628 meter over havet på Norges koldeste flade. Tømmerhuse i mørke jordfarver, sod fra kobbersmelterne og vinterluft der bider i kinderne. Røros har drevet kobberværk siden 1644 — og ser stadig ud som dengang.
628 metres above sea level on Norway's coldest plateau. Timber houses in dark earth tones, soot from the copper smelters and winter air that bites your cheeks. Røros has been running a copper works since 1644 — and still looks the part.The mining town was founded by Swedish miners in 1644 in Norway. The copper made it rich — and the cold kept it preserved. Over 80 original timber houses line Kjerkgata and Sleggveien, painted in ochre, red and black. The church from 1784 is one of Norway's largest in wood, seating 1,600 people — the entire town plus some. Winters hit minus 40. It shapes everything: low ceilings, thick walls, small windows.Olavsgruva lies 13 km east of town — an old copper mine with 50 metres of underground passages you can walk through. The temperature inside is 5°C year-round. Røros Kobberverk operated from 1644 to 1977 — 333 years. The slag heaps still surround the town like dark hills. In winter, Rørosmartnan keeps it alive: Norway's oldest market, every year since 1854, with reindeer hides, local butter and the steam of hundreds of breaths in the frost.
628 Meter über dem Meer auf Norwegens kältester Hochebene. Holzhäuser in dunklen Erdtönen, Ruß von den Kupferschmelzen und Winterluft, die in die Wangen beißt. Røros betreibt seit 1644 ein Kupferwerk — und sieht noch immer so aus.Die Bergstadt wurde 1644 von schwedischen Bergleuten gegründet in Norwegen. Das Kupfer machte sie reich — und die Kälte bewahrte sie. Über 80 originale Holzhäuser stehen entlang der Kjerkgata und Sleggveien, bemalt in Ocker, Rot und Schwarz. Die Kirche von 1784 ist eine der größten Holzkirchen Norwegens mit Platz für 1.600 Menschen — die ganze Stadt und mehr. Die Winter erreichen minus 40. Das prägt alles: niedrige Decken, dicke Wände, kleine Fenster.Die Olavsgrube liegt 13 km östlich der Stadt — eine alte Kupfermine mit 50 Metern unterirdischer Gänge zum Durchgehen. Die Temperatur drinnen beträgt ganzjährig 5°C. Das Røros Kobberverk war von 1644 bis 1977 in Betrieb — 333 Jahre. Die Schlackehalden umgeben die Stadt noch immer wie dunkle Hügel. Im Winter hält der Rørosmartn es lebendig: Norwegens ältester Markt, jedes Jahr seit 1854, mit Rentierfellen, lokaler Butter und dem Dampf hunderter Atemzüge im Frost.
628 mètres d'altitude sur le plateau le plus froid de Norvège. Des maisons en bois aux tons de terre sombres, la suie des fonderies de cuivre et l'air hivernal qui mord les joues. Røros exploite son cuivre depuis 1644 — et ressemble toujours à cette époque.La ville minière a été fondée par des mineurs suédois en 1644 en Norvège. Le cuivre l'a enrichie — et le froid l'a conservée. Plus de 80 maisons en bois d'origine bordent la Kjerkgata et la Sleggveien, peintes en ocre, rouge et noir. L'église de 1784 est l'une des plus grandes en bois de Norvège, avec 1 600 places — toute la ville et un peu plus. Les hivers descendent à moins 40. Cela façonne tout : plafonds bas, murs épais, petites fenêtres.L'Olavsgruva se trouve à 13 km à l'est de la ville — une ancienne mine de cuivre avec 50 mètres de galeries souterraines praticables. La température à l'intérieur est de 5°C toute l'année. Le Røros Kobberverk a fonctionné de 1644 à 1977 — 333 ans. Les terrils de scories entourent encore la ville comme des collines sombres. En hiver, le marché de Røros maintient la flamme : le plus ancien marché de Norvège, chaque année depuis 1854, avec peaux de renne, beurre local et la buée de centaines de souffles dans le gel.
Byen
Bergstaden blev grundlagt af svenske bjergmænd i 1644 i Norge. Kobberet gjorde den rig — og kulden holdt den bevaret. Over 80 originale tømmerhuse står langs Kjerkgata og Sleggveien, malet i okker, rødt og sort. Kirken fra 1784 er en af Norges største i træ, med plads til 1.600 mennesker — hele byen plus lidt til. Vintrene rammer minus 40. Det præger alt: lavt til loftet, tykke vægge, små vinduer.
Minus 30 og sol. Sneen knaser under skoene. Røgen stiger lodret.
Kobberværket
Olavsgruva ligger 13 km øst for byen — en gammel kobbermine med 50 meters underjordiske gange du kan gå igennem. Temperaturen derinde er 5°C hele året. Røros Kobberverk drev fra 1644 til 1977 — 333 år. Slaggehøjene ligger stadig rundt om byen som mørke bakker. Om vinteren holder Rørosmartn det i live: Norges ældste marked, hvert år siden 1854, med rensdyrskind, lokalt smør og dampen fra hundredvis af ånde i frosten.
En by bygget på kobber. Bevaret af kulde.
Gratis P i centrum. Skiltning fra E6.
2-4 timer
Hele året — vinter for stemningen, sommer for vandringer
