Toogfemtreds meter lodret sten over en by med farvede facader. Det er det højeste borgtårn der står tilbage i Frankrig, og det ser forkert ud — som om nogen har sat en skyskraber ned i Drôme-dalen i 1100-tallet. Grunden til at det står der endnu, er at Ludvig 13. i 1633 beordrede fæstningen revet ned, og de nåede alt undtagen tårnet.
Fifty-two metres of sheer stone above a town of coloured fronts. It is the tallest castle keep still standing in France, and it looks wrong — as if somebody had set a skyscraper down in the Drôme valley in the twelfth century. The reason it is still there is that Louis XIII ordered the fortress pulled down in 1633, and they got everything except the tower.Fifty-two metres high, thirty-two long, twenty wide. Begun in the twelfth century and continued through the fifteenth as the core of a fortress that covered the whole hill. From 1419 it belonged to the kings of France, who granted it on — among others to the Grimaldi family, the princes of Monaco. When the rest was levelled in 1633 the tower was left standing alone, and it has stood that way since.From the fifteenth century to the nineteenth the tower was a state prison, and the list of who sat here reads like France’s unrest in order: Protestants during the wars of religion, people shut up on a lettre de cachet without trial, the silk weavers of Lyon after the risings, and the insurgents of 1851 who resisted Napoleon III’s coup. From the top you see the whole Drôme valley.
Zweiundfünfzig Meter senkrechter Stein über einer Stadt mit bunten Fassaden. Es ist der höchste erhaltene Bergfried Frankreichs, und er sieht falsch aus — als hätte jemand im 12. Jahrhundert einen Wolkenkratzer ins Drôme-Tal gestellt. Dass er noch steht, liegt daran, dass Ludwig XIII. 1633 den Abriss der Festung befahl — und sie alles schafften außer dem Turm.Zweiundfünfzig Meter hoch, zweiunddreißig lang, zwanzig breit. Begonnen im 12. Jahrhundert und bis ins 15. weitergebaut, als Kern einer Festung, die den ganzen Hügel bedeckte. Ab 1419 gehörte sie den französischen Königen, die sie weiterverliehen — unter anderem an die Grimaldi, die Fürsten von Monaco. Als der Rest 1633 geschleift wurde, blieb der Turm allein stehen, und so steht er bis heute.Vom 15. bis ins 19. Jahrhundert war der Turm Staatsgefängnis, und die Liste der Insassen liest sich wie Frankreichs Unruhen der Reihe nach: Protestanten während der Religionskriege, Menschen ohne Urteil auf eine Lettre de cachet hin eingesperrt, die Seidenweber von Lyon nach den Aufständen und die Aufständischen von 1851, die sich Napoleon III. widersetzten. Von oben sieht man das ganze Drôme-Tal.
Cinquante-deux mètres de pierre à pic au-dessus d’une ville aux façades colorées. C’est le plus haut donjon encore debout de France, et il paraît déplacé — comme si l’on avait posé un gratte-ciel dans la vallée de la Drôme au XIIe siècle. S’il est toujours là, c’est que Louis XIII ordonna le démantèlement de la forteresse en 1633 — et qu’on eut tout, sauf la tour.Cinquante-deux mètres de haut, trente-deux de long, vingt de large. Commencé au XIIe siècle et poursuivi jusqu’au XVe, comme noyau d’une forteresse qui couvrait toute la colline. À partir de 1419 elle appartint aux rois de France, qui l’inféodèrent — entre autres aux Grimaldi, princes de Monaco. Quand le reste fut rasé en 1633, la tour resta seule debout, et elle l’est restée.Du XVe au XIXe siècle, la tour fut prison d’État, et la liste de ceux qui y passèrent se lit comme les troubles de la France dans l’ordre : protestants pendant les guerres de religion, gens enfermés sans jugement sur lettre de cachet, canuts lyonnais après les révoltes, insurgés de 1851 opposés au coup d’État de Napoléon III. D’en haut, on voit toute la vallée de la Drôme.
Målene
Toogfemtreds meter højt, toogtredive langt, tyve bredt. Bygget fra 1100-tallet og videre gennem 1400-tallet som kernen i en fæstning der lå hen over hele bakken. Fra 1419 tilhørte den de franske konger, som forlenede den videre — blandt andre til Grimaldi-familien, fyrsterne af Monaco. Da resten blev jævnet i 1633, blev tårnet stående alene, og det har det gjort siden.
De rev fæstningen ned i 1633. Tårnet nåede de ikke.
Fire hundrede år som fængsel
Fra 1400-tallet til 1800-tallet var tårnet statsfængsel, og listen over hvem der sad her læses som Frankrigs uroligheder i rækkefølge: protestanter under religionskrigene, folk spærret inde på en lettre de cachet uden dom, silkevæverne fra Lyon efter opstandene, og oprørerne fra 1851 der gjorde modstand mod Napoleon 3.s statskup. Oppefra ser man hele Drôme-dalen.
Protestanter, silkevævere, oprørere. Fire hundrede års fanger i ét tårn.
Nede i byen. Sidste stykke op til tårnet er trapper og en stejl gyde.
