Venner i Arnsberg. Venner i Basel. Og en fælles kørsel de sidste to hundrede kilometer op til selve passet. I skrev hvem I skulle besøge — vi har fundet vejen imellem.
„Vi skal besøge venner i Arnsberg i en dag og så videre til venner i Basel, hvor vi sammen køre til Gotthart passet. Vi vil gerne opleve lidt seværdigheder på turen."
Det har vi opfyldt på denne måde.
Ikke den smukkeste dag på turen, og det siger vi ærligt: fra Odense over grænsen ved Kolding, ned gennem Slesvig-Holsten og Niedersachsen til Sauerland er der ingen bedre vej end motorvejen — vi har ledt efter en. Fire stop bryder dagen op undervejs: Christiansfeld lige før grænsen, Lüneburger Heides lyngflader, Externsteines klipper i Teutoburgerskoven, og Möhnetalsperren ved Arnsbergs egen dørtrin.
Fra Odense ad E20 og E45 sydpå. I kender vejen bedre end vi gør — det er jeres eget land — så vi bruger ikke kræfter på at finde en omvej der ikke findes. Femten minutter før grænsen ligger Christiansfeld tre kilometer fra motorvejen: en hel by anlagt i 1773 efter én tegning af Herrnhuter-brødremenigheden, gul-hvide facader og brostensgader uden en eneste afvigelse. UNESCO skrev den på verdensarvslisten i 2015.
Så grænsen, og E45 bliver til A7. Der findes ærligt talt ikke en bedre vej herfra og et godt stykke ned i Tyskland — vi har ledt.
Fem kilometer fra A7, lige syd for Rendsburg, ligger noget de fleste kører forbi tusind gange uden at vide det er der: Rendsburger Hochbrücke, en af Europas største jernbanebroer, bygget 1911-1913. Broen måler 2.486 meter i alt, men lad jer ikke narre — kanalen er ikke så bred. Kun 140 af meterne krydser selve Kielerkanalen, 42 meter over vandet; resten er de høje tilkørselsramper på 51 søjler, fordi et tog skal vinde sin højde langsomt, ikke stejlt. Lige over selve krydsningen hænger en svævefærge i wirer fra konstruktionen, tre meter over vandet, og glider gratis frem og tilbage med biler, cyklister og fodgængere. Kombinationen findes ingen andre steder i verden.
Det er ikke en seværdighed man støder på — det er en man skal vide er der. Fem minutters omvej, og I står på en svævende platform under et af Tysklands største byggeværker, mens et tog ruller 42 meter over hovedet. Derfor står den som sit eget stop på kortet herunder: scan QR'en ved broen, så sender Maps jer direkte derned — ikke forbi på motorvejen, men ned til vandet.
A7 løber lige gennem det meste af Tyskland, forbi Hamborg og ned mod Hannover. Det er turens længste motorvejsstræk, og det er med vilje ikke pyntet med noget der ikke er der: fladt landbrugsland og en himmel der ikke gør noget særligt.
Ved Egestorf, en halv times omvej øst for motorvejen, ligger Lüneburger Heide — Nordtysklands klassiske lynghede omkring Wilseder Berg, lilla i august og september, og et af de sidste sammenhængende hedelandskaber i Tyskland.
Længere sydpå, hvor A7 møder A2 ved Bielefeld, ligger Externsteine i Teutoburgerskoven en halv times omvej mod øst: fem sandstensklipper op til 47,7 meter høje, hugget med et vindue der rammer solopgangen ved sommersolhverv. En halv time koster den omvej — den er værd at tage.
A44 og de sidste kilometer ad landevej ind i Sauerlands skovklædte bakker. Fem kilometer fra Arnsberg ligger Möhnetalsperren — dæmningen RAF sprængte natten mellem 16. og 17. maj 1943 under Operation Chastise, "Dambusters"-togtet. Søen bag den er i dag et fredeligt badested; kun dæmningsmuren fortæller historien.
Og så er I i Arnsberg, hvor jeres venner venter. Det er en lang dag bag rattet — del den gerne over to, med en overnatning et sted mellem Hamborg og grænsen til Nordrhein-Westfalen.
