Bønder der malede palatser indeni. Hälsingegårdarna i Gävleborgs län er over 1.000 træbondegårde fra 1700-1800-tallet med interiører så overdådige at de rivaliserer med slotte. Vægmalerier fra gulv til loft, tapeter importeret fra Frankrig, festsale til 200 gæster.
Farmers who painted palaces inside. The Hälsingegårdar in Gävleborg county are over 1,000 timber farmsteads from the 18th-19th centuries with interiors so lavish they rival castles. Wall paintings from floor to ceiling, wallpaper imported from France, banquet halls for 200 guests.In Hälsingland, wealth was measured in banquet halls in Sweden. The farmers were wealthy from linen production and spent their surplus decorating their houses in a style normally reserved for nobility. 7 farms are UNESCO-listed, but over 1,000 have preserved interiors. The farms' state rooms — called herrskapsvåningar — were only used for weddings, funerals and major celebrations. The rest of the year they stood empty behind closed shutters. The wall paintings were made by itinerant artists who travelled from farm to farm.The most striking thing is the contrast. From outside, the farms look like any other red Swedish timber building. Inside, rooms open up with biblical scenes on the walls, flower patterns on the ceiling and furniture painted in kurbits style — the local folk art tradition of large flowers in bold colours. Erik-Anders in Asta has a banquet hall seating 200 guests. Jon-Lars farm in Långhed has 15 decorated rooms. You can visit several farms yourself — some are museums, others private but open in summer.
Bauern, die Paläste im Inneren malten. Die Hälsingegårdar in Gävleborgs län sind über 1.000 Holzbauernhöfe aus dem 18.–19. Jahrhundert mit Innenräumen so prachtvoll, dass sie mit Schlössern konkurrieren. Wandmalereien vom Boden bis zur Decke, Tapeten aus Frankreich importiert, Festsäle für 200 Gäste.In Hälsingland wurde Reichtum in Festsälen gemessen in Schweden. Die Bauern waren durch Leinenproduktion wohlhabend und investierten ihren Überschuss in Dekorationen, die normalerweise dem Adel vorbehalten waren. 7 Höfe sind UNESCO-gelistet, aber über 1.000 haben erhaltene Interieurs. Die Prunkräume — herrskapsvåningar genannt — wurden nur für Hochzeiten, Begräbnisse und große Feste genutzt. Den Rest des Jahres standen sie leer hinter geschlossenen Fensterläden. Die Wandmalereien stammten von Wanderkünstlern, die von Hof zu Hof reisten.Das Auffälligste ist der Kontrast. Von außen sehen die Höfe aus wie jedes andere rote schwedische Holzgebäude. Innen öffnen sich Räume mit biblischen Szenen an den Wänden, Blumenmustern an der Decke und Möbeln in Kurbits-Malerei — der lokalen Volkskunsttradition mit großen Blumen in kräftigen Farben. Erik-Anders in Asta hat einen Festsaal für 200 Gäste. Der Hof Jon-Lars in Långhed hat 15 dekorierte Räume. Man kann mehrere Höfe selbst besuchen — einige sind Museen, andere privat aber im Sommer geöffnet.
Des paysans qui peignaient des palais à l'intérieur. Les Hälsingegårdar dans le comté de Gävleborg sont plus de 1 000 fermes en bois des XVIIIe-XIXe siècles avec des intérieurs si somptueux qu'ils rivalisent avec des châteaux. Peintures murales du sol au plafond, papiers peints importés de France, salles de banquet pour 200 convives.En Hälsingland, la richesse se mesurait en salles de banquet en Suède. Les paysans, prospères grâce à la production de lin, dépensaient leur excédent à décorer leurs maisons dans un style normalement réservé à la noblesse. 7 fermes sont classées à l'UNESCO, mais plus de 1 000 conservent leurs intérieurs. Les salles d'apparat — appelées herrskapsvåningar — ne servaient que pour les mariages, les enterrements et les grandes fêtes. Le reste de l'année, elles restaient vides derrière des volets clos. Les peintures murales étaient réalisées par des artistes itinérants allant de ferme en ferme.Le plus frappant est le contraste. De l'extérieur, les fermes ressemblent à n'importe quel bâtiment en bois rouge suédois. À l'intérieur s'ouvrent des pièces avec des scènes bibliques aux murs, des motifs floraux au plafond et des meubles peints en style kurbits — la tradition d'art populaire local avec de grandes fleurs aux couleurs vives. Erik-Anders à Asta a une salle de banquet pour 200 convives. La ferme Jon-Lars à Långhed compte 15 pièces décorées. On peut visiter plusieurs fermes — certaines sont des musées, d'autres privées mais ouvertes en été.
Gårdene
I Hälsingland blev rigdom målt i festsale i Sverige. Bønderne var velstående fra linproduktion og brugte overskuddet på at dekorere deres huse i en stil der normalt var forbeholdt adelen. 7 gårde er UNESCO-listede, men over 1.000 har bevarede interiører. Gårdenes paradestuer — kaldet herrskapsvåningar — blev kun brugt til bryllupper, begravelser og store fester. Resten af året stod de tomme med lukkede skodder. Vægmalerierne blev udført af omvandrende kunstnere der rejste fra gård til gård.
Bønder der brugte deres overskud på skønhed. Ikke på at vise sig — men på at ære gæsterne.
Det særlige
Det mest slående er kontrasten. Udefra ser gårdene ud som enhver anden rød svensk træbygning. Indenfor åbner der sig rum med bibliske scener på væggene, blomstermønstre i loftet og møbler malet i kurbitsmaleri — den lokale folkekunststil med store blomster i stærke farver. Erik-Anders i Asta har en festsal med plads til 200 gæster. Gården Jon-Lars i Långhed har 15 dekorerede rum. Du kan besøge flere gårde selv — nogle er museer, andre private men åbne om sommeren.
Udenfor: en bondegård. Indenfor: et palads malet af bønder der kendte forskellen på hverdage og fester.
P-plads ved hver gård. Gårdene ligger spredt i Hälsingland — bil nødvendig.
