Hvert år den 13. juli går borgmestrene fra fire franske landsbyer op til en grænsesten heroppe og afleverer tre køer til spanierne. Toårige. Uden fejl. De har gjort det siden 1375, og de gør det stadig — det er den ældste traktat i Europa der stadig bliver overholdt. Grænsestenen har nummer 262 og står i et hvidt kalkstenslandskab uden træer, hvor Pic d'Anie skyder op i horisonten som en tand.
Every year on 13 July the mayors of four French villages walk up to a border stone here and hand three cows over to the Spanish. Two years old. Without defect. They have done it since 1375 and they still do — it is the oldest treaty in Europe still being honoured. The stone is numbered 262 and stands in a white limestone landscape without trees, where Pic d'Anie rises on the horizon like a tooth.The D132 climbs from Arette through the Barétous valley and turns into something else entirely over the last ten kilometres: the forest disappears, and what is left is bare limestone full of holes and fissures. The pass sits on the border — the sign on the Spanish side says 1,802 metres, the border stone stands a little lower at 1,760. Westward the road drops to Sainte-Engrâce.It began in 1373 with an argument over a spring near Pic d'Arlas between a shepherd from Arette and one from Isaba on the other side. The Frenchman was killed. The judgment came in 1375: the Barétous valley was to pay three two-year-old cows without defect to the Roncal valley, every year. They still do, in sashes and berets, in front of hundreds of onlookers. Underground there is something else: the Gouffre de la Pierre Saint-Martin was found in 1950 and for years was the deepest cave in the world — 1,410 metres down and 86 kilometres of passages, with one chamber, the Salle de la Verna, 250 metres across and 194 metres high. You get in through a 660-metre tunnel blasted by the power company around 1960.
Jedes Jahr am 13. Juli steigen die Bürgermeister von vier französischen Dörfern zu einem Grenzstein hier herauf und übergeben den Spaniern drei Kühe. Zweijährig. Ohne Fehler. Sie tun es seit 1375 und sie tun es noch — der älteste Vertrag Europas, der noch eingehalten wird. Der Stein trägt die Nummer 262 und steht in einer weißen, baumlosen Kalklandschaft, in der der Pic d'Anie am Horizont aufragt wie ein Zahn.Die D132 steigt von Arette durch das Barétous-Tal und wird auf den letzten zehn Kilometern zu etwas ganz anderem: Der Wald verschwindet, übrig bleibt nackter Kalk voller Löcher und Spalten. Der Pass liegt auf der Grenze — das Schild auf spanischer Seite sagt 1.802 Meter, der Grenzstein steht etwas tiefer bei 1.760. Nach Westen fällt die Straße nach Sainte-Engrâce ab.Angefangen hat es 1373 mit einem Streit um eine Quelle am Pic d'Arlas zwischen einem Hirten aus Arette und einem aus Isaba auf der anderen Seite. Der Franzose wurde erschlagen. Das Urteil fiel 1375: Das Barétous-Tal habe dem Roncal-Tal jedes Jahr drei zweijährige Kühe ohne Fehler zu zahlen. Das tun sie noch immer, in Schärpe und Baskenmütze, vor Hunderten von Zuschauern. Unter der Erde liegt anderes: Der Gouffre de la Pierre Saint-Martin wurde 1950 gefunden und war jahrelang die tiefste Höhle der Welt — 1.410 Meter hinab und 86 Kilometer Gänge, mit einem Saal, der Salle de la Verna, 250 Meter breit und 194 Meter hoch. Hinein kommt man durch einen 660 Meter langen Stollen, den das Elektrizitätswerk um 1960 sprengte.
Chaque année, le 13 juillet, les maires de quatre villages français montent jusqu'à une borne frontière ici et remettent trois vaches aux Espagnols. Deux ans. Sans défaut. Ils le font depuis 1375 et ils le font encore — c'est le plus ancien traité d'Europe encore respecté. La borne porte le numéro 262 et se dresse dans un paysage de calcaire blanc sans arbres, où le pic d'Anie se lève à l'horizon comme une dent.La D132 monte d'Arette par la vallée de Barétous et devient tout autre chose sur les dix derniers kilomètres : la forêt disparaît, et il ne reste que du calcaire nu, criblé de trous et de fissures. Le col est sur la frontière — le panneau côté espagnol indique 1 802 mètres, la borne se tient un peu plus bas, à 1 760. Vers l'ouest, la route redescend sur Sainte-Engrâce.Tout a commencé en 1373 par une querelle autour d'une source près du pic d'Arlas entre un berger d'Arette et un autre d'Isaba, de l'autre côté. Le Béarnais fut tué. La sentence tomba en 1375 : la vallée de Barétous devait verser chaque année trois vaches de deux ans sans défaut à la vallée de Roncal. Ils le font toujours, en écharpe et béret, devant des centaines de spectateurs. Sous terre, c'est autre chose : le gouffre de la Pierre Saint-Martin, découvert en 1950, fut des années durant le plus profond du monde — 1 410 mètres de dénivelé et 86 kilomètres de galeries, avec une salle, la Verna, de 250 mètres de large et 194 de haut. On y entre par un tunnel de 660 mètres percé par l'électricien vers 1960.
Vejen derhen
D132 klatrer op fra Arette gennem Barétous-dalen og bliver til noget helt andet på de sidste ti kilometer: skoven forsvinder, og tilbage er nøgen kalksten fuld af huller og revner. Passet ligger på grænsen — skiltet på spansk side siger 1.802 meter, grænsestenen står lidt lavere ved 1.760. Videre mod vest falder vejen ned til Sainte-Engrâce.
Skoven forsvinder på de sidste ti kilometer. Så er der kun sten.
Det særlige
Historien begyndte i 1373 med et skænderi om en kilde ved Pic d'Arlas mellem en hyrde fra Arette og en fra Isaba på den anden side. Franskmanden blev slået ihjel. Dommen faldt i 1375: Barétous-dalen skulle betale tre toårige køer uden fejl til Roncal-dalen, hvert år. Det gør de stadig, i skærf og baskerhue, foran hundredvis af tilskuere. Under jorden er der noget andet: Gouffre de la Pierre Saint-Martin blev fundet i 1950 og var i årevis verdens dybeste hule — 1.410 meter ned og 86 kilometer gange, med et rum, Salle de la Verna, der er 250 meter bredt og 194 meter højt. Man kommer ind gennem en 660 meter lang tunnel som elværket sprængte i årene omkring 1960.
Tre køer om året siden 1375. Betalt kontant, i køer, hvert eneste år.
Rasteplads på passet.
45 minutter-1 time
Juni-oktober. Passets spanske side lukker af sne om vinteren.
