Én bue. Fireogfyrre meter fra klippe til klippe, og femogtres meter ned til vandet. Der er ingen pille i midten, ingen støtte, ingenting — buen springer ud fra den nøgne klippe på den ene side og lander på den nøgne klippe på den anden, og har gjort det siden 1861. Gå ud på midten og kig ned gennem rækværket. Floden er en hvid streg dernede, og lyden af den når op til dig et halvt sekund for sent.
One arch. Forty-two metres from rock to rock, and sixty-five metres down to the water. There is no pier in the middle, no support, nothing — the arch springs from bare rock on one side and lands on bare rock on the other, and has done so since 1861. Walk out to the middle and look down through the railing. The river is a white line down there, and the sound of it reaches you half a second late.The bridge sits just south of Luz-Saint-Sauveur on the road up towards Gavarnie, and you drive across it without noticing if you don't know better. Pull in at the small area at the north end and walk back — only from down at the side do you see what the arch is actually doing. From the path below you can take in the whole span at once.Napoleon III had it built as a thank-you: Empress Eugénie took the waters at Saint-Sauveur, and the valley needed a road. The engineer Eugène-François Bruniquel began in 1860 by raising a timber scaffold from the riverbed itself — sixty-five metres of timber, so the arch could be laid on top of it. It was finished on 30 June 1861. The deck is sixty-nine metres long. Today people bungee jump from it, which is the kind of detail that tells you how high up you are.
Ein Bogen. Zweiundvierzig Meter von Fels zu Fels und fünfundsechzig Meter hinunter zum Wasser. Kein Pfeiler in der Mitte, keine Stütze, nichts — der Bogen springt vom nackten Fels der einen Seite ab und landet auf dem nackten Fels der anderen, und das seit 1861. Geh bis zur Mitte und schau durch das Geländer hinunter. Der Fluss ist da unten ein weißer Strich, und sein Rauschen erreicht dich eine halbe Sekunde zu spät.Die Brücke liegt kurz südlich von Luz-Saint-Sauveur an der Straße hinauf nach Gavarnie, und man fährt darüber, ohne es zu merken, wenn man es nicht besser weiß. Halte auf dem kleinen Platz am Nordende und geh zu Fuß zurück — erst von unten, von der Seite, sieht man, was der Bogen eigentlich leistet. Vom Pfad darunter erfasst man die ganze Spannweite auf einmal.Napoleon III. ließ sie als Dank errichten: Kaiserin Eugénie kurte in Saint-Sauveur, und das Tal brauchte eine Straße. Der Ingenieur Eugène-François Bruniquel begann 1860 damit, ein Holzgerüst vom Flussbett aus hochzuziehen — fünfundsechzig Meter Holz, um darauf den Bogen mauern zu können. Am 30. Juni 1861 war sie fertig. Die Fahrbahn ist neunundsechzig Meter lang. Heute springt man von hier mit dem Gummiseil, was einiges über die Höhe sagt.
Une seule arche. Quarante-deux mètres de rocher à rocher, et soixante-cinq mètres jusqu'à l'eau. Pas de pile au milieu, pas d'appui, rien — la voûte naît du rocher nu d'un côté et se pose sur le rocher nu de l'autre, et cela depuis 1861. Avance jusqu'au milieu et regarde en bas à travers le parapet. Le gave n'est plus qu'un trait blanc, et son bruit t'atteint avec une demi-seconde de retard.Le pont se trouve juste au sud de Luz-Saint-Sauveur, sur la route qui monte vers Gavarnie, et on le franchit sans s'en apercevoir si on ne sait pas. Arrête-toi sur la petite aire côté nord et reviens à pied — ce n'est que d'en bas, de côté, qu'on voit ce que fait vraiment la voûte. Depuis le sentier en contrebas, on embrasse toute la portée d'un coup d'œil.Napoléon III le fit construire en remerciement : l'impératrice Eugénie prenait les eaux à Saint-Sauveur, et la vallée avait besoin d'une route. L'ingénieur Eugène-François Bruniquel commença en 1860 par monter un cintre de bois depuis le lit même du gave — soixante-cinq mètres de charpente pour pouvoir maçonner la voûte au-dessus. Le 30 juin 1861, il était achevé. Le tablier fait soixante-neuf mètres. Aujourd'hui on y saute à l'élastique, ce qui en dit long sur la hauteur.
Vejen derhen
Broen ligger lige syd for Luz-Saint-Sauveur på vejen op mod Gavarnie, og man kører hen over den uden at opdage det hvis man ikke ved bedre. Hold ind på den lille plads i den nordlige ende og gå tilbage til fods — det er først dernede fra siden, at man ser hvad buen egentlig laver. Fra stien nedenfor kan man se hele spændet på én gang.
Man kører over den på fire sekunder. Man husker den, hvis man går.
Det særlige
Napoleon 3. lod den bygge som tak: kejserinde Eugénie tog kurbadene i Saint-Sauveur, og dalen havde brug for en vej. Ingeniøren Eugène-François Bruniquel begyndte i 1860 med at bygge et træstillads op fra selve flodlejet — femogtres meter tømmer for at kunne mure buen ovenpå. Den 30. juni 1861 stod den færdig. Dækket er niogtres meter langt. I dag springer folk elastik fra den, hvilket er den slags detalje der siger noget om hvor højt der er.
Stilladset blev bygget op fra flodbunden. Femogtres meter tømmer, for at kunne mure én bue.
Lille plads i broens nordlige ende.
20-30 minutter
Hele året — vejen er åben, og efteråret farver kløften.
