Beboet uafbrudt i næsten 40.000 år — fra ca. 38.000 f.Kr. til 3.000 f.Kr. Grotten ved Kiladha-bugten i Argolida rummer lag på lag af menneskelig historie. Obsidian fra øen Milos dukker op i lagene fra 13.000 f.Kr. — det tidligste bevis på søfart i Grækenland. Her begyndte mennesker at dyrke korn og holde husdyr omkring 7.000 f.Kr., blandt de første i Europa.
Continuously inhabited for nearly 40,000 years — from roughly 38,000 BC to 3,000 BC. The cave at Kiladha Bay in the Argolid holds layer upon layer of human history. Obsidian from the island of Melos appears in deposits from 13,000 BC — the earliest evidence of seafaring in Greece. Here people began growing crops and keeping livestock around 7,000 BC, among the first in Europe.Franchthi Cave on the Peloponnese in Greece — the cave overlooks Kiladha Bay in southeastern Argolid, opposite the small fishing village of Kiladha. From Nafplio, drive 35 kilometres southeast along the coast. The cave is visible from the road as a large dark opening in the limestone cliff above the bay. A short path leads down to the entrance with views over the turquoise water.Groups of 25-30 people hunted wild horses and red deer here in the Stone Age. The layers in the cave floor tell the entire story: from hunter-gatherers to the first farmers. Obsidian from Melos — 150 kilometres across open sea — proves people crossed the ocean 15,000 years ago. It is Greece's most thoroughly studied Stone Age site and the longest unbroken settlement history in the country.
Fast 40.000 Jahre ununterbrochen bewohnt — von etwa 38.000 v. Chr. bis 3.000 v. Chr. Die Höhle an der Kiladha-Bucht in der Argolis birgt Schicht um Schicht menschlicher Geschichte. Obsidian von der Insel Milos taucht ab 13.000 v. Chr. auf — der früheste Beweis für Seefahrt in Griechenland.Die Franchthi-Höhle auf dem Peloponnes in Griechenland — die Höhle liegt an der Kiladha-Bucht im südöstlichen Argolida, gegenüber dem kleinen Fischerdorf Kiladha. Von Nafplio 35 Kilometer südöstlich entlang der Küste fahren. Die Höhle ist von der Straße als große dunkle Öffnung in der Kalksteinklippe sichtbar. Ein kurzer Pfad führt zum Eingang mit Blick über das türkisfarbene Wasser.Gruppen von 25-30 Menschen jagten hier in der Steinzeit Wildpferde und Rothirsche. Die Schichten im Höhlenboden erzählen die ganze Geschichte: von Jägern und Sammlern zu den ersten Bauern. Obsidian von Milos — 150 Kilometer über offenes Meer — beweist, dass Menschen vor 15.000 Jahren das Meer überquerten. Es ist Griechenlands bestuntersuchte Steinzeitstätte.
Habitée sans interruption pendant près de 40 000 ans — d'environ 38 000 av. J.-C. à 3 000 av. J.-C. La grotte de la baie de Kiladha en Argolide recèle couche après couche d'histoire humaine. De l'obsidienne de l'île de Milos apparaît dès 13 000 av. J.-C. — la plus ancienne preuve de navigation en Grèce.La grotte de Franchthi dans le Péloponnèse, en Grèce — la grotte surplombe la baie de Kiladha dans le sud-est de l'Argolide, face au petit village de pêcheurs de Kiladha. Depuis Nauplie, 35 kilomètres vers le sud-est le long de la côte. La grotte est visible depuis la route comme une grande ouverture sombre dans la falaise calcaire. Un court sentier mène à l'entrée.Des groupes de 25 à 30 personnes chassaient ici chevaux sauvages et cerfs à l'âge de pierre. Les couches du sol racontent toute l'histoire : des chasseurs-cueilleurs aux premiers agriculteurs. L'obsidienne de Milos — à 150 kilomètres en pleine mer — prouve que les hommes traversaient l'océan il y a 15 000 ans. C'est le site de l'âge de pierre le mieux étudié de Grèce.
VEJEN DERHEN
Franchthi-grotten på Peloponnes i Grækenland — grotten ligger ved Kiladha-bugten i det sydøstlige Argolida, overfor den lille fiskerlandsby Kiladha. Fra Nafplio kører du 35 kilometer sydøst langs kysten. Grotten er synlig fra vejen som en stor mørk åbning i kalkstensklinten over bugten. En kort sti fører ned til indgangen med udsigt over det turkisblå vand.
40.000 år. Samme grotte. Generation efter generation.
DET SÆRLIGE
Grupper på 25-30 mennesker jagede vildheste og kronhjorte her i stenalderen. Lagene i grottens gulv fortæller hele historien: fra jæger-samlere til de første landmænd. Obsidian fra Milos — 150 kilometer over åbent hav — beviser at folk krydsede havet for 15.000 år siden. Det er Grækenlands bedst undersøgte stenalderlokalitet og den længste ubrudte bosættelseshistorie i hele landet.
De krydsede havet for 15.000 år siden. Med stenalderteknik.