331 km uden stop mellem Lüneburger Heide og Externsteine. Det er Niedersachsens midte — Hannover, Hameln, marker og motorvej. Vi har ledt, og vi har ikke fundet noget derude vi vil sende jer efter.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–9 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Fik du ruten tilsendt, ligger den allerede i din rejsebog — vi lægger den ind når vi er færdige. Er du faldet over ruten her, kan du hente den med knappen nederst, så lander den som Odense til Gotthardpasset med kort, GPS og QR til hvert sted. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind — I skal ikke rydde op i Google Maps.
Kongeslot & Museum 1 Bygget i 1268. Brændte i 1808. Stod som ruin i 150 år. Og så genopstod det — ikke som en kopi af det gamle, men som noget helt nyt der omfavner ruinen. Koldinghus er et slot der bærer sine ar med stolthed.
Nationalt mindested 2 113 meter over Lillebælt. Skamlingsbanken er det sted hvor det danske sprog blev et kampråb. I 1843 samledes 12.000 mennesker her for at forsvare det danske sprog mod tysk dominans i Sønderjylland. Det var landets første folkemøde. Og udsigten herfra er stadig værd at kæmpe for.
UNESCO Verdensarv 3 En by bygget med sjæl. Lige gader, gule mure, stilhed der hænger i luften. Brødremenigheden kom hertil i 1773 og byggede alt fra bunden — kirke, boliger, bageri. 250 år senere er byen uforandret. UNESCO siger: unik i verden.
Vikingeforsvar 4 30 kilometer lang. Bygget over 500 år. Dannevirke var vikingernes Berlinmur — en kæmpevold tværs over den jyske halvø for at holde frankere og sachsere ude. Det er det største oldtidsbygningsværk i Nordeuropa. Og du kan stadig gå ovenpå det.
Bro & svævefærge 5 2.486 meter stålkonstruktion samlet — men lad jer ikke narre af tallet, kanalen er ikke så bred. Kun 140 af meterne krydser selve Kielerkanalen, 42 meter over vandet; resten er de høje tilkørselsramper på 51 søjler, nødvendige fordi et tog skal vinde sin højde langsomt, ikke stejlt. En af Europas største jernbanebroer, bygget 1911-1913. Lige over krydsningen hænger noget de færreste på motorvejen fem kilometer væk aner findes: en svævefærge, der glider tværs over kanalen tre meter over vandet i wirer fra broen selv. Kombinationen af gennemkørbar bro og svævefærge findes ingen andre steder i verden. Færgen har sejlet siden 2. december 1913 — samme dato, ny gondol siden 2022.
Koncerthus 6 En bølge af glas rejser sig over Hamburgs havn — 110 meter op, plantet oven på et gammelt pakhus fra 1960'erne. Elbphilharmonie er ikke bare et koncerthus. Det er Hamburgs svar på Sydney Opera House, og lyden derinde er designet ned til sidste millimeter.
Hedelandskab 7 I august og september eksploderer 230 km² hedelandskab i violet — Europas største sammenhængende lynghede. Wilseder Berg (169 m) er det højeste punkt, og herfra ser du ingenting andet end lyng, enebærbuske og Heidschnucken-får helt til horisonten. Pietzmoor er et 8.000 år gammelt højmoseområde med boardwalks over tørvejorden. Biler er forbudt — kun hestevogne og cykler.
Klippeformation 8 Fem sandstensklipper rejser sig op til 47,7 meter over skovbunden i Teutoburger Wald — som gigantiske tænder der presser sig op gennem jorden. Externsteine er 70 millioner år gammelt havbundsand, presset lodret af tektoniske kræfter. I midten af den største klippe er et kammer hugget ud i klippen med et cirkulært vindue, der rammer solopgangen ved sommersolhverv præcist. Trapper hugget i klippen fører op til toppen med udsigt over Wiembecke-dalen. Relieffet af Nedtagelsen fra Korset fra 1100-tallet er hugget direkte i klippevæggen.
Dæmning 9 650 meter natursten, 40 meter høj. Möhnetalsperre i Sauerland kaldes det Westfalske Hav — og i en majnat i 1943 sprængte RAF den med specialudviklede bombedroppede miner. Dalen nedenfor druknede. Nu er muren fredet og stilheden er næsten urolig.
