Lars Falkdalen Lindahl / Wikimedia Commons / CC BY-SA 3.0
Du krydser grænsen ved Storlien, og Norge tager imod med et fald. Meråkerdalen åbner sig nedad — fjeldvidde der bliver til granskov, en elv der vokser, og en jernbane fra 1881 der følger dig hele vejen ned mod Trondheimsfjorden.
You cross the border at Storlien, and Norway greets you with a descent. The Meråker valley opens downward — mountain plateau turning to spruce forest, a river that grows, and a railway from 1881 that follows you all the way down to the Trondheim fjord.From Storlien — Sweden's highest railway station at 592 metres — the E14 drops down through the Meråker valley towards the fjord. The Meråker Line runs alongside: 102 kilometres of track opened in 1881, Norway's third international railway, cresting at 593 metres right at the border. Road and rail weave together and apart all the way down, past waterfalls and old station houses, as the spruce forest closes in.The border stretch over Storlien is one of the most weather-exposed points on the whole trip — a divide where wind, rain and temperature can swing wildly within a few kilometres. In winter heavy trucks get stuck on the hills every year, and summer tyres are strongly discouraged. But in the warm season it's one of the most beautiful entrances into Norway there is: from bare mountain to lush valley in half an hour.
Du überquerst die Grenze bei Storlien, und Norwegen begrüßt dich mit einem Abstieg. Das Meråker-Tal öffnet sich abwärts — Bergplateau wird zu Fichtenwald, ein Fluss, der wächst, und eine Eisenbahn von 1881, die dir den ganzen Weg hinunter zum Trondheimfjord folgt.Von Storlien aus — Schwedens höchstgelegenem Bahnhof, 592 Meter hoch — fällt die E14 durch das Meråker-Tal Richtung Fjord ab. Die Meråkerbahn läuft parallel: 102 Kilometer Gleis, eröffnet 1881, Norwegens dritte internationale Eisenbahn, mit einem Scheitelpunkt bei 593 Metern direkt an der Grenze. Straße und Schiene verweben sich den ganzen Weg hinunter, vorbei an Wasserfällen und alten Bahnhofsgebäuden, während der Fichtenwald sich schließt.Der Grenzabschnitt über Storlien ist einer der wetterexponiertesten Punkte der ganzen Reise — eine Scheide, an der Wind, Regen und Temperatur binnen weniger Kilometer heftig schwanken können. Im Winter bleiben jedes Jahr schwere Lastwagen an den Steigungen stecken, und Sommerreifen werden dringend abgeraten. Aber in der warmen Jahreszeit ist es einer der schönsten Zugänge nach Norwegen überhaupt: von kahlem Gebirge zu üppigem Tal in einer halben Stunde.
Tu franchis la frontière à Storlien, et la Norvège t'accueille par une descente. La vallée de Meråker s'ouvre vers le bas — le plateau montagneux se change en forêt d'épicéas, une rivière qui grossit, et un chemin de fer de 1881 qui te suit jusqu'au fjord de Trondheim.Depuis Storlien — la gare la plus élevée de Suède à 592 mètres — l'E14 descend à travers la vallée de Meråker vers le fjord. La ligne de Meråker longe la route : 102 kilomètres de voie ouverts en 1881, le troisième chemin de fer international de Norvège, culminant à 593 mètres juste à la frontière. Route et rail s'entrelacent et se séparent tout le long de la descente, passant devant des cascades et de vieilles gares, tandis que la forêt d'épicéas se referme.Le tronçon frontalier au-dessus de Storlien est l'un des points les plus exposés aux intempéries de tout le trajet — une ligne de partage où vent, pluie et température peuvent varier violemment sur quelques kilomètres. En hiver, des poids lourds restent bloqués dans les côtes chaque année, et les pneus d'été sont fortement déconseillés. Mais à la belle saison, c'est l'une des plus belles entrées en Norvège qui soient : de la montagne nue à la vallée luxuriante en une demi-heure.
Vejen ned
Fra Storlien — Sveriges højest beliggende station, 592 meter over havet — falder E14 ned gennem Meråkerdalen mod fjorden. Meråkerbanen løber parallelt: 102 kilometer skinner åbnet i 1881, Norges tredje internationale jernbane, der topper i 593 meters højde lige ved grænsen. Vejen og banen flettes sammen og fra hinanden hele vejen ned, forbi vandfald og gamle stationsbygninger, mens granskoven lukker sig om dig.
Du mærker det i ørerne. Du er på vej ned mod havet.
Vejrskellet
Grænsestrækningen over Storlien er et af de mest vejrudsatte steder på hele turen — et vejrskel hvor vind, nedbør og temperatur kan svinge voldsomt på få kilometer. Om vinteren sætter tunge lastbiler sig fast i bakkerne hvert år, og sommerdæk frarådes på det kraftigste. Men i sommerhalvåret er det en af de smukkeste indkørsler til Norge der findes: fra bart fjeld til frodig dal på en halv time.
