Elleve stop på to hundrede kilometer — turens tætteste strækning. Klitbæltet med bilfri cykelsti, møllerne ved Kinderdijk og N57 ud over deltaet.
„Vi vil gerne med færgen fra glückstadt over elven og køre ned gennem Holland og Belgien til Normandiet. Vi har cykler med - og en lille hund."
Det her er rute 4: Nordsøkysten ned gennem Randstad og ud hvor vejen holder op med at være vej og bliver dæmning. Se hele rejsen og de øvrige fem →
Hele rejsen fra Snaptun til Abbeville er 1.709 kilometer. Den ligger i seks ruter, så I kan tage den frem I er på — og lade resten ligge. Se hele rejsen samlet →
Kystvejen hele vejen ned: gennem klitterne ad N206 forbi Zandvoort og Katwijk til Scheveningen, ind om Delft, ud til Hoek van Holland hvor Rhinen løber i havet — og så ud på N57, hvor vejen holder op med at være vej og bliver dæmning. Brouwersdam, Oosterscheldekering, Veerse Gatdam.
Ud af Haarlem og vestpå til kysten, og så ned ad N206 gennem Kennemerland — klitbæltet mellem Zandvoort og Katwijk. Vejen løber inde bag den forreste klitrække, så man kun aner havet, men landskabet er ren sand og marehalm og krogede fyr.
Det er turens bedste badedag. Stranden ligger to hundrede meter vestpå fra næsten hvert eneste sted på strækningen, og der er cykelsti hele vejen parallelt med vejen. Zandvoort, Noordwijk, Katwijk — vælg en, parkér, og lad bilen stå til om eftermiddagen.
Ved Katwijk drejer vejen ind om Leiden, hvor Hortus Botanicus har ligget siden 1590 — Hollands ældste botaniske have, og stedet hvor de første tulipanløg i landet blev plantet.
Så Scheveningen: badebyen med den lange mole, hvor Nordsøen slår ind mod en kyst der er ren strand i femten kilometer. To kilometer inde i Den Haag hænger Mauritshuis med Pigen med perleøreringen. Det er en halv time, ikke en dag.
Ad N223 til Delft: kanaler, brostens-torv og Vermeers by, som stadig ser ud som på hans lærreder. Videre vestpå mod Hoek van Holland, hvor Rhinen efter 1.230 kilometer løber i havet — og hvor containerskibene ligger på kø ude i mundingen.
Rotterdam ligger tolv kilometer inde: Markthal, Erasmusbrug og kubushusene, hvis I vil have en by på turen. Vil I ikke, kører I bare videre — vejen tvinger jer ikke ind.
Og så sker det: N57 holder op med at være en vej gennem landskabet og bliver landskabet selv. Brouwersdam er 6.500 meter tværs over et hav-indløb — Nordsøen med bølger på højre hånd, Grevelingenmeer spejlblankt på venstre, samme vind på begge sider.
Det er derfor der står sejl i luften her hele året: kite, windsurf, og strandsejlere på tre hjul der raser hen over det hårde sand. Har I lyst til at prøve, er det her stedet — I vælger side efter vejret i stedet for at håbe på det.
Lidt længere fremme står Plompetoren alene på diget: et kirketårn uden kirke, alt hvad der er tilbage af landsbyen Koudekerke, som Oosterschelde tog hus for hus. Og så Oosterscheldekering — deltaværkernes hovedværk, ni kilometer med porte der kan lukkes. Dagen ender i Veere, som var en hanseby dengang vandet udenfor var åbent hav.
54 km uden stop mellem Kinderdijk og Brouwersdam. Udkørslen af Randstad og ind i Zeeland, og den eneste strækning på hele turen hvor motorvejen er det rigtige valg.
Seværdighederne på strækning 4 · nr. 1–11 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Fik du ruten tilsendt, ligger den allerede i din rejsebog — vi lægger den ind når vi er færdige. Er du faldet over ruten her, kan du hente den med knappen nederst, så lander den som Snaptun til Abbeville med kort, GPS og QR til hvert sted. Fravælger du et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind — du skal ikke rydde op i Google Maps.
Botanisk have 1 Europas ældste botaniske have, grundlagt i 1590 af Carolus Clusius — manden der introducerede tulipanen i Holland. Bag universitetets mure gemmer sig et stille grønt univers med japansk have, tropisk drivhus og tulipaner der startede en hel nations besættelse. Leiden er der, hvor Hollands blommersvanvid begyndte.
Strand 2 Hollands mest berømte badeby ligger ti minutters sporvogn fra Den Haag. Scheveningens bred strand strækker sig i begge retninger med piren som anker midt i det hele. Nordsøvinden river i håret, sild-boderne serverer Hollandse Nieuwe med løg, og surferne rider på bølgerne selv i november. Det er rå Nordsø — ikke Middelhavet.
Museum 3 Vermeers 'Pige med perleøreringen' hænger i et lille rum på første sal. Lyset falder ind fra vinduerne præcis som Vermeer ville have malet det. Mauritshuis er ikke et stort museum — det er et intimt palæ fra 1644 ved Hofvijver-søen i Den Haag, hvor hollandsk guldalderkunst hænger i rummene den var malet til.