Op over Rothaargebirges tag på Kahler Asten, ned gennem Hessen ad Bergstraße — kendt siden 1800-tallet som "Tysklands Riviera" for sin tidlige forårsblomstring — forbi Heidelberg, og videre gennem Kraichgau ind i Schwarzwald. Kun 19 procent af strækningen er motorvej.
Ud af Arnsberg ad B7, som følger Ruhrdalen sydpå gennem Bestwig og Olsberg — en almindelig Bundesstraße, ikke motorvej, med floden på den ene side. Ved Olsberg drejer vejen op på B480 mod Winterberg.
B480 fører direkte forbi Kahler Asten, Sauerlands mest berømte top: 841,9 meter, en åben højmose med Astenturm-tårnet fra 1895 og en vejrstation der har målt sne uafbrudt siden 1918. Der er parkeringsplads lige ved tårnet — ingen gåtur nødvendig for udsigten over Rothaargebirges bølgende rygge.
B480 fortsætter gennem Wittgenstein-bjergene til Bad Berleburg, og skifter navn til B62 ved Biedenkopf — en bindingsværksby hvor gaderne stadig følger middelalderens linjer. B62 møder B3 i Marburg, universitetsbyen med slottet på højen over Lahn-dalen.
Herfra er der en kort, ærlig motorvejsbid: B3 løber som A485 forbi Gießen i omkring tyve kilometer, fordi der ikke findes noget fornuftigt alternativ gennem byen i myldretiden. Den er den eneste af sin slags på hele strækningen.
Syd for Bad Nauheim og Frankfurts yderkant ligger Messel Pit, en halv times omvej: en tidligere skifergrav, UNESCO-verdensarv siden 1995, hvor 47 millioner år gamle fossiler ligger så velbevarede at man kan se maveindholdet på fortidsheste. Det er den slags sted man ikke forventer at finde midt i Hessen.
Fra Darmstadt begynder Bergstraße — kaldet "Tysklands Riviera" siden 1800-tallet, fordi Odenwald-bjergene bag vejen holder på varmen. Vejen løber gennem Zwingenberg, Bensheim, Heppenheim og Weinheim — vinmarker på den ene side, frugtplantager på den anden, en by hver femte kilometer.
Bergstraße ender i Heidelberg, hvor Heidelberger Schloss ligger som en rødstensruin over Neckar-dalen — sprængt af franske tropper i 1693, aldrig genopbygget, og netop derfor et af Tysklands mest fotograferede monumenter.
Heidelberg er også et oplagt sted at bryde dagen. Strækning 2 er turens længste bag rattet — over ti timer i alt, mere end selv den lange dag ind i Sauerland — og en overnatning her er bedre brugt end presset ind på Kraichgau-halvdelen bagefter.
Syd for byen tager Kraichgau over: et blidt bakkelandskab mellem Rhinsletten og Schwarzwald, ad landeveje gennem Wiesloch, Bretten og Pforzheim — det bevidste valg der holder ruten væk fra A5, som løber parallelt hele vejen og er den motorvej de fleste ville have taget.
B462, kaldet Schwarzwald-Tälerstraße, fører fra Bad Herrenalb gennem Gernsbach og direkte ind i Baden-Baden. Dagen ender ved Friedrichsbad, det romersk-irske dampbad fra 1877 — Mark Twain skrev efter sit besøg: "Efter ti minutter glemmer man tiden, og efter tyve minutter glemmer man verden."
Herfra begynder vores egen Schwarzwaldhochstraße-rute, Schwarzwald — tre etaper fra Baden-Baden til Freiburg — næste strækning følger den samme vej.
187 km uden stop mellem Kahler Asten og Messel — hele vejen ned gennem Hessen, forbi Marburg og Gießen. Bergstraßes egne 80 kilometer syd for Darmstadt er tætpakket med byer; det er strækningen FØR den, hvor landskabet flader ud, der er tom.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 10–15 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Fik du ruten tilsendt, ligger den allerede i din rejsebog — vi lægger den ind når vi er færdige. Er du faldet over ruten her, kan du hente den med knappen nederst, så lander den som Odense til Gotthardpasset med kort, GPS og QR til hvert sted. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind — I skal ikke rydde op i Google Maps.
