Husene hænger på klippen som farvede terninger nogen har kastet mod havet. Lyserødt, koralfarvet, okker — stablet oven på hinanden ned mod den mørke strand. Positano er den by Steinbeck kaldte et drømmested: uvirkelig mens du er der, besættende virkelig bagefter.
The houses cling to the cliff like coloured dice thrown toward the sea. Pink, coral, ochre — stacked on top of each other down to the dark beach. Positano is the town Steinbeck called a dream place: unreal while you are there, hauntingly real afterward.Positano on the Amalfi Coast in Campania, Italy, is the most photographed town along the entire coastline. The town climbs down a steep cliff from 300 metres to Spiaggia Grande by the sea. The colourful houses with the dome of Santa Maria Assunta church in the centre create an instantly recognisable image. The narrow streets are all stairs — no cars run inside.Arrive early morning or late afternoon — midday the streets fill with day-trippers from Amalfi and Sorrento. The SITA bus from Sorrento takes 50 minutes along the coast with dizzying views. A boat from Amalfi is an alternative. July and August are chaos — May, June and September are far better.
Die Häuser klammern sich an die Klippe wie bunte Würfel, die jemand Richtung Meer geworfen hat. Rosa, korallenfarben, ocker — übereinander gestapelt bis zum dunklen Strand. Positano ist der Ort, den Steinbeck einen Traumort nannte: unwirklich, solange man da ist, besessen wirklich danach.Positano an der Amalfiküste in Kampanien, Italien, ist die meistfotografierte Stadt der gesamten Küste. Der Ort klettert eine steile Klippe hinab — von 300 Metern Höhe bis zur Spiaggia Grande am Meer. Die bunten Häuser mit der Kuppel der Santa Maria Assunta-Kirche in der Mitte ergeben ein sofort erkennbares Bild. Die engen Gassen sind allesamt Treppen — hier fahren keine Autos.Komm früh morgens oder am späten Nachmittag — mittags füllen sich die Gassen mit Tagestouristen aus Amalfi und Sorrent. Der SITA-Bus von Sorrent braucht 50 Minuten entlang der Küste mit schwindelerregenden Ausblicken. Ein Boot von Amalfi ist eine Alternative. Juli und August sind Chaos — Mai, Juni und September sind weit besser.
Les maisons s'accrochent à la falaise comme des dés colorés lancés vers la mer. Rose, corail, ocre — empilées les unes sur les autres jusqu'à la plage sombre. Positano est ce lieu que Steinbeck appelait un rêve : irréel tant qu'on y est, obsédant de réalité après.Positano sur la côte amalfitaine en Campanie, Italie, est la ville la plus photographiée de tout le littoral. La ville descend une falaise abrupte de 300 mètres jusqu'à la Spiaggia Grande au bord de la mer. Les maisons colorées avec le dôme de l'église Santa Maria Assunta au centre créent une image immédiatement reconnaissable. Les ruelles étroites sont toutes des escaliers — aucune voiture ne circule ici.Arrive tôt le matin ou en fin d'après-midi — à midi les rues se remplissent d'excursionnistes d'Amalfi et de Sorrente. Le bus SITA depuis Sorrente prend 50 minutes le long de la côte avec des vues vertigineuses. Un bateau depuis Amalfi est une alternative. Juillet-août c'est le chaos — mai, juin et septembre sont bien mieux.
STEDET
Positano på Amalfikysten i Campania, Italien, er den mest fotograferede by på hele kyststrækningen. Byen klatrer ned ad en stejl klippe fra 300 meters højde til Spiaggia Grande ved havet. De farverige huse med kuplen fra Santa Maria Assunta-kirken i midten skaber et billede man genkender med det samme. Byens smalle gader er alle trapper — der kører ingen biler herinde.
John Steinbeck skrev om Positano i 1953. Byen har ikke ændret sig meget.
PRAKTISK
Kom tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen — midt på dagen er gaderne fyldt med dagsturister fra Amalfi og Sorrento. SITA-bussen fra Sorrento tager 50 minutter og kører langs hele kysten med svimlende udsigter. Båd fra Amalfi er et alternativ. Juli og august er kaos — maj, juni og september er langt bedre.
Tag badeshorts. Spiaggia Grande er ren og vandet er turkis.
Meget begrænset — P-huse langs vejen over byen (10-15 €/dag). Bus anbefales.
