Sveriges højeste fyrtårn står hvor Öland holder op. 41,6 meter kalksten, 197 trin der er slidt skæve i midten, og hav i tre retninger. Men det er ikke tårnet der gør stedet. Det er at millioner af trækfugle bruger præcis dette punkt som pejlemærke — og at nogen har talt dem, hver eneste sæson, siden 1946.
Sweden's tallest lighthouse stands where Öland stops. 41.6 metres of limestone, 197 steps worn crooked in the middle, and sea in three directions. But it isn't the tower that makes the place. It is that millions of migrating birds use this exact point as a marker — and that someone has counted them, every single season, since 1946.Långe Jan stands at Öland's southern tip at Ottenby, at the end of road 136. The landscape gets lower and barer over the last kilometres, the houses fewer, and at some point you can see water on both sides of the road at once. Then the road runs out. The lighthouse can be climbed in the summer season, and from the gallery you see Öland to the north and open sea to the east, south and west.The lighthouse was built between 1783 and 1785 and at 41.6 metres is Sweden's tallest. But what matters at Ottenby is the birds. Öland points like a finger down into the Baltic, and migrating birds follow the island's edge south until the land runs out right here. So a bird observatory was founded in 1946 alongside the Swedish Ornithological Society, and every season since, without a break, birds have been ringed — the longest unbroken ringing series in the world. Around 25,000 birds are ringed each year and more than 370 species have been recorded. On 28 September 2007 at 14:40, bird number one million was ringed. It was a robin.
Schwedens höchster Leuchtturm steht dort, wo Öland aufhört. 41,6 Meter Kalkstein, 197 in der Mitte schief getretene Stufen und Meer in drei Richtungen. Aber nicht der Turm macht diesen Ort. Sondern dass Millionen Zugvögel genau diesen Punkt als Marke nutzen — und dass jemand sie zählt, jede Saison, seit 1946.Långe Jan steht an Ölands Südspitze bei Ottenby, am Ende der Straße 136. Auf den letzten Kilometern wird die Landschaft flacher und kahler, die Häuser weniger, und irgendwann sieht man auf beiden Seiten der Straße gleichzeitig Wasser. Dann ist keine Straße mehr da. Der Turm ist in der Sommersaison besteigbar, und von der Galerie sieht man Öland im Norden und offenes Meer nach Osten, Süden und Westen.Der Leuchtturm entstand zwischen 1783 und 1785 und ist mit 41,6 Metern Schwedens höchster. Entscheidend an Ottenby sind aber die Vögel. Öland liegt wie ein Zeigefinger in der Ostsee, und Zugvögel folgen der Inselkante nach Süden, bis das Land genau hier endet. Deshalb wurde 1946 zusammen mit dem schwedischen ornithologischen Verband eine Vogelwarte gegründet, und seitdem wird jede Saison ohne Unterbrechung beringt — die längste ununterbrochene Fangserie der Welt. Rund 25.000 Vögel werden jährlich beringt, über 370 Arten sind erfasst. Am 28. September 2007 um 14.40 Uhr wurde Vogel Nummer eine Million beringt. Es war ein Rotkehlchen.
Le plus haut phare de Suède se dresse là où Öland s'arrête. 41,6 mètres de calcaire, 197 marches creusées de travers en leur milieu, et la mer dans trois directions. Mais ce n'est pas la tour qui fait ce lieu. C'est que des millions d'oiseaux migrateurs se servent de ce point précis comme repère — et que quelqu'un les compte, chaque saison, depuis 1946.Långe Jan se dresse à la pointe sud d'Öland, à Ottenby, au bout de la route 136. Le paysage s'abaisse et se dénude sur les derniers kilomètres, les maisons se raréfient, et à un moment vous voyez de l'eau des deux côtés de la route en même temps. Puis la route s'arrête. Le phare se visite en saison estivale, et de la galerie on voit Öland au nord et la mer ouverte à l'est, au sud et à l'ouest.Le phare a été bâti entre 1783 et 1785 et, avec ses 41,6 mètres, c'est le plus haut de Suède. Mais l'essentiel, à Ottenby, ce sont les oiseaux. Öland pointe comme un index dans la Baltique, et les migrateurs suivent le bord de l'île vers le sud jusqu'à ce que la terre s'arrête, ici précisément. D'où la station ornithologique fondée en 1946 avec la société ornithologique suédoise ; depuis, on y bague chaque saison sans interruption — la plus longue série de capture ininterrompue au monde. Environ 25 000 oiseaux sont bagués chaque année et plus de 370 espèces recensées. Le 28 septembre 2007, à 14h40, l'oiseau numéro un million a été bagué. C'était un rougegorge.
Vejen derhen
Långe Jan står på Ölands sydspids ved Ottenby, for enden af väg 136. Landskabet bliver lavere og barere de sidste kilometer, husene færre, og på et tidspunkt kan du se vand på begge sider af vejen samtidig. Så er der ikke mere vej. Fyret kan bestiges i sommersæsonen, og fra galleriet ser du Öland mod nord og åbent hav mod øst, syd og vest.
197 trin. De er slidt der hvor alle træder.
Det særlige
Fyret blev bygget mellem 1783 og 1785 og er med sine 41,6 meter Sveriges højeste. Men det afgørende ved Ottenby er fuglene. Öland ligger som en pegefinger ned i Østersøen, og trækfugle følger øens kant sydpå indtil landet løber ud netop her. Derfor blev der grundlagt en fuglestation i 1946 sammen med Sveriges Ornitologiska Förening, og siden da er der ringmærket hver eneste sæson uden afbrydelse — verdens længste ubrudte fangstserie. Omkring 25.000 fugle bliver ringmærket om året, og over 370 arter er registreret. Den 28. september 2007 klokken 14.40 blev fugl nummer en million ringmærket. Det var en rødhals.
En million fugle, én ad gangen, i 61 år.
Ved fyret på Ölands sydspids, for enden af väg 136.