Udsigtspunkt 10 841,9 meter over havet, tre kilometer sydvest for Winterberg — og selvom naboen Langenberg er 1,3 meter højere, er det Kahler Asten der har navnet, tårnet og udsigten. Astenturm rejser sig fra en åben højmose hvor skoven for engang stoppede: et bølgende landskab af lyng og enkeltstående birke, med Rothaargebirges skovklædte rygge i alle retninger så langt øjet rækker. Lokale kalder egnen "de tusind bjerges far". På toppen har en vejrstation målt sne, vind og temperatur uafbrudt siden 1918 — en af Tysklands ældste, stadig i drift, stadig med rekorden fra marts 1970: 239 centimeter sne.
UNESCO Verdensarv 11 For 47 millioner år siden kollapsede en vulkansk sø og begravede alt liv i sit slam. I dag kan du se et urhesteføl med mavens indhold stadig bevaret — det sidste måltid, forstenet for evigt.
UNESCO Verdensarv 12 Et rød-og-hvidt mønster i sten, 1.260 år gammelt, stadig skarpt som dagen det blev lagt. Torhallen i Lorsch er en af de ældste stående bygninger i Tyskland — et karolingisk mesterværk der har overlevet alt undtagen tiden.
Slotsruin 13 Halvt ruin, halvt renæssancepalads — Heidelberger Schloss hænger 80 meter over den gamle universitetsby ved Neckar-floden. Franske tropper sprængte det i 1693 under Pfalziske Arvefølgekrig, og det blev aldrig helt genopbygget. Ottheinrichsbau-facaden fra 1556 er et af de fineste renæssanceværker nord for Alperne. I kælderen står verdens største vintønde — Großes Fass — med plads til 221.726 liter. Bergbahn-kabelbanen kører op fra Kornmarkt på 3 minutter.
UNESCO Verdensarv 14 Cisterciensermunkene kom i 1147 og byggede det perfekte kloster. Kirken i romansk sten, klostergangen i gotisk spidsbue, og Paradis-forhallen hvor lyset falder gennem bundne søjler. Næsten 900 år senere står det hele stadig.
Termalbad 15 Du klæder dig af. Alt. Ur, telefon, hverdagen. Og så går du barfodet over varm sten ind i et baderitual, der ikke har ændret sig siden 1877. Mark Twain tabte ordene efter sit besøg: efter ti minutter glemmer man tiden, efter tyve glemmer man verden.
Den første halvdel er vores egen Schwarzwaldhochstraße-rute — B500 forbi Mummelsee og ned til Freiburg. Herfra fortsætter vejen gennem Kaiserstuhls vinmarker og ned til Basel.
Fra Baden-Baden følger vejen B500 — Schwarzwaldhochstraße — forbi Mummelsee, ned gennem Triberg med Tysklands højeste vandfald, og videre til Titisee og Freiburg. Det er præcis den strækning vi allerede har skrevet i fuld længde i Schwarzwald — tre etaper fra Baden-Baden til Freiburg, med hver eneste sving og stop beskrevet. Vi skriver den ikke om her — læs den derovre, og kør den derfra.
Syd for Freiburg ligger Kaiserstuhl en kort omvej mod vest: et lille vulkanmassiv midt i Rhindalen, dækket af vinmarker i terrasser så stejle at nogle af dem stadig høstes med monorail. Det er Tysklands varmeste hjørne, og druerne ved det.
Herfra ligger Basel 40 kilometer sydpå gennem Markgräflerland — mere vinmarker, roligt landskab, ingen stop af den størrelse vi ville sende jer efter. Dagen ender ved Basel Münster, den røde sandstenskatedral over Rhinen, hvor jeres venner venter.
89 km uden stop mellem Kaiserstuhl og Basel Münster — Markgräflerlands vinmarker glider forbi i baggrunden, men ingen af vores steder ligger på selve vejen her.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 16–22 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Fik du ruten tilsendt, ligger den allerede i din rejsebog — vi lægger den ind når vi er færdige. Er du faldet over ruten her, kan du hente den med knappen nederst, så lander den som Odense til Gotthardpasset med kort, GPS og QR til hvert sted. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind — I skal ikke rydde op i Google Maps.
