Sverige har flest brune bjørne pr. kvadratkilometer her end noget andet sted i landet, og parken blev fredet i 1909 — samme år som Sarek og Stora Sjöfallet, da Europa fik sine allerførste nationalparker. Det var ikke bjørnene der var grunden dengang. Det var laven.
Sweden has more brown bears per square kilometre here than anywhere else in the country, and the park was protected in 1909 — the same year as Sarek and Stora Sjöfallet, when Europe got its very first national parks. The bears weren't the reason back then. The lichen was.Sonfjället National Park was established in 1909 to preserve an unusually lichen-rich mountain heath landscape and the last wild reindeer in Sweden at the time. The park grew from 27 to 104 square kilometres in 1989 and today covers the whole Sonfjället massif, with its highest peak Högfjället at 1,278 metres. Today it's the bears people come for — the density of brown bears here is among the highest in Sweden, alongside lynx, moose and occasionally wolf and wolverine.The bears mostly stay away from the trails during the day, so what you actually see is the landscape they live in: open mountain heaths covered in reindeer lichen, steep slopes rising toward Högfjället, and a silence that explains why it was enough to protect the place over a hundred years ago. Hiking trails lead into the park from several directions.
Schweden hat hier mehr Braunbären pro Quadratkilometer als irgendwo sonst im Land, und der Park wurde 1909 unter Schutz gestellt — im selben Jahr wie Sarek und Stora Sjöfallet, als Europa seine allerersten Nationalparks bekam. Die Bären waren damals nicht der Grund. Die Flechten waren es.Der Nationalpark Sonfjället wurde 1909 gegründet, um eine ungewöhnlich flechtenreiche Fjällheide-Landschaft und die letzten wilden Rentiere Schwedens zu dieser Zeit zu bewahren. Der Park wuchs 1989 von 27 auf 104 Quadratkilometer und umfasst heute das gesamte Sonfjället-Massiv mit dem höchsten Gipfel Högfjället auf 1.278 Metern. Heute kommen die Leute wegen der Bären — die Dichte an Braunbären hier zählt zu den höchsten Schwedens, neben Luchs, Elch und gelegentlich Wolf und Vielfraß.Die Bären halten sich tagsüber meist von den Wegen fern, sodass man vor allem die Landschaft sieht, in der sie leben: offene Fjällheiden voller Rentierflechten, steile Hänge hinauf zum Högfjället, und eine Stille, die erklärt, warum es vor über hundert Jahren genügte, den Ort zu schützen. Wanderwege führen von mehreren Seiten in den Park.
La Suède compte ici plus d'ours bruns au kilomètre carré que partout ailleurs dans le pays, et le parc fut protégé en 1909 — la même année que Sarek et Stora Sjöfallet, quand l'Europe eut ses tout premiers parcs nationaux. Les ours n'étaient pas la raison à l'époque. C'était le lichen.Le parc national de Sonfjället fut créé en 1909 pour préserver un paysage de landes montagnardes exceptionnellement riche en lichen et les derniers rennes sauvages de Suède à l'époque. Le parc passa de 27 à 104 kilomètres carrés en 1989 et couvre aujourd'hui tout le massif du Sonfjället, avec son plus haut sommet le Högfjället à 1 278 mètres. Aujourd'hui, on vient pour les ours — la densité d'ours bruns y est parmi les plus élevées de Suède, aux côtés du lynx, de l'élan et parfois du loup et du glouton.Les ours restent en général à l'écart des sentiers dans la journée, donc ce que l'on voit surtout, c'est le paysage où ils vivent : landes montagnardes ouvertes couvertes de lichen à rennes, pentes raides montant vers le Högfjället, et un silence qui explique pourquoi il suffisait de protéger le lieu il y a plus de cent ans. Des sentiers de randonnée mènent dans le parc depuis plusieurs directions.
Fredet for laven, kendt for bjørnene
Sonfjället nationalpark blev oprettet i 1909 for at bevare et usædvanligt lav-rigt fjældhede-landskab og de sidste vilde rener i Sverige på det tidspunkt. Parken voksede fra 27 til 104 kvadratkilometer i 1989 og dækker i dag hele Sonfjällmassivet med toppen Högfjället på 1.278 meter. I dag er det bjørnene folk kommer for — tætheden af brune bjørne her er en af de højeste i Sverige, sammen med los, elg og af og til ulv og jærv.
En af Europas allerførste nationalparker. Samme lov, samme dag, som Sarek og Abisko.
Man ser sjældent bjørnen selv
Bjørnene holder sig for det meste væk fra stierne om dagen, så det I faktisk ser er landskabet de lever i: åbne fjældheder dækket af rensdyrlav, bratte skråninger op mod Högfjället, og en stilhed der forklarer hvorfor det var nok at frede stedet for over hundrede år siden. Vandrestier fører ind i parken fra flere retninger.
P-pladser ved parkens indgange, skiltet fra vejen.
1–2 timer (kort gåtur) eller en hel dag (fjældtur)
