Florian Pépellin / Wikimedia Commons / CC BY-SA 3.0
Vejen drejer om et hjørne, og så ligger den dernede: en sø på tre kilometer klemt inde mellem kalkstensvægge der rejser sig tre hundrede meter op på begge sider. Byen har måttet nøjes med den smalle stribe mellem vand og klippe. Der er ikke plads til mere, og det har der aldrig været.
The road turns a corner and there it is below you: a lake three kilometres long wedged between limestone walls that rise three hundred metres on both sides. The town has had to make do with the narrow strip between water and rock. There is no room for more, and there never was.A fault split the Ain mountains when the Jura was folded. Then the ice came: for two hundred thousand years the region lay under an average of five hundred metres of ice, and the glacier widened and deepened the crack into the basin the lake sits in now. It is 141 hectares, 2.7 kilometres long and forty-two metres deep at its deepest.Nantua grew up around a Benedictine abbey founded in 671, and the church still stands — listed since 1907. The town is known for its sauce Nantua, made with crayfish from the lake; the crayfish are still there, if fewer. Drive the south shore slowly, where the road runs between the water and the wall.
Die Straße biegt um eine Ecke, und da liegt er unten: ein drei Kilometer langer See, eingeklemmt zwischen Kalkwänden, die zu beiden Seiten dreihundert Meter aufsteigen. Die Stadt musste sich mit dem schmalen Streifen zwischen Wasser und Fels begnügen. Mehr Platz gibt es nicht, und gab es nie.Eine Verwerfung spaltete die Berge des Ain, als der Jura gefaltet wurde. Dann kam das Eis: Zweihunderttausend Jahre lang lagen im Schnitt fünfhundert Meter Eis über der Gegend, und der Gletscher weitete und vertiefte den Spalt zu dem Becken, in dem der See heute liegt. Er misst 141 Hektar, ist 2,7 Kilometer lang und an der tiefsten Stelle zweiundvierzig Meter tief.Nantua wuchs um eine 671 gegründete Benediktinerabtei, und die Kirche steht noch — seit 1907 denkmalgeschützt. Bekannt ist die Stadt für ihre Sauce Nantua, die mit Flusskrebsen aus dem See gemacht wird; die Krebse gibt es noch, wenn auch weniger. Fahr das Südufer langsam, wo die Straße zwischen Wasser und Wand verläuft.
La route tourne, et il est là en contrebas : un lac de trois kilomètres coincé entre des parois calcaires qui montent à trois cents mètres des deux côtés. La ville a dû se contenter de la bande étroite entre l’eau et le rocher. Il n’y a pas plus de place, et il n’y en a jamais eu.Une faille a fendu les monts de l’Ain quand le Jura s’est plissé. Puis la glace est venue : pendant deux cent mille ans, la région a porté cinq cents mètres de glace en moyenne, et le glacier a élargi et creusé la faille jusqu’à la cuvette où se trouve le lac. Il fait 141 hectares, 2,7 kilomètres de long et quarante-deux mètres au plus profond.Nantua s’est formée autour d’une abbaye bénédictine fondée en 671, et l’église tient toujours — classée depuis 1907. La ville est connue pour sa sauce Nantua, faite avec les écrevisses du lac ; il y en a encore, moins nombreuses. Longe lentement la rive sud, où la route passe entre l’eau et la paroi.
Hvordan hullet blev til
En forkastning flækkede Ain-bjergene da Jura blev foldet. Så kom isen: i to hundrede tusind år lå der i gennemsnit fem hundrede meter is over egnen, og gletsjeren udvidede og uddybede revnen til den kedel søen ligger i nu. Den er 141 hektar, 2,7 kilometer lang og toogfyrre meter dyb på det dybeste.
Fem hundrede meter is i to hundrede tusind år. Det her er hullet.
Abbediet fra 671
Nantua blev grundlagt omkring et benediktinerkloster i år 671, og kirken står stadig — fredet siden 1907. Byen er kendt for sin sauce Nantua, som laves på flodkrebs fra søen; krebsene er der stadig, om end færre. Kør langsomt langs sydbredden, hvor vejen ligger mellem vandet og væggen.
Et kloster fra 671. Og en sauce der er opkaldt efter byen.