Vandfald 16 Gutach-bækken styrter 163 meter ned over syv naturtrin midt i tæt Schwarzwald-granskov. Tysklands højeste vandfald udenfor alperne. Vandet sprøjter mod ansigtet allerede fra stien, og bruset overdøver alt andet. Om vinteren fryser dele af faldet til en istårn-skulptur der lyses op efter mørke.
Bjerg 17 Feldberg er Schwarzwalds tak — 1.493 meter over havet, med en 360-graders udsigt der i klart vejr spænder fra Alperne og Mont Blanc til Vogeserne og Strasbourgs katedral. Toppen nås til fods fra Feldberg-liften (10 min) eller ad vandrestier fra Titisee-Neustadt. Bismarck-tårnet fra 1896 rager op på topmuren.
Skovsø 18 En issø fra sidste istid midt i Schwarzwalds dybeste dale — 2 km lang, 40 meter dyb, omgivet af mørke grantræer der gav skoven sit navn. Titisee er Schwarzwalds mest besøgte naturperle. Roture på søen, Schwarzwälder Kirschtorte på kajen, og kukure i alle butikker. Feldberg (1.493 m) rejser sig lige bagved. Badning i sommermånederne i vand der sjældent når over 20°C.
Bro 19 Toget kører ind fra skoven og passerer 40 meter over kløftens bund — mens du holder vejret nede på gangstien og kigger op. Ravennaviadukt i Höllental er fra 1926, fem buer af beton, skjult i Schwarzwalds dybeste kløft. Om december tændes julelygter i buerne, og det bliver til Tysklands mest atmosfæriske julemarked.
Historisk by 20 Freiburgs gotiske Münster har et tårn som Jakob von Sandrart i 1617 kaldte "det smukkeste tårn i kristenheden" — 116 meter, filigransten, smidigt som kniplinger. Nedenunder: Bächle, de små åbne vandrender fra 1200-tallet, der løber i alle gader. Træd forkert og du ender i en Bächle — gammel overtro siger at man skal gifte sig med en Freiburger.
Vulkanlandskab 21 En uddød vulkan midt i Oberrhein-sletten, dækket af terrasserede vinmarker der har produceret vin siden romertiden. Kaiserstuhl er Tysklands varmeste sted — 16°C i årlig middeltemperatur, med firben, biedædere og vilde orkidéer i den vulkanske løssjord. Ihringen ved sydfoden er officielt Tysklands varmeste landsby. Burgundervine fra de stejle basaltskråninger hører til Badens fineste.
Katedral 22 Rød sandsten mod blå himmel. Basel Münster troner over Rhinen på sin bakketop, og de to asymmetriske tårne — Georgsturm og Martinsturm — har defineret Basels skyline i 800 år. Terrassen bag katedralen har den bedste udsigt i byen: Rhinen, Schwarzwald, og på klare dage Vogeserne i Frankrig.
Basel til Luzern er ren transport, og der findes ikke en bedre vej udenom. Men fra Luzern lægger ruten sig langs Vierwaldstättersøens bred, forbi Weggis og Vitznau, ad den historiske Axenstraße til Flüelen, og op gennem Reussdalen til Schöllenen-kløften ved Andermatts dørtrin.
Basel til Luzern ad A2/A3 er den ene halvdel af strækningen der reelt er motorvej. Vi har ledt efter et alternativ, og der findes ikke ét der ikke koster jer flere timer for at spare ingenting — det er den eneste ærlige transportstrækning på hele den schweiziske del af turen.
Luzern selv er værd at bremse for: Kapellbrücke, den overdækkede træbro fra 1333 med malerier under loftet, krummer sig over Reuss lige ved gammelbyen. Det er turens sidste rigtige by før bjergene.
Fra Luzern via Küssnacht lægger vejen sig langs søbredden gennem Weggis, Vitznau og Gersau — strækningen lokale kalder Zentralschweiz' Riviera, mildt nok til at druer og enkelte palmer trives. Rigi-massivet rejser sig på den anden side af vandet hele vejen.
Ved Brunnen begynder Axenstraße, hugget ind i Axen-massivets klippevæg langs søens østbred — kåret som Europas smukkeste vej kort efter den åbnede i 1865, dengang den første faste vejforbindelse mellem Luzern og Alperne. Klippevæggen rejser sig lodret på den ene side, søen ligger stille dybt under på den anden.
