6.500 øer, holme og skær spredt i havet ud for Helgelandskysten. Fiskere og edderfuglepassere har levet her i 1.500 år. Kvinderne byggede edderfuglehuse af drivtømmer og tang — og fuglene kom frivilligt.
6,500 islands, islets and skerries scattered off the Helgeland coast. Fishermen and eider duck keepers have lived here for 1,500 years. The women built eider houses from driftwood and seaweed — and the birds came willingly.Vega is the main island in Norway — 163 km² of mountain heath, bogs and coastal landscape. The ferry from Horn takes 70 minutes. From there you can take local boats to Nes, Ylvingen and the outer islets. The landscape is flat and windswept — no trees, just lichen, heather and sea in every direction. 1,000 people live here permanently. In summer the number doubles. Most come for the birds.The tradition is unique: the women built hundreds of small "e-houses" on the islets — stone-sheltered nests that lured the eider ducks to brood on site. When the chicks had fledged, the women collected the down. One kilo of down requires nests from 60 birds. The tradition nearly died in the 1960s but has been revived by a handful of families. UNESCO recognised it in 2004 as an outstanding example of sustainable interaction between people and nature.
6.500 Inseln, Holme und Schären verstreut vor der Helgelandküste. Fischer und Eiderenten-Hüter leben hier seit 1.500 Jahren. Die Frauen bauten Eiderentenhäuser aus Treibholz und Tang — und die Vögel kamen freiwillig.Vega ist die Hauptinsel in Norwegen — 163 km² Bergheiden, Moore und Küstenlandschaft. Die Fähre ab Horn braucht 70 Minuten. Von dort fahren Lokalboote nach Nes, Ylvingen und zu den äußeren Holmen. Die Landschaft ist flach und windgepeitscht — keine Bäume, nur Flechten, Heide und Meer in alle Richtungen. 1.000 Menschen leben hier dauerhaft. Im Sommer verdoppelt sich die Zahl. Die meisten kommen wegen der Vögel.Die Tradition ist einzigartig: Die Frauen bauten Hunderte kleiner „E-Häuser" auf den Holmen — steingeschützte Nester, die die Eiderenten zum Brüten anlockten. Wenn die Küken flügge waren, sammelten die Frauen die Daunen. Ein Kilo Daunen braucht Nester von 60 Vögeln. Die Tradition starb in den 1960ern fast aus, wurde aber von einer Handvoll Familien wiederbelebt. Die UNESCO erkannte sie 2004 als herausragendes Beispiel nachhaltigen Zusammenlebens von Mensch und Natur an.
6 500 îles, îlots et récifs éparpillés au large de la côte du Helgeland. Pêcheurs et gardiens d'eiders vivent ici depuis 1 500 ans. Les femmes construisaient des abris pour les eiders en bois flotté et algues — et les oiseaux venaient de leur plein gré.Vega est l'île principale en Norvège — 163 km² de landes, tourbières et paysage côtier. Le ferry depuis Horn prend 70 minutes. De là, des bateaux locaux desservent Nes, Ylvingen et les îlots extérieurs. Le paysage est plat et balayé par le vent — pas d'arbres, juste du lichen, de la bruyère et la mer à perte de vue. 1 000 personnes y vivent à l'année. En été le nombre double. La plupart viennent pour les oiseaux.La tradition est unique : les femmes construisaient des centaines de petites « maisons à eiders » sur les îlots — des nids protégés par des pierres qui attiraient les eiders pour couver sur place. Quand les poussins s'envolaient, les femmes récoltaient le duvet. Un kilo de duvet nécessite les nids de 60 oiseaux. La tradition a failli disparaître dans les années 1960 mais a été relancée par une poignée de familles. L'UNESCO l'a reconnue en 2004 comme un exemple exceptionnel d'interaction durable entre l'homme et la nature.
Øerne
Vega er hovedøen i Norge — 163 km² med fjeldhede, moser og kystlandskab. Færgen fra Horn tager 70 minutter. Derfra kan du tage lokalbåde til Nes, Ylvingen og de ydre holme. Landskabet er fladt og vindblæst — ingen træer, bare lav, lyng og hav i alle retninger. 1.000 mennesker bor her permanent. Om sommeren fordobles tallet. De fleste kommer for fuglene.
Edderdun fra Vega var Europas mest luksuriøse fyld i 800 år.
Edderfuglene
Traditionen er unik: kvinderne byggede hundredvis af små "e-hus" på holmene — stenbeskyttede reder der lokkede edderfuglene til at ruges på stedet. Når ungerne var fløjet, samlede kvinderne dunen. Ét kilo dun kræver reder fra 60 fugle. Traditionen døde næsten ud i 1960erne, men er genoptaget af en håndfuld familier. UNESCO anerkendte det i 2004 som et enestående eksempel på bæredygtigt samspil mellem mennesker og natur.
Fuglene vender tilbage hvert år. Det gør familierne også.
P ved Horn fergeleie (fastland). P på Vega ved fergeleiet.
