1.350 trin op ad bjergsiden i zigzag — Kotors bymure kravler 260 meter op til San Giovanni-fæstningen. Benene brænder, solen steger, men for hvert trin bliver udsigten over bugten mere vanvittig. En af de bedste klatringer i Sydeuropa.
1,350 steps zigzagging up the mountainside — Kotor's walls climb 260 metres to the San Giovanni Fortress. Your legs burn, the sun beats down, but with every step the view of the bay grows more insane. One of the finest climbs in southern Europe.Kotor's city walls on the Bay of Kotor in Montenegro climb from the old town's northern gate all the way to the San Giovanni Fortress at 260 metres. 1,350 uneven stone steps built by the Venetians in the 15th century zigzag up the mountainside. The first 10 minutes are easy. Then reality sets in. Halfway up there is a small church — Gospa od Zdravlja from 1518 — where most people sit down and catch their breath.From San Giovanni Fortress at the top, the entire Bay of Kotor opens up as a map beneath you. The red roofs of the old town, the white ships at the quay, Perast in the distance and the mountains plunging into dark blue water. The fortress itself is a ruin — but it is the view that is the reward, not the walls. Go early in the morning or late afternoon — at midday the steps are an oven. Bring water. More than you think you need.
1.350 Stufen im Zickzack den Berghang hinauf — Kotors Stadtmauern klettern 260 Meter hoch zur Festung San Giovanni. Die Beine brennen, die Sonne brennt, aber mit jedem Schritt wird die Aussicht über die Bucht verrückter. Einer der besten Aufstiege in Südeuropa.Kotors Stadtmauern an der Bucht von Kotor in Montenegro klettern vom Nordtor der Altstadt bis zur Festung San Giovanni auf 260 Metern. 1.350 unebene Steinstufen, von den Venezianern im 15. Jahrhundert gebaut, ziehen sich im Zickzack den Berghang hinauf. Die ersten 10 Minuten sind leicht. Dann setzt die Realität ein. Auf halber Höhe gibt es eine kleine Kirche — Gospa od Zdravlja von 1518 — wo die meisten sich setzen und Luft holen.Von der Festung San Giovanni oben öffnet sich die gesamte Bucht von Kotor als Landkarte unter einem. Die roten Dächer der Altstadt, die weißen Schiffe am Kai, Perast in der Ferne und die Berge, die ins dunkelblaue Wasser stürzen. Die Festung selbst ist eine Ruine — aber es ist die Aussicht, die die Belohnung ist, nicht die Mauern. Früh morgens oder am späten Nachmittag gehen — in der Mittagssonne sind die Stufen ein Ofen. Wasser mitnehmen. Mehr als man denkt.
1 350 marches en zigzag sur le flanc de la montagne — les remparts de Kotor grimpent 260 mètres jusqu'à la forteresse San Giovanni. Les jambes brûlent, le soleil tape, mais à chaque marche la vue sur la baie devient plus folle. L'une des plus belles ascensions du sud de l'Europe.Les remparts de Kotor dans les bouches de Kotor au Monténégro grimpent depuis la porte nord de la vieille ville jusqu'à la forteresse San Giovanni à 260 mètres. 1 350 marches de pierre irrégulières construites par les Vénitiens au XVe siècle zigzaguent sur le flanc de la montagne. Les 10 premières minutes sont faciles. Puis la réalité s'impose. À mi-chemin se trouve une petite église — Gospa od Zdravlja de 1518 — où la plupart s'assoient pour reprendre leur souffle.Depuis la forteresse San Giovanni au sommet, toute la baie de Kotor s'ouvre comme une carte en dessous. Les toits rouges de la vieille ville, les navires blancs au quai, Perast au loin et les montagnes plongeant dans l'eau bleu foncé. La forteresse elle-même est une ruine — mais c'est la vue qui est la récompense, pas les murs. Y aller tôt le matin ou en fin d'après-midi — à midi les marches sont un four. Emporter de l'eau. Plus qu'on ne croit nécessaire.
Klatringen
Kotor bymure ved Kotor-bugten i Montenegro kravler fra gamlebyens nordlige port hele vejen op til San Giovanni-fæstningen i 260 meters højde. 1.350 ujævne stentrappetrin, bygget af venetianerne i 1400-tallet, snor sig i zigzag op ad bjergsiden. De første 10 minutter er nemme. Derefter begynder virkeligheden. Halvvejs er der en lille kirke — Gospa od Zdravlja fra 1518 — hvor de fleste sætter sig og puster ud.
1.350 trin. 260 meter. Venetianerne byggede dem. Du kravler dem.
Toppen
Fra San Giovanni-fæstningen på toppen åbner hele Kotor-bugten sig som et kort under dig. De røde tage i gamlebyen, de hvide skibe ved kajen, Perast i det fjerne og bjergene der dykker ned i det mørkeblå vand. Fæstningen selv er en ruin — men det er udsigten der er belønningen, ikke murene. Gå tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen — i middagssolen er trapperne en ovn. Tag vand med. Mere end du tror du behøver.
Benene brænder. Lungerne skriger. Udsigten gør alt godt igen.
P-plads uden for Kotors mure. Indgang til trapperne fra den nordlige port i gamlebyen.