Vejen ender ved Flüelen, søens sydspids, hvor Reussdalen åbner sig mod bjergene.
Fra Flüelen gennem Altdorf — Uris hovedby, kendt for Wilhelm Tell-legenden — og videre op ad dalen forbi Erstfeld, Amsteg og Wassen. En kort strækning omkring Amsteg-Wassen ligger på motorvej, fordi terrænet her er så trangt at der aldrig blev bygget et alternativ.
Ved Göschenen, foden af Gotthard-tunnelen, drejer vejen ind i Schöllenen-kløften — en revne så smal og stejl at ingen kunne bygge en vej gennem den før 1830. Teufelsbrücke, Djævlebroen, krydser Reuss dybt nede mellem lodrette klippevægge; sagnet siger den kun blev bygget fordi djævelen selv fik lov at kræve den første sjæl der krydsede den — en gedebuk blev sendt over i stedet.
Ud af kløftens mørke åbner Urserental sig flad og grøn: Andermatt, hvor jeres venner fra Basel har kørt med jer de sidste to hundrede kilometer, og hvor selve opstigningen til Gotthard begynder.
85 km uden stop mellem Kapellbrücke og Teufelsbrücke. Det er den halvdel af strækningen der reelt er transport: Basel til Luzern ad motorvejen, ingen bedre vej findes.
Seværdighederne på strækning 4 · nr. 23–27 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Fik du ruten tilsendt, ligger den allerede i din rejsebog — vi lægger den ind når vi er færdige. Er du faldet over ruten her, kan du hente den med knappen nederst, så lander den som Odense til Gotthardpasset med kort, GPS og QR til hvert sted. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind — I skal ikke rydde op i Google Maps.
Bro 23 Trægulvet knirker under skridtene. Over dig hænger trekantede malerier fra 1600-tallet — dødedans, helgener, Luzerns brande. Kapellbrücke er Europas ældste overdækkede træbro, bygget i 1333, og den krydser Reuss-floden med vandtårnet som vagttårn midt på. Alperne rejser sig bag gavlene.
Gammelby 24 Bindingsværk, bymur og en sø som et spejl. Luzerns gammelby ligger hvor Reuss-floden løber ud af Vierwaldstättersee — med Kapellbrücke (Europas ældste træbro, 1333), Spreuerbrücke, den løvedøende fontæne og Museggtürme-bymuren intakt fra 1400-tallet. Pilatus (2.128 m) og Rigi (1.797 m) rejser sig på hver sin side af søen. Centrum er bilfrit og kan gås på en time.
Udsigt 25 Dronningen af bjerge. Fra Rigi Kulms 1.797 meter ser du ud over 13 søer og Alperne fra Säntis til Jungfrau. Europas første bjergbane kørte herop i 1871, og Mark Twain beskrev solopgangen fra Rigi som et af sit livs store øjeblikke — han brugte fire sider i sin rejsebog på det.
Standseklovbane 26 Verdens stejleste standseklovbane — 110% stigning, altså mere lodret end skrå. Stoosbahn åbnede i december 2017 og koster 52 millioner CHF at bygge. De tøndeformede kabiner roterer automatisk for at holde passagererne vandrette mens banen klatrer 744 højdemeter på 4 minutter. Oppe venter den bilfri bjerglandsby Stoos på 1.305 meter med panoramaudsigt over Vierwaldstättersee. Landsbyen har 150 faste beboere og har været bilfri siden altid — alt transporteres med banen.
Arkitektur 27 Djævlebroen over Schöllenen-kløften — 12 meter høj rød djævl malet i klippen, original bro fra 1230 og Napoleons slagmark i 1799. Under broen raser Reuss-floden 30 meter nede i en kløft så smal at sollyset kun når bunden middag.
De sidste 13 kilometer, op ad den gamle brolagte Tremola til selve toppen — Gotthardpasset, 2.106 meter over havet.
Fra Andermatt gennem Hospental, hvor en firkantet stentårnruin fra 1277 stadig holder vagt over dalen, og op ad den sidste stigning. De øverste kilometer ligger på Tremola — 24 hårnålesving lagt oven på hinanden i granitbrosten, bygget mellem 1827 og 1832 og stadig den vej man kører for, ikke bare den vej man skal.