Historisk by 4 Kanaler kantede med lind, skæve gavlhuse og det blåhvide porcelæn der bærer byens navn. Delft er den hollandske guldalders bedst bevarede scene — Vermeer malede sine mesterværker her, William af Oranien blev skudt her, og Oude Kerks tårn hælder stadig to meter ud af lod. Byen dufter af historie og bagt karamel.
Arkitektur 5 En hesteskoformet hal stor som en hangar, med 228 lejligheder bygget ind i buen. Indenfor: Europas største kunstværk — 11.000 kvadratmeter loftsmaleri af blomster, frugter og insekter i overdimensioneret format. Under det: friske tomater, hollandsk ost, surinamsk roti og 96 madboder. Rotterdam spiser under regnbuen.
Bro 6 800 meter stålsvane over Nieuwe Maas. Rotterdammerne kalder den 'De Zwaan' — svanen — og den hvide asymmetriske pylon er blevet byens silhuet. Ben van Berkel designede broen i 1996 som det fysiske link mellem det gamle Rotterdam nord og det nye Kop van Zuid syd for floden. Om natten lyser den turkis og hvidblå.
Deltaværk 7 Seks en halv kilometer dæmning tværs over et hav-indløb, og vejen ovenpå kører du på i syv minutter. Til venstre Nordsøen med bølger og bred strand. Til højre et blankt indre vand uden bølger overhovedet. Samme vind på begge sider, to helt forskellige slags vand — og derfor står der sejl i luften hele året her: kite, windsurf, strandsejlere på hjul der raser hen over det hårde sand. Det er et stykke ingeniørarbejde fra Deltaværkerne der utilsigtet blev til Hollands vindstation.
Ruin 8 Der står et kirketårn på diget uden en kirke omkring sig. Landsbyen Koudekerke lå her, og den er der ikke mere — Oosterschelde tog den, hus for hus, mark for mark. Da man i 1583 rev kirken ned, lod man tårnet stå. Ikke af pietet: skibene på vej til Antwerpen brugte det til at finde vej. Byen var uden betydning, men sømærket skulle bruges. Nu står det tilbage, treogtyve meter, og kigger ud over det vand der spiste alt det andet.
Ingeniørværk 9 Ni kilometer stormflodsbarriere med 65 betonpiller og 62 stålskotter der kan lukke Østerskjælden af fra Nordsøen under stormflod. Deltaværkerne er Hollands svar på havet — bygget efter den katastrofale flod i 1953 der dræbte 1.836 mennesker. Det er et af verdens syv moderne ingeniørundere. Og det virker stadig.
Strand 10 Zeelands ældste badeby har trukket kunstnere til sin kyst siden 1800-tallet. Mondrian malede her, Toorop tegnede her, og Jan Sluyters fangede lyset over klitterne. Domburgs strand er bred og vild — høje klinter, stærk vind og en solnedgang der sætter ild til Nordsøen. Det er Hollands svar på Normandiets kyst.
Havneby 11 En by der stoppede i 1600-tallet — og aldrig begyndte igen. Veere var Zeelands rigeste havn takket være skotsk uldhandel, og det gotiske rådhus fra 1474 med 48 statuer i facaden er beviset. Havnen er i dag fuld af sejlbåde i stedet for handelsskibe, og de tunge flamske gavlhuse spejler sig i Veerse Meer. Belgien ligger 30 km mod syd.
I skrev to ting om jer selv. Vi lagde vejen først, og kiggede så efter — og det viste sig at I kører gennem det land hvor cykling er nemmest i hele Europa, og langs en kyst der er dige, klit og strand næsten uden afbrydelse fra Ribe til Somme.
Der løber cykelsti parallelt med N206 hele vejen ned gennem klitbæltet, inde bag den forreste klitrække. Fladt, bilfrit og med havet to hundrede meter til højre hele vejen. Det er strækningen hvor I kan sætte bilen om morgenen og først hente den igen sidst på eftermiddagen.
Klitlandskabet mellem Zandvoort og Katwijk er sand, marehalm og krogede fyr — og stranden ligger to hundrede meter væk fra næsten hvert eneste punkt på strækningen. Det er turens bedste badedag for både jer og hunden.
I nævnte to ting. Her er seks mere.
Ingen af dem stod i ønsket. De ligger bare langs vejen, og vi kunne ikke lade være. To af dem har I allerede mødt undervejs som sanse-detours — dem kan I gøre med kroppen i stedet for at kigge på dem.
I stopper i Abbeville. Vores rute til Normandiet begynder samme sted.
Da vi lagde vejen, viste det sig at de sidste hundrede kilometer løber oven i en rute vi allerede har skrevet: Kanalens kridtklinter — Calais til Étretat. I kører ind på den ved Cap Blanc-Nez, og den fortsætter forbi Baie de Somme og videre ned ad alabastkysten til Étretat.
Så I behøver ikke ønske jer den næste. Den ligger der allerede — og den begynder præcis hvor jeres slutter.
Kender du nogen der skal samme vej?
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Den her rute er 201 kilometer med 11 stop. Nordsøkysten ned gennem Randstad og ud hvor vejen holder op med at være vej og bliver dæmning.
Den er ét af seks stykker af en rejse på 1.709 kilometer, som en læser bad os om. Vi lagde vejen efter ønsket og fandt derefter grundene til at stå ud af bilen undervejs. Hele rejsen, med hjemturen og de tal der gælder for det hele →
★ Ønskerute — bygget efter en brugers ønske. Ønsk din strækning →