Vejen slutter ved vandet, og derude på en lille klippeø står fyrtårnet. Indtil 1965 kunne man kun komme derud med båd. Så byggede man en smal bro, og siden har man kunnet gå over — de sidste par hundrede meter Öland, med Grankullaviken på den ene side og åbent hav på den anden.
The road ends at the water, and out there on a small rocky islet stands the lighthouse. Until 1965 the only way across was by boat. Then a narrow bridge was built, and since then you can walk over — the last couple of hundred metres of Öland, with Grankullaviken on one side and open sea on the other.Långe Erik stands on the islet of Stora Grundet at Öland's northern tip, at the end of the road past Byxelkrok and Grankulla. You park on the mainland side and walk across the bridge. The tower can be climbed in summer — 138 steps to the balcony at around 28 metres, from where you see Grankullaviken, open sea, and Öland as a long green wedge disappearing to the south.The lighthouse was built in 1845 and is a whitewashed limestone tower of 32 metres. Its official name is Ölands norra udde; Långe Erik is the nickname, and it pairs with Långe Jan at the island's southern tip — 41.6 metres, built sixty years earlier. Two lighthouses, one island, 137 kilometres between them. Until 1965 Stora Grundet was reachable only by boat, which means the keeper's family lived on a rocky islet with no land connection for 120 years.
Die Straße endet am Wasser, und dort draußen, auf einer kleinen Felseninsel, steht der Leuchtturm. Bis 1965 kam man nur mit dem Boot hinüber. Dann baute man eine schmale Brücke, und seitdem geht man hinüber — die letzten paar hundert Meter Öland, die Grankullaviken auf der einen, offenes Meer auf der anderen Seite.Långe Erik steht auf der Insel Stora Grundet an Ölands Nordspitze, am Ende der Straße hinter Byxelkrok und Grankulla. Man parkt auf der Festlandseite und geht über die Brücke. Der Turm ist im Sommer besteigbar — 138 Stufen zur Galerie in etwa 28 Metern, von wo aus man die Grankullaviken sieht, offenes Meer und Öland als langen grünen Keil, der nach Süden verschwindet.Der Leuchtturm wurde 1845 gebaut und ist ein weiß gekalkter Kalksteinturm von 32 Metern. Der offizielle Name lautet Ölands norra udde; Långe Erik ist der Spitzname, und er bildet ein Paar mit Långe Jan an der Südspitze der Insel — 41,6 Meter, sechzig Jahre früher gebaut. Zwei Leuchttürme, eine Insel, 137 Kilometer dazwischen. Bis 1965 war Stora Grundet nur per Boot erreichbar, das heißt: Die Familie des Leuchtturmwärters lebte 120 Jahre lang auf einer Felseninsel ohne Landverbindung.
La route s'arrête au bord de l'eau, et là-bas, sur un petit îlot rocheux, se dresse le phare. Jusqu'en 1965, on n'y accédait qu'en bateau. Puis un pont étroit a été construit, et depuis on y va à pied — les deux cents derniers mètres d'Öland, la Grankullaviken d'un côté, la mer ouverte de l'autre.Långe Erik se dresse sur l'îlot de Stora Grundet, à la pointe nord d'Öland, au bout de la route après Byxelkrok et Grankulla. On se gare côté terre et l'on franchit le pont. La tour se visite l'été — 138 marches jusqu'à la galerie, vers 28 mètres, d'où l'on voit la Grankullaviken, la mer ouverte et Öland comme un long coin vert qui s'efface vers le sud.Le phare a été bâti en 1845 : une tour de calcaire blanchie à la chaux de 32 mètres. Son nom officiel est Ölands norra udde ; Långe Erik est le surnom, et il fait la paire avec Långe Jan à la pointe sud de l'île — 41,6 mètres, construit soixante ans plus tôt. Deux phares, une île, 137 kilomètres entre eux. Jusqu'en 1965, Stora Grundet n'était accessible qu'en bateau : la famille du gardien a donc vécu 120 ans sur un îlot rocheux sans liaison terrestre.
Vejen derhen
Långe Erik står på øen Stora Grundet ved Ölands nordspids, for enden af vejen forbi Byxelkrok og Grankulla. Du parkerer ved fastlandssiden og går over broen. Tårnet kan bestiges om sommeren — 138 trin op til balkonen i cirka 28 meters højde, hvorfra du ser Grankullaviken, åbent hav og Öland som en lang grøn kile der forsvinder mod syd.
Broen er smal. Man går langsommere end man havde tænkt sig.
Det særlige
Fyret blev bygget i 1845 og er et hvidkalket kalkstenstårn på 32 meter. Det officielle navn er Ölands norra udde; Långe Erik er kælenavnet, og det er et par med Långe Jan på øens sydspids — 41,6 meter, bygget tres år tidligere. To fyrtårne, én ø, 137 kilometer imellem sig. Frem til 1965 var Stora Grundet kun tilgængelig med båd, hvilket vil sige at fyrpasserfamilien boede på en klippeø uden landfast forbindelse i 120 år.
120 år hvor man skulle ro for at komme på arbejde.
