Vindistrikterne på Pico i Azorerne, Portugal er et landskab der ikke burde eksistere. Sort lava, grønne vinstokke, blåt hav — og Pico-bjerget (2.351 m, Portugals højeste) som bagvæg. Bønderne har i 500 år bygget lavastensmure i et gitter langs kysten for at beskytte vinstokkene mod saltvinden fra Atlanten. UNESCO siden 2004.
The vineyard landscape of Pico in the Azores, Portugal is a landscape that should not exist. Black lava, green vines, blue sea — and Mount Pico (2,351 m, Portugal's highest) as backdrop. For 500 years farmers have built lava stone walls in a grid along the coast to protect the vines from Atlantic salt wind. UNESCO since 2004.Pico is the second largest island in the Azores, Portugal. The vineyards — 'currais' — line the north and west coasts. Each small enclosure is built from black basalt stacked without mortar. Vines crawl along the warm stone. The Verdelho grape has been grown here since the 15th century, producing a dry white wine once coveted at European courts. The museum in Lajido tells the full story. Taste local wines at the Cooperativa Vitivinícola.The scale. Thousands of small stone walls stretch along the coast in a pattern visible from the air. It looks like a giant chessboard of black stone. All hand-built, generation after generation, because the Atlantic wind and salt would otherwise kill the vines. Mount Pico rises behind it all as a perfect cone — on clear days. The rest of the time the summit is in clouds.
Die Weinlandschaft von Pico auf den Azoren, Portugal ist ein Landschaftsbild, das nicht existieren sollte. Schwarze Lava, grüne Reben, blaues Meer — und der Pico (2.351 m, Portugals höchster Berg) als Kulisse. Seit 500 Jahren bauen Bauern Lavasteinmauern in einem Raster entlang der Küste, um die Reben vor dem Atlantik-Salzwind zu schützen. UNESCO seit 2004.Pico ist die zweitgrößte Insel der Azoren, Portugal. Die Weinberge — 'currais' — säumen die Nord- und Westküste. Jede kleine Einfriedung besteht aus schwarzem Basalt, ohne Mörtel gestapelt. Reben ranken am warmen Stein entlang. Die Verdelho-Traube wird hier seit dem 15. Jahrhundert angebaut und ergibt einen trockenen Weißwein, der einst an Europas Höfen begehrt war. Das Museum in Lajido erzählt die ganze Geschichte. Lokale Weine bei der Cooperativa Vitivinícola probieren.Das Ausmaß. Tausende kleiner Steinmauern ziehen sich in einem Muster die Küste entlang, das man aus der Luft erkennen kann. Es sieht aus wie ein riesiges Schachbrett aus schwarzem Stein. Alles von Hand gebaut, Generation für Generation, weil Wind und Salz des Atlantiks die Reben sonst töten würden. Der Pico-Vulkan erhebt sich dahinter als perfekter Kegel — an klaren Tagen. Den Rest der Zeit steckt der Gipfel in Wolken.
Le paysage viticole de Pico aux Açores, au Portugal est un paysage qui ne devrait pas exister. Lave noire, vignes vertes, mer bleue — et le mont Pico (2 351 m, le plus haut du Portugal) en toile de fond. Depuis 500 ans, les paysans construisent des murets de lave en quadrillage le long de la côte pour protéger les vignes du vent salé de l'Atlantique. UNESCO depuis 2004.Pico est la deuxième île des Açores, au Portugal. Les vignobles — 'currais' — bordent les côtes nord et ouest. Chaque petit enclos est bâti de basalte noir empilé sans mortier. Les vignes rampent le long de la pierre chaude. Le cépage Verdelho est cultivé ici depuis le XVe siècle, produisant un blanc sec autrefois prisé aux cours européennes. Le musée de Lajido raconte toute l'histoire. Dégustation à la Cooperativa Vitivinícola.L'échelle. Des milliers de petits murets s'étirent le long de la côte en un motif visible du ciel. On dirait un échiquier géant en pierre noire. Tout construit à la main, génération après génération, parce que le vent et le sel de l'Atlantique tueraient autrement les vignes. Le volcan Pico se dresse derrière comme un cône parfait — les jours de beau temps. Le reste du temps, le sommet est dans les nuages.
STEDET
Pico er den næststørste ø i Azorerne, Portugal. Vinmarkerne — 'currais' — ligger langs nord- og vestkysten. Hvert lille indhegnet felt er bygget af sort basalt stablet uden mørtel. Vinranker kravler langs den varme sten. Verdelho-druen har været dyrket her siden 1400-tallet og producerer en tør hvidvin der engang var eftertragtet ved Europas hoffer. Museet i Lajido har hele historien. Smag lokalt på Cooperativa Vitivinícola.
Sort lava. Grønne ranker. Blåt hav.
DET SÆRLIGE
Skalaen. Tusindvis af små stenmure strækker sig langs kysten i et mønster du kan se fra luften. Det ligner et kæmpe skakbræt af sort sten. Alt sammen håndbygget, generation efter generation, fordi Atlantens vind og salt ellers ville dræbe vinstokkene. Pico-vulkanen rejser sig bag det hele som en perfekt kegle — på klare dage. Resten af tiden er toppen i skyer.
Håndbygget i 500 år. Mod vinden og saltet.
Parkering ved vinmuseet i Lajido og langs kystvejen. Gratis overalt.
2-3 timer
Klar dag (udsigt til Pico-toppen), sensommer for vinhøst