Og så er I der: Gotthardpasset, 2.106 meter over havet — det pas romere gik udenom og alle efter dem gik over. Fire floder udspringer i bjergene omkring jer og løber til fire forskellige have. Det var her hele turen pegede hen, siden den første sætning i jeres ønske.
Ingen huller. Tretten kilometer, én seværdighed — selve passet.
Seværdighederne på strækning 5 · nr. 28–28 i den rækkefølge I kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Fik du ruten tilsendt, ligger den allerede i din rejsebog — vi lægger den ind når vi er færdige. Er du faldet over ruten her, kan du hente den med knappen nederst, så lander den som Odense til Gotthardpasset med kort, GPS og QR til hvert sted. Fravælger I et sted, retter QR-koden for hele strækningen sig selv ind — I skal ikke rydde op i Google Maps.
Alpevej 28 Europas vigtigste bjergpas i 800 år. Gotthardpasset på 2.106 meter forbinder det tyske Schweiz med det italienske Ticino — og har gjort det siden middelalderen. Brostenssektionen med de berømte hårnålesving over Tremola-dalen er et ingeniør-mesterstykke fra 1830. Hospicet på toppen har stået her siden 1200-tallet. Romerne gik udenom, men alt efter dem gik over.
De fleste ønsker nævner cykler eller en hund. Jeres nævnte mennesker — venner i to byer, og ét fælles mål for enden. Vi har ikke planlagt jeres besøg; det er jeres. Men vi har lagt vejen sådan at den respekterer dem, ikke bare kører forbi dem.
I skrev at I skal besøge venner i Arnsberg i en dag. Det er ikke noget vi planlægger for jer — men vi har lagt vejen sådan at I ankommer med god tid, og at Möhnetalsperren, fem kilometer fra byen, ligger lige der hvor I alligevel kører forbi.
Jeres venner i Basel er dem der skal med de sidste to hundrede kilometer op til Gotthard. Vi har derfor ikke fyldt Basel-strækningen med sightseeing — den slutter ved Basel Münster, midt i byen, med god plads til at I selv bestemmer hvor mange dage der bliver hos dem.
I skrev "vi vil gerne opleve lidt seværdigheder" — men Gotthard var aldrig en seværdighed I skulle overtales til. Det var målet fra ønskets første sætning. Vi har lagt resten af ruten omkring det, ikke omvendt.
I bad om venner og "lidt seværdigheder". Her er fem historier ingen bad om.
Ingen af dem stod i ønsket. De ligger bare langs vejen, og vi kunne ikke lade være.
Rendsburger Hochbrücke er 2.486 meter stålkonstruktion i alt — men kun 140 af meterne krydser selve Kielerkanalen, resten er tilkørselsramper der vinder de 42 meters højde langsomt. Lige over krydsningen hænger en svævefærge, tre meter over vandet, i wirer fra selve broen. Fem kilometer fra A7. Ingen anden bro i verden gør begge dele på én gang, og de fleste der har kørt herned kender den slet ikke.
Christiansfeld blev anlagt i 1773 af Herrnhuter-brødremenigheden efter én tegning — samme gul-hvide facade, samme brostensbelægning, hele vejen igennem. UNESCO skrev byen på verdensarvslisten i 2015 for netop den ensartethed. I kører forbi den, femten minutter fra motorvejen, inden I overhovedet har forladt Danmark.
Bergstraße har heddet det siden 1800-tallet, fordi Odenwald-bjergene bag vejen holder på varmen og lader mandeltræerne blomstre tre uger før resten af Tyskland. I kører den i august, uden blomster, men med den samme vinmarks-udsigt der gjorde strækningen berømt.
Axenstraße blev kåret som Europas smukkeste vej kort efter den åbnede i 1865 — hugget ind i klippen langs Vierwaldstättersøens østbred, dengang den eneste vej mellem Luzern og Alperne. I kører den samme linje i dag, bare med bedre asfalt.
De sidste svingede kilometer op til passet ligger på Tremola — bygget mellem 1827 og 1832, 24 hårnålesving lagt oven på hinanden i granitbrosten på én eneste bjergside. Den moderne vej ligger ved siden af; den gamle er stadig den man kører for.
I stopper på passet. Vi har allerede skrevet vejen videre — begge veje.
