En kirkegård tegnet som en skov. Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz arbejdede fra 1917 til 1940 på Skogskyrkogården i Stockholm — og skabte et af det 20. århundredes mest bevægende stykker arkitektur. Fyrretræer, granithøje og kapeller der smelter sammen med landskabet.
A cemetery designed as a forest. Gunnar Asplund and Sigurd Lewerentz worked from 1917 to 1940 on Skogskyrkogården in Stockholm — and created one of the 20th century's most moving pieces of architecture. Pine trees, granite hills and chapels that merge with the landscape.When Stockholm, Sweden, announced a competition for a new cemetery south of the city in 1914, two young architects won: Asplund was 29, Lewerentz 30. They spent the next 25 years shaping 96 hectares of forest floor into something that is neither park nor cemetery, but both. The Woodland Chapel from 1920 has a roof resting on twelve columns with no walls — open to the forest. The Resurrection Chapel from 1925 is a white cube with a single door. The main chapel from 1940, Asplund's last work before he died, has a 20-metre colonnade that hits you with a silence you weren't prepared for.The famous Meditation Hill is an artificial mound covered in grass — no headstones, no flowers, just a slope rising towards the sky. From here you look out over the entire cemetery: pine trees in rows, granite paths winding between the graves, and the long axial road down to the cross at the entrance. Greta Garbo is buried here. It's quiet in a way that doesn't feel empty. Metro station Skogskyrkogården, direct from central Stockholm.
Ein Friedhof als Wald gestaltet. Gunnar Asplund und Sigurd Lewerentz arbeiteten von 1917 bis 1940 am Skogskyrkogården in Stockholm — und schufen eines der bewegendsten Architekturwerke des 20. Jahrhunderts. Kiefern, Granithügel und Kapellen, die mit der Landschaft verschmelzen.Als Stockholm, Schweden, 1914 einen Wettbewerb für einen neuen Friedhof südlich der Stadt ausschrieb, gewannen zwei junge Architekten: Asplund war 29, Lewerentz 30. Sie verbrachten 25 Jahre damit, 96 Hektar Waldboden in etwas zu formen, das weder Park noch Friedhof ist, sondern beides. Die Waldkapelle von 1920 hat ein Dach auf zwölf Säulen ohne Wände — offen zum Wald. Die Auferstehungskapelle von 1925 ist ein weißer Kubus mit einer einzigen Tür. Die Hauptkapelle von 1940, Asplunds letztes Werk vor seinem Tod, hat einen 20 Meter hohen Säulengang, der dich mit einer Stille trifft, auf die du nicht vorbereitet warst.Der berühmte Meditationshügel ist eine künstliche Erhebung mit Gras — keine Grabsteine, keine Blumen, nur eine Steigung gen Himmel. Von hier überblickst du den ganzen Friedhof: Kiefern in Reihen, Granitpfade zwischen den Gräbern, und die lange axiale Straße zum Kreuz am Eingang. Greta Garbo ist hier begraben. Es ist still auf eine Art, die sich nicht leer anfühlt. U-Bahn Skogskyrkogården, direkt vom Zentrum.
Un cimetière conçu comme une forêt. Gunnar Asplund et Sigurd Lewerentz ont travaillé de 1917 à 1940 sur le Skogskyrkogården à Stockholm — et créé l'une des œuvres architecturales les plus émouvantes du XXe siècle. Des pins, des collines de granit et des chapelles qui fusionnent avec le paysage.Quand Stockholm en Suède a lancé un concours pour un nouveau cimetière au sud de la ville en 1914, deux jeunes architectes ont gagné : Asplund avait 29 ans, Lewerentz 30. Ils ont passé 25 ans à façonner 96 hectares de sol forestier en quelque chose qui n'est ni parc ni cimetière, mais les deux. La Chapelle du Bois de 1920 a un toit sur douze colonnes sans murs — ouverte sur la forêt. La Chapelle de la Résurrection de 1925 est un cube blanc avec une seule porte. La chapelle principale de 1940, dernière œuvre d'Asplund avant sa mort, possède une colonnade de 20 mètres qui te frappe d'un silence auquel tu n'étais pas préparé.La célèbre Colline de Méditation est un monticule artificiel couvert d'herbe — pas de pierres tombales, pas de fleurs, juste une pente vers le ciel. D'ici tu vois tout le cimetière : des pins en rangées, des sentiers de granit entre les tombes, et la longue allée axiale vers la croix à l'entrée. Greta Garbo est enterrée ici. C'est calme d'une manière qui ne semble pas vide. Métro Skogskyrkogården, direct depuis le centre.
Arkitekturen
Da Stockholm, Sverige, i 1914 udskrev en konkurrence om en ny kirkegård syd for byen, vandt to unge arkitekter: Asplund var 29, Lewerentz 30. De brugte de næste 25 år på at forme 96 hektar skovbund til noget der hverken er park eller kirkegård, men begge dele. Skovkapellet fra 1920 har et tag der hviler på tolv søjler uden vægge — åbent mod skoven. Opstandelseskapellet fra 1925 er en hvid kube med én enkelt dør. Hovedkapellet fra 1940, Asplunds sidste værk før han døde, har en 20 meter høj søjlegang der rammer dig med en stilhed du ikke var forberedt på.
Arkitektur der ikke prøver at trøste. Bare at give plads.
Landskabet
Det berømte Meditationsbjerg er en kunstig høj dækket af græs — ingen gravsten, ingen blomster, bare en hældning op mod himlen. Herfra ser du ud over hele kirkegården: fyrretræer i rækker, granitstier der slynger sig mellem gravstederne, og den lange aksiale vej ned mod korset ved indgangen. Greta Garbo er begravet her. Det er stille på en måde der ikke føles tom. T-bane Skogskyrkogården, direkte fra centrum.
Du forlader stedet langsommere end du kom.
P-plads ved hovedindgangen. T-bane Skogskyrkogården (grøn linje).