Syv tårne, blå spir og hængende haver tyve meter over jorden. Carlos 3. af Navarra byggede det omkring år 1400 og gik ikke stille med dørene: der var løve, kamel og fuglehus i gården, isrum i kælderen, og en have oppe i luften mellem tårnene. Franskmændene skulle have brugt det som fæstning i 1813 — så en navarresisk guerillafører satte ild til det for at forhindre dem. Det tog hundrede år at få det tilbage.
Seven towers, blue spires and hanging gardens twenty metres above the ground. Charles III of Navarre built it around 1400 and did not hold back: there was a lion, a camel and an aviary in the courtyard, ice rooms in the cellar, and a garden up in the air between the towers. The French were going to use it as a fortress in 1813 — so a Navarrese guerrilla leader set fire to it to stop them. It took a hundred years to get it back.The palace sits in the middle of Olite and takes up most of the town. You can climb the towers and walk the wall-tops — and it is up there that the layout makes sense, because from below it just looks like a very large castle.Charles III 'the Noble' expanded the old palace in the late fourteenth and early fifteenth centuries into something reckoned in its day among the most lavish in Europe. Seven towers remain: the Gran Torre, the Torre del Homenaje, the Torre de los Cuatro Vientos and four more. In 1813 the guerrilla leader Espoz y Mina ordered it burned so French troops could not fortify themselves in it. It was declared a national monument on 17 January 1925, and the architects José and Javier Yárnoz won the rebuilding competition in 1923 and started work in 1937. They are still not quite finished.
Sieben Türme, blaue Spitzen und hängende Gärten zwanzig Meter über dem Boden. Karl III. von Navarra baute ihn um 1400 und hielt sich nicht zurück: Löwe, Kamel und Vogelhaus im Hof, Eiskeller darunter und ein Garten oben in der Luft zwischen den Türmen. Die Franzosen wollten ihn 1813 als Festung nutzen — also ließ ein navarresischer Guerillaführer ihn anzünden. Es dauerte hundert Jahre, ihn zurückzubekommen.Der Palast liegt mitten in Olite und nimmt den größten Teil der Stadt ein. Man kann die Türme besteigen und über die Mauerkronen gehen — und erst dort oben versteht man die Anlage, denn von unten sieht sie nur nach einer sehr großen Burg aus.Karl III. „der Edle“ erweiterte den alten Palast im späten 14. und frühen 15. Jahrhundert zu etwas, das seinerzeit zu den prunkvollsten Europas zählte. Sieben Türme stehen noch: Gran Torre, Torre del Homenaje, Torre de los Cuatro Vientos und vier weitere. 1813 befahl der Guerillaführer Espoz y Mina, ihn niederzubrennen, damit sich französische Truppen nicht darin verschanzen konnten. Am 17. Januar 1925 wurde er Nationaldenkmal; die Architekten José und Javier Yárnoz gewannen 1923 den Wettbewerb zum Wiederaufbau und begannen 1937. Ganz fertig sind sie noch nicht.
Sept tours, des flèches bleues et des jardins suspendus à vingt mètres du sol. Charles III de Navarre le construisit vers 1400 sans se retenir : un lion, un chameau et une volière dans la cour, des glacières en sous-sol, et un jardin en l'air entre les tours. Les Français comptaient s'en servir comme forteresse en 1813 — alors un chef de guérilla navarrais y mit le feu pour les en empêcher. Il fallut cent ans pour le retrouver.Le palais occupe le centre d'Olite et la plus grande partie de la ville. On monte dans les tours et on marche sur les courtines — c'est là-haut que l'ensemble prend son sens, car d'en bas cela ressemble simplement à un très grand château.Charles III « le Noble » agrandit l'ancien palais à la fin du XIVe et au début du XVe siècle, jusqu'à en faire l'un des plus fastueux d'Europe pour son temps. Sept tours subsistent : Gran Torre, Torre del Homenaje, Torre de los Cuatro Vientos et quatre autres. En 1813, le chef de guérilla Espoz y Mina ordonna de l'incendier pour que les troupes françaises ne s'y retranchent pas. Classé monument national le 17 janvier 1925, il fit l'objet d'un concours de reconstruction remporté en 1923 par les architectes José et Javier Yárnoz, qui commencèrent en 1937. Ils n'ont pas tout à fait fini.
Vejen derhen
Paladset ligger midt i Olite og fylder det meste af byen. Man kan gå op i tårnene og hen ad murkronerne — og det er deroppe man forstår anlægget, for nedefra ligner det bare en meget stor borg.
Nedefra er det en borg. Oppe fra murkronerne er det noget helt andet.
Det særlige
Carlos 3. „den Ædle“ udvidede det gamle palads i slutningen af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet til noget der i sin tid blev regnet blandt Europas mest overdådige. Syv tårne står tilbage: Gran Torre, Torre del Homenaje, Torre de los Cuatro Vientos og fire til. I 1813 gav guerillaføreren Espoz y Mina ordre til at brænde det, så franske tropper ikke kunne forskanse sig i det. Det blev nationalmonument den 17. januar 1925, og arkitekterne José og Javier Yárnoz vandt genopbygningskonkurrencen i 1923 og gik i gang i 1937. De er stadig ikke helt færdige.
Løve, kamel og en have tyve meter oppe i luften. Det var ikke beskedent.
Pladser i Olites udkant, få minutters gang.
1,5-2 timer
Hele året. Navarras mest besøgte sted — kom tidligt.
