Døden med humor. Over 800 blåmalede trækors med naive malerier og vittigheder om de afdødes liv. Startet i 1935 af træskærer Stan Ioan Pătrași, der ikke troede på at døden skulle være kedelig. Cimitirul Vesel i Sapânța er verdens mest farverige kirkegård.
Death with humour. Over 800 blue-painted wooden crosses with naive paintings and witty verses about the departed. Started in 1935 by woodcarver Stan Ioan Pătrași, who did not believe death should be boring. Cimitirul Vesel in Sapânța is the world's most colourful cemetery.Sapânța in Maramureș, Romania, sits in the far northwestern corner, 4 km from the Ukrainian border. From Sighetu Marmației drive 15 minutes northwest. The cemetery lies at the village church entrance. Each cross is a work of art — carved in oak, painted in 'Sapânța blue' and adorned with a naive painting of the deceased and a rhyme summing up their life. The tone is honest, warm and often surprisingly funny.Stan Ioan Pătrași began carving the crosses in 1935 and continued until his death in 1977. His apprentice Dumitru Pop carries on. The texts are brutally honest — a wife who drank too much, a husband who slept too long, a neighbour who was annoying. But always with warmth and humour. Next to the church is a small museum with Pătrași's workshop. The cemetery is UNESCO-nominated. Take time to read the crosses — each tells a whole life story in four lines.
Der Tod mit Humor. Über 800 blau bemalte Holzkreuze mit naiven Malereien und witzigen Versen über die Verstorbenen. 1935 begonnen von Holzschnitzer Stan Ioan Pătrași, der nicht glaubte, dass der Tod langweilig sein sollte. Cimitirul Vesel in Sapânța ist der bunteste Friedhof der Welt.Sapânța in Maramureș, Rumänien, liegt ganz im Nordwesten, 4 km von der ukrainischen Grenze. Von Sighetu Marmației 15 Minuten nordwestwärts. Der Friedhof liegt am Eingang der Dorfkirche. Jedes Kreuz ist ein Kunstwerk — aus Eiche geschnitzt, in 'Sapânța-Blau' bemalt und mit einem naiven Bild des Verstorbenen und einem Reim über sein Leben versehen. Der Ton ist ehrlich, warm und oft überraschend lustig.Stan Ioan Pătrași begann 1935 mit den Kreuzen und schnitt bis zu seinem Tod 1977. Sein Schüler Dumitru Pop führt die Tradition fort. Die Texte sind brutal ehrlich — eine Frau, die zu viel trank, ein Mann, der zu viel schlief, ein nerviger Nachbar. Aber immer mit Wärme und Humor. Neben der Kirche ein kleines Museum mit Pătrași's Werkstatt. Der Friedhof ist UNESCO-nominiert. Nimm dir Zeit — jedes Kreuz erzählt eine ganze Lebensgeschichte in vier Zeilen.
La mort avec humour. Plus de 800 croix en bois peintes en bleu avec des peintures naïves et des vers malicieux sur les défunts. Commencé en 1935 par le sculpteur sur bois Stan Ioan Pătrași, qui ne croyait pas que la mort devait être ennuyeuse. Cimitirul Vesel à Sapânța est le cimetière le plus coloré du monde.Sapânța dans le Maramureș en Roumanie se trouve à l'extrême nord-ouest, à 4 km de la frontière ukrainienne. Depuis Sighetu Marmației, 15 minutes vers le nord-ouest. Le cimetière se trouve à l'entrée de l'église du village. Chaque croix est une œuvre d'art — sculptée en chêne, peinte en 'bleu Sapânța' et ornée d'une peinture naïve du défunt et d'une rime résumant sa vie.Stan Ioan Pătrași commença à sculpter les croix en 1935 et continua jusqu'à sa mort en 1977. Son apprenti Dumitru Pop perpétue la tradition. Les textes sont d'une honnêteté brutale — une épouse qui buvait trop, un mari qui dormait trop, un voisin agaçant. Mais toujours avec chaleur et humour. Un petit musée avec l'atelier de Pătrași jouxte l'église. Le cimetière est nominé au patrimoine UNESCO. Prenez le temps de lire les croix — chacune raconte une vie en quatre lignes.
Vejen derhen
Sapânța i Maramureș, Rumænien, ligger helt oppe i det nordvestlige hjørne, 4 km fra den ukrainske grænse. Fra Sighetu Marmației kører du 15 minutter mod nordvest. Kirkegården ligger ved landsbykirkens indgang. Hvert kors er et kunstværk — skåret i eg, malet i 'Sapânța-blå' og forsynet med et naivt maleri af den afdøde og et rim der opsummerer deres liv. Tonen er ærlig, varm og ofte overraskende morsom.
Her griner man ad døden. Og døden griner med.
Det særlige
Stan Ioan Pătrași begyndte at skære korsene i 1935 og fortsatte til sin død i 1977. Hans lærling Dumitru Pop fortsatte traditionen. Teksterne er brutalt ærlige — en kone der var drikfældig, en mand der sov for meget, en nabo der var irriterende. Men altid med varme og humor. Inde i kirken ved siden af findes et lille museum med Pătrași's værksted. Kirkegården er UNESCO-nomineret. Tag tid til at læse korsene — hvert et fortæller en hel livshistorie på fire linjer.
