellerne er 167 og 206 meter, det er bælgmørkt derinde, og når man kommer ud i den anden ende står væggene fire hundrede meter op på begge sider med gribbe på hylderne.
A train ran through here. It was called El Irati, it was the first electric railway on the Iberian peninsula, and from 1911 to 1955 it ran between Pamplona and Sangüesa through two tunnels blasted into the rock. Today you walk the trackbed. The tunnels are 167 and 206 metres, pitch dark inside, and when you come out the other end the walls stand four hundred metres up on both sides with vultures on the ledges.From Lumbier the gorge is signposted, and there is an area at the entrance. The walk through is a little over a kilometre each way, flat all the way, on the old railway line. Bring a torch for the tunnels — there is no lighting.The river Irati cut the gorge through the limestone, and the walls stand between 150 and 400 metres high. Halfway along lie the remains of the Puente del Diablo — the Devil's Bridge, which people used to cross the river dry-shod, and which French troops appear to have blown up in 1812. Griffon and Egyptian vultures nest in the walls. Six kilometres of the old line between Lumbier and Liédena is now laid out as a greenway.
Hier fuhr ein Zug durch. Er hieß El Irati, war die erste elektrische Bahn der Iberischen Halbinsel und verkehrte von 1911 bis 1955 zwischen Pamplona und Sangüesa durch zwei in den Fels gesprengte Tunnel. Heute geht man auf der Trasse. Die Tunnel sind 167 und 206 Meter lang, drinnen ist es stockdunkel, und am anderen Ende stehen die Wände vierhundert Meter hoch auf beiden Seiten, mit Geiern auf den Bändern.Von Lumbier ist die Schlucht ausgeschildert, am Eingang gibt es einen Platz. Der Weg hindurch ist gut einen Kilometer je Richtung, durchweg eben, auf der alten Bahnlinie. Nimm eine Lampe für die Tunnel mit — es gibt kein Licht.Der Fluss Irati hat die Schlucht in den Kalk geschnitten, die Wände stehen zwischen 150 und 400 Metern. Auf halbem Weg liegen die Reste der Puente del Diablo — der Teufelsbrücke, über die man trockenen Fußes den Fluss querte und die französische Truppen aller Wahrscheinlichkeit nach 1812 sprengten. Gänsegeier und Schmutzgeier brüten in den Wänden. Sechs Kilometer der alten Strecke zwischen Lumbier und Liédena sind heute als Grünweg angelegt.
Un train passait par ici. Il s'appelait El Irati, ce fut le premier train électrique de la péninsule Ibérique, et de 1911 à 1955 il reliait Pampelune à Sangüesa par deux tunnels percés dans la roche. Aujourd'hui on marche sur la voie. Les tunnels font 167 et 206 mètres, il y fait noir complet, et en ressortant les parois montent à quatre cents mètres des deux côtés, vautours sur les vires.Depuis Lumbier, les gorges sont fléchées, et une aire attend à l'entrée. La traversée fait un peu plus d'un kilomètre dans chaque sens, plate d'un bout à l'autre, sur l'ancienne voie ferrée. Prends une lampe pour les tunnels — ils ne sont pas éclairés.L'Irati a taillé les gorges dans le calcaire, et les parois montent de 150 à 400 mètres. À mi-parcours gisent les restes du Puente del Diablo — le pont du Diable, qui permettait de franchir la rivière à pied sec et que des troupes françaises ont selon toute vraisemblance fait sauter en 1812. Vautours fauves et percnoptères nichent dans les parois. Six kilomètres de l'ancienne ligne entre Lumbier et Liédena forment aujourd'hui une voie verte.
Vejen derhen
Fra Lumbier er der skiltet til kløften, og der er en plads ved indgangen. Selve turen gennem kløften er lidt over en kilometer hver vej, fladt hele vejen, på den gamle banelinje. Tag en lygte med til tunnellerne — de har ingen belysning.
Lidt over en kilometer, fladt. Men tag en lygte med.
Det særlige
Floden Irati har skåret kløften gennem kalkstenen, og væggene står mellem 150 og 400 meter op. Midt i ligger resterne af Puente del Diablo — Djævlebroen, som folk brugte til at komme tørskoet over floden, og som franske tropper efter alt at dømme sprængte i 1812. Gåsegribbe og ådselsgribbe yngler i væggene. Seks kilometer af den gamle banelinje mellem Lumbier og Liédena er i dag anlagt som grøn sti.
Et tog kørte her i fireogfyrre år. Nu går man i sporet med en lygte.