Gotthardpasset er ikke kun jeres mål — det er også midten af en rute vi allerede har skrevet i fuld længde: Over Alperne til det italienske syd fortsætter fra passet ned gennem Tremolas 24 hårnålesving til Airolo og videre til Bellinzona, hvor sproget bliver italiensk og kaffen en ristretto. Har I en dag til overs af de to I har liggende i baghånden, er den her.
Og har I en hel ekstra dag i Andermatt inden I vender om: Tre-pas-sløjfen er en rundtur på 135 km over Furka-, Grimsel- og Sustenpasset, der starter og slutter samme sted I selv gør — ingen pakning, ingen nyt sted at sove.
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele etapen i Google Maps med alle stoppene i rækkefølge.
Inden I kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er jeres eget ansvar at tjekke det praktiske undervejs: om Axenstraße er spærret om natten til vedligehold, om B480 over Kahler Asten er ramt af vintervejr uden for sæson, og om Gotthardpasset overhovedet er åbent — det er en alpevej der lukkes af sne, og selv om I kører i september kan et tidligt vejrskifte lukke den. Tjek altid åbningsstatus samme morgen.
Vi har kørt ruten igennem på kortet, målt strækningerne og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Ønsket gav os to faste punkter og en retning. Vi har målt hvad det betyder.
Den absolut hurtigste vej fra Odense til Gotthardpasset er 1.289 kilometer — uden om Arnsberg, uden om Basel, motorvej hele vejen. Kører I i stedet forbi begge jeres venner ad den hurtigste rute mellem dem, bliver det 1.378 kilometer. De første 89 af de ekstra kilometer er altså jeres eget valg — det koster at besøge folk. Resten, de 348 kilometer der bringer ruten op på 1.726, er vores: Rothaargebirge og Bergstraße i stedet for A5, Vierwaldstättersøens Axenstraße i stedet for A2-tunnellerne.
I kan skære dem fra igen og køre motorvej hele vejen — men vi synes I skal lade være.
Ruten herunder er 1.726 kilometer fordelt på fem strækninger. Fordelt på ni dage til vejen — de resterende to af jeres elleve dage er luft — er det 192 kilometer om dagen i gennemsnit.
Og så motorvejen — for vi lover ikke at undgå den
Cirka halvdelen af de 1.726 kilometer er motorvej. Det er mere end vi plejer at levere, og vi siger det ligeud i stedet for at gemme det: to af de fem strækninger er reelt transportdage hvor researchen ikke fandt noget bedre — Odense til Arnsberg (77 % motorvej) og halvdelen af Basel til Andermatt, Basel-Luzern-stykket (der trækker strækningens gennemsnit op til 61 %). Vi har ledt efter alternativer til begge, med to uafhængige researchere og kildeopslag hver, og fundet ingen der ikke koster jer en hel ekstra dag for ingenting.
Til gengæld er de tre andre strækninger dér hvor arbejdet betaler sig: Arnsberg til Baden-Baden er 19 % motorvej efter at have lagt vejen tæt gennem hver by på B3 i stedet for at lade GPS'en smutte ud på A5. Basel-Luzern-delen af Vierwaldstättersøen er 11 % motorvej langs den historiske Axenstraße. Og de sidste tretten kilometer op til passet er ren landevej — den eneste seværdighed på hele turen der IKKE ligger ved siden af vejen, men ER vejen.
To steder manglede helt i vores database undervejs: Kahler Asten, Rothaargebirges højeste top, og Rendsburger Hochbrücke med svævefærgen under sig — begge skrevet fra bunden til denne tur og begge stående for alle andre der kører samme vej efter jer.
Og så skal I hjem igen
Det svarede I selv på i ønsket: hjemturen tæller med, og I bruger tre dage på den. Fra Gotthardpasset hjem til Odense er der 1.287 kilometer ad den hurtige vej — omkring tretten timer bag rattet, fordelt fladt over tre dage.
9 dage til de 1.726 kilometer herover. Regner I med to dage på hver af de lange strækninger (1 og 2) og én på hver af de korte (3, 4 og 5), går regnestykket op — og de to dage I har til overs af jeres elleve, lægger I oveni dagene hos vennerne i Arnsberg og Basel.
Vi har ikke skrevet hjemturen. Den vej I kom, er den smukkeste