Her holder skoven op. Du kommer op ad D918 gennem grantræer og hårnålesving, og så åbner det sig på én gang: græsryg, får, og bjerge hele vejen rundt. Skiltet siger 1.474 meter. Men Soulor er ikke målet — det er stedet hvor du opdager, at der går ti kilometer vej videre langs klippevæggen mod Aubisque, og at det er den vej du er kommet for.
This is where the forest stops. You climb the D918 through spruce and hairpins, and then it opens all at once: grass ridges, sheep, and mountains the whole way round. The sign says 1,474 metres. But Soulor is not the destination — it is where you discover that ten kilometres of road run on along the cliff face towards Aubisque, and that this is the road you came for.The D918 climbs from Arrens-Marsous in the Val d'Azun on the east side. From the west you come up from Ferrières and Arbéost on the D126 — narrower, more forest, fewer cars. At the top sit a handful of buildings and a place to pull in, and on clear days you look down into both valleys at once.The pass links the Vallée d'Arrens with the Vallée de l'Ouzom, and has done since the road was built as a spa route between Argelès-Gazost and Laruns. The Tour de France has crossed it since 1935 and still comes through. But it is the stretch onward to the west that makes Soulor matter: the D918 towards Aubisque runs ten kilometres as a shelf cut into the side of the Cirque du Litor, with not much between the tarmac and the air.
Hier hört der Wald auf. Man klettert die D918 hinauf durch Fichten und Kehren, und dann öffnet sich alles auf einmal: Grasrücken, Schafe und Berge ringsum. Das Schild sagt 1.474 Meter. Aber der Soulor ist nicht das Ziel — er ist der Ort, an dem man merkt, dass zehn Kilometer Straße an der Felswand entlang weiter zum Aubisque führen, und dass man ihretwegen gekommen ist.Die D918 steigt von Arrens-Marsous im Val d'Azun auf der Ostseite herauf. Von Westen kommt man über Ferrières und Arbéost auf der D126 — schmaler, mehr Wald, weniger Autos. Oben stehen eine Handvoll Gebäude und ein Platz zum Halten, und an klaren Tagen blickt man in beide Täler zugleich.Der Pass verbindet das Vallée d'Arrens mit dem Vallée de l'Ouzom, seit die Straße als Kurstraße zwischen Argelès-Gazost und Laruns gebaut wurde. Die Tour de France fährt seit 1935 darüber und kommt noch immer vorbei. Doch es ist das Stück weiter nach Westen, das den Soulor ausmacht: Die D918 zum Aubisque läuft zehn Kilometer als in die Flanke des Cirque du Litor geschnittenes Band, mit nicht viel zwischen Asphalt und Luft.
C'est ici que la forêt s'arrête. On monte la D918 dans les sapins et les lacets, et tout s'ouvre d'un coup : croupes d'herbe, brebis, et des montagnes tout autour. Le panneau dit 1 474 mètres. Mais le Soulor n'est pas le but — c'est l'endroit où l'on découvre que dix kilomètres de route continuent le long de la paroi vers l'Aubisque, et que c'est pour eux qu'on est venu.La D918 monte d'Arrens-Marsous dans le Val d'Azun, côté est. Par l'ouest, on arrive de Ferrières et Arbéost par la D126 — plus étroite, plus boisée, moins fréquentée. Au sommet, quelques bâtiments et une aire où s'arrêter ; par temps clair, on plonge dans les deux vallées à la fois.Le col relie la vallée d'Arrens à la vallée de l'Ouzom, depuis que la route fut tracée comme route thermale entre Argelès-Gazost et Laruns. Le Tour de France y passe depuis 1935 et y revient encore. Mais c'est la suite vers l'ouest qui fait le Soulor : la D918 vers l'Aubisque court dix kilomètres comme une corniche taillée dans le flanc du cirque du Litor, avec peu de chose entre le bitume et le vide.
Vejen derhen
D918 klatrer op fra Arrens-Marsous i Val d'Azun på østsiden. Fra vest kommer man op fra Ferrières og Arbéost ad D126 — smallere, mere skov, færre biler. På toppen ligger en håndfuld bygninger og en plads hvor man kan holde ind, og på klare dage ser man ned i begge dale på én gang.
Skoven holder op. Det er hele forskellen.
Det særlige
Passet forbinder Vallée d'Arrens med Vallée de l'Ouzom, og har gjort det siden vejen blev bygget som kurvej mellem Argelès-Gazost og Laruns. Tour de France har været over det siden 1935, og feltet kommer stadig forbi. Men det er stykket videre vestpå der gør Soulor til noget: D918 mod Aubisque løber ti kilometer som en hylde hugget ind i siden af Cirque du Litor, uden meget mellem asfalten og luften.
Ti kilometer hylde i klippevæggen. Det er derfor man kører herop.
Plads på selve passet.
30-45 minutter med stop
Juni-oktober — vejen mod Aubisque lukker af sne om vinteren.
