Foto: Andy Hawkins / Wikimedia Commons / CC BY-SA 2.0
Det første af de fire. Du kommer op ad D618 fra Luchon-siden — 13,7 kilometer, 919 højdemeter, 6,7 procent i snit står der på skiltet på toppen — og oppe i passet står der en bod og laver crêpes. Cyklister i lycra og folk i bil holder i samme rundkreds og spiser pandekage. 1.569 meter. Det er sådan Pyrenæerne begynder.
The first of the four. You come up the D618 from the Luchon side — 13.7 kilometres, 919 metres of climbing, 6.7 percent average, as the sign at the top says — and up in the pass there's a stall making crêpes. Cyclists in lycra and people out of cars stand in the same circle eating pancakes. 1,569 metres. That's how the Pyrenees begin.The pass links the Larboust valley in the east with the Louron valley in the west, and it is the first col on the stretch the French call la route des cols. The road is wide enough for two cars, the asphalt is good, and the bends are long rather than sharp — this is not a pass that frightens anyone. The gradient does the work. Up in the pass itself the Peyragudes ski station spreads to both sides, so there are buildings and lift pylons in the landscape; drive ten bends further down to the west and they are gone again.Peyresourde has featured in the Tour de France 71 times since 1910. If you have the bikes with you, this is the gentlest of the four — the one you take first to find out how your legs feel. From the west, from Armenteule, it is 8.45 kilometres at 7.4 percent average; from Luchon in the east it is the long, steady version. Looking down into the Louron valley on the way off the top, the lake at Génos sits like a blue patch on the floor, and behind it stand mountains with no road over them at all.
Der erste der vier. Du kommst über die D618 von der Luchon-Seite hoch — 13,7 Kilometer, 919 Höhenmeter, 6,7 Prozent im Schnitt, steht auf dem Schild oben — und oben im Pass steht eine Bude und macht Crêpes. Radfahrer in Lycra und Leute aus dem Auto stehen im selben Kreis und essen Pfannkuchen. 1.569 Meter. So fangen die Pyrenäen an.Der Pass verbindet das Larboust-Tal im Osten mit dem Louron-Tal im Westen und ist der erste Col auf dem Abschnitt, den die Franzosen la route des cols nennen. Die Straße ist breit genug für zwei Autos, der Asphalt ist gut, und die Kurven sind lang statt eng — dieser Pass macht niemandem Angst. Die Steigung erledigt die Arbeit. Oben im Pass liegt das Skigebiet Peyragudes zu beiden Seiten, entsprechend stehen Gebäude und Liftstützen in der Landschaft; zehn Kehren weiter hinunter nach Westen sind sie wieder verschwunden.Peyresourde war seit 1910 einundsiebzig Mal Teil der Tour de France. Wenn ihr die Räder dabeihabt, ist das der sanfteste der vier — der, den man zuerst nimmt, um zu merken, wie die Beine sich anfühlen. Von Westen, ab Armenteule, sind es 8,45 Kilometer mit 7,4 Prozent im Schnitt; von Luchon im Osten ist es die lange, gleichmäßige Variante. Beim Blick hinunter ins Louron-Tal liegt der See bei Génos wie ein blauer Fleck am Talgrund, und dahinter stehen Berge, über die überhaupt keine Straße führt.
Le premier des quatre. Tu montes la D618 par le versant de Luchon — 13,7 kilomètres, 919 mètres de dénivelé, 6,7 pour cent de moyenne, comme l'indique le panneau au sommet — et là-haut, une baraque fait des crêpes. Cyclistes en lycra et gens sortis de leur voiture forment le même cercle, une crêpe à la main. 1 569 mètres. C'est ainsi que commencent les Pyrénées.Le col relie la vallée du Larboust à l'est à la vallée du Louron à l'ouest, et c'est le premier de ce que les Français appellent la route des cols. La route est assez large pour deux voitures, le revêtement est bon, et les virages sont longs plutôt que serrés — ce col ne fait peur à personne. C'est la pente qui travaille. Au col même, la station de Peyragudes s'étend des deux côtés : bâtiments et pylônes de remontées dans le paysage ; dix lacets plus bas vers l'ouest, ils ont disparu.Peyresourde a été franchi 71 fois par le Tour de France depuis 1910. Si vous avez les vélos, c'est le plus doux des quatre — celui qu'on prend d'abord pour savoir comment vont les jambes. Par l'ouest, depuis Armenteule, ce sont 8,45 kilomètres à 7,4 pour cent de moyenne ; par Luchon à l'est, c'est la version longue et régulière. En redescendant vers la vallée du Louron, le lac de Génos fait une tache bleue au fond, et derrière lui se dressent des montagnes qu'aucune route ne franchit.
Vejen op
Passet forbinder Larboust-dalen i øst med Louron-dalen i vest, og det er det første pas på den strækning franskmændene kalder la route des cols. Vejen er bred nok til to biler, asfalten er god, og svingene er lange frem for skarpe — det her er ikke et pas der skræmmer nogen. Det er stigningen der gør arbejdet. Oppe i selve passet ligger skistationen Peyragudes til begge sider, så der er bygninger og liftmaster i landskabet; kør ti sving videre ned mod vest, og de er væk igen.
Første gang du stopper motoren og hører kobjælder i stedet.
Cyklerne
Peyresourde har været med i Tour de France 71 gange siden 1910. Hvis I har cyklerne med, er det her den mildeste af de fire — den man tager først for at finde ud af hvordan benene har det. Fra vest, fra Armenteule, er det 8,45 kilometer med 7,4 procent i snit; fra Luchon i øst er det den lange, jævne udgave. Kigger du ned i Louron-dalen på vej ned, ligger søen ved Génos som en blå plet i bunden, og bag den står bjergene der ikke har nogen vej over sig overhovedet.
Fire pas foran jer. Det her er det, hvor I stadig synes det er sjovt.
D618. Passet kan være lukket ved sne — normalt åbent fra sen forår til efterår.
