Flydende øer af græs driver rundt på søens overflade — de bevæger sig med vind og strøm som grønne flåder. Vlasina-søen i 1.200 meters højde i det sydøstlige Serbien er næsten ukendt for turister, omgivet af bjerge og en stilhed der vibrerer. Serbiens bedst bevarede hemmelighed.
Floating islands of grass drift across the lake's surface — they move with wind and current like green rafts. Lake Vlasina at 1,200 metres in southeastern Serbia is almost unknown to tourists, surrounded by mountains and a silence that vibrates. Serbia's best-kept secret.Lake Vlasina sits near Surdulica in southeastern Serbia, 350 km southeast of Belgrade. The road climbs to 1,200 metres with views across the south Serbian mountains. The lake is large — 16 km² — surrounded by gentle mountain slopes with grass and scattered spruce. A few guesthouses and campsites line the shore, but otherwise nothing. That's the point.The floating islands — plovini — are a rare natural phenomenon: thick mats of peat moss and grass roots that broke free from the bottom when the lake was artificially raised. Now they drift freely, carrying plants, insects and even small shrubs. The lake is Serbia's coldest — ice can last until April. Birdlife is rich with cranes, ducks and raptors. Southeast Serbia is the least visited and most surprising part of the country.
Schwimmende Grasinseln treiben über die Seeoberfläche — sie bewegen sich mit Wind und Strömung wie grüne Flöße. Der Vlasina-See auf 1.200 Metern in Südostserbien ist Touristen fast unbekannt, umgeben von Bergen und einer Stille, die vibriert. Serbiens bestgehütetes Geheimnis.Der Vlasina-See liegt nahe Surdulica in Südostserbien, 350 km südöstlich von Belgrad. Die Straße steigt auf 1.200 Meter mit Blicken über die südserbischen Berge. Der See ist groß — 16 km² — umgeben von sanften Berghängen mit Gras und verstreuten Fichten. Ein paar Pensionen und Campingplätze am Ufer, sonst nichts. Das ist der Punkt.Die schwimmenden Inseln — Plovini — sind ein seltenes Naturphänomen: dicke Matten aus Torfmoos und Graswurzeln, die sich vom Boden lösten, als der See künstlich angehoben wurde. Jetzt treiben sie frei und tragen Pflanzen, Insekten und sogar kleine Sträucher. Der See ist Serbiens kältester — Eis kann bis April liegen. Die Vogelwelt ist reich mit Kranichen, Enten und Greifvögeln.
Des îles flottantes d'herbe dérivent à la surface du lac — elles bougent au gré du vent et du courant comme des radeaux verts. Le lac Vlasina à 1 200 mètres dans le sud-est de la Serbie est quasi inconnu des touristes, entouré de montagnes et d'un silence qui vibre. Le secret le mieux gardé de Serbie.Le lac Vlasina se situe près de Surdulica dans le sud-est de la Serbie, à 350 km au sud-est de Belgrade. La route monte à 1 200 mètres avec des vues sur les montagnes du sud serbe. Le lac est grand — 16 km² — entouré de versants en pentes douces avec herbe et épicéas épars. Quelques pensions et campings bordent la rive, sinon rien. C'est justement ça l'idée.Les îles flottantes — plovini — sont un phénomène naturel rare : d'épais tapis de mousse de tourbe et de racines d'herbe qui se sont détachés du fond quand le lac a été rehaussé artificiellement. Elles dérivent librement, portant plantes, insectes et même petits arbustes. Le lac est le plus froid de Serbie — la glace peut persister jusqu'en avril. L'avifaune est riche : grues, canards et rapaces.
VEJEN DERHEN
Vlasina-søen ligger nær Surdulica i det sydøstlige Serbien, 350 km sydøst for Beograd. Vejen stiger op til 1.200 meter med udsigter over de sydserbiske bjerge. Søen er stor — 16 km² — og omgivet af bløde bjergsider med græs og spredte grantræer. Der er et par pensionater og campingpladser ved bredden, men ellers ingenting. Det er netop pointen.
1.200 meter oppe. Og næsten ingen der ved det.
DET SÆRLIGE
De flydende øer — plovini — er et sjældent naturfænomen: tykke måtter af tørvemos og græsrødder der løsrev sig fra bunden da søen blev kunstigt hævet. Nu driver de frit rundt og bærer planter, insekter og endda små buske. Søen er Serbiens koldeste — isen kan ligge til april. Fuglelivet er rigt med traner, ænder og rovfugle. Den sydøstlige del af Serbien er det mindst besøgte og mest overraskende.
Flydende øer der driver med vinden. Naturen opfinder sine egne regler.
