Vandkraften fra Mossefossen har drevet hjul siden middelalderen. I dag er de gamle teglstensmøller fyldt med caféer og kunst — men i to hundrede år havde byen også en lugt så berygtet at hele landet lavede vittigheder om den.
The waterpower of the Moss falls has driven wheels since the Middle Ages. Today the old brick mills are full of cafés and art — but for two hundred years the town also had a smell so notorious the whole country made jokes about it.Møllebyen lies in the middle of Moss in Østfold, Norway, by the Moss falls where the canal drops through town. Park in the centre and walk in among the red brick buildings by the falls.On 14 August 1814 the Convention of Moss was signed in the Convention House here — the armistice that ended the war with Sweden and let the Norwegians keep their own parliament and constitution within the union. The foundation for independence in 1905 was laid in a town house in Moss. For generations the cellulose factory also sent the sour 'mosselukta' over the streets; when it closed in April 2012 the smell vanished overnight — and some missed it, for it was the smell of work.
Die Wasserkraft der Moss-Fälle treibt seit dem Mittelalter Räder an. Heute sind die alten Backsteinmühlen voller Cafés und Kunst — aber zweihundert Jahre lang hatte die Stadt auch einen Geruch, der so berüchtigt war, dass das ganze Land Witze darüber machte.Møllebyen liegt mitten in Moss, Østfold, Norwegen, bei den Moss-Fällen, wo der Kanal durch die Stadt fällt. Parke im Zentrum und geh hinein zwischen die roten Backsteingebäude an den Fällen.Am 14. August 1814 wurde die Konvention von Moss im Konventionshaus hier unterzeichnet — der Waffenstillstand, der den Krieg mit Schweden beendete und den Norwegern erlaubte, ihr eigenes Parlament und ihre Verfassung innerhalb der Union zu behalten. Das Fundament für die Unabhängigkeit von 1905 wurde in einem Stadthaus in Moss gelegt. Über Generationen sandte die Zellulosefabrik auch den sauren „mosselukta“-Geruch über die Straßen; als sie im April 2012 schloss, verschwand der Geruch über Nacht — und manche vermissten ihn, denn es war der Geruch der Arbeit.
La force hydraulique des chutes de Moss actionne des roues depuis le Moyen Âge. Aujourd'hui les vieux moulins en brique regorgent de cafés et d'art — mais pendant deux cents ans la ville dégageait aussi une odeur si notoire que tout le pays en plaisantait.Møllebyen se trouve au centre de Moss, dans l'Østfold, Norvège, près des chutes de Moss où le canal traverse la ville. Gare-toi au centre et marche entre les bâtiments de brique rouge près des chutes.Le 14 août 1814, la Convention de Moss fut signée dans la Maison de la Convention ici — l'armistice qui mit fin à la guerre avec la Suède et permit aux Norvégiens de conserver leur propre parlement et constitution au sein de l'union. Les fondations de l'indépendance de 1905 furent posées dans une maison de ville à Moss. Pendant des générations, l'usine de cellulose répandait aussi sur les rues l'odeur âcre du « mosselukta » ; quand elle ferma en avril 2012, l'odeur disparut du jour au lendemain — et certains la regrettèrent, car c'était l'odeur du travail.
VEJEN DERHEN
Møllebyen ligger midt i Moss i Østfold, Norge, ved Mossefossen hvor kanalen falder gennem byen. Parkér i centrum og gå ind mellem de røde teglstensbygninger ved fossen.
Røde mure, vand der falder, caféborde hvor der før stod maskiner.
DET SÆRLIGE
Den 14. august 1814 blev Mossekonvensjonen underskrevet i Konventionsgaarden her — våbenstilstanden der afsluttede krigen mod Sverige og lod nordmændene beholde deres eget Storting og grundlov inde i unionen. Fundamentet for selvstændigheden i 1905 blev lagt i et byhus i Moss. I generationer sendte cellulosefabrikken også den sure mosselukta ud over gaderne; da fabrikken lukkede i april 2012, forsvandt lugten på én dag — og nogle savnede den, for det var lugten af arbejde.
En fred i 1814. En lugt der forsvandt i 2012. Samme by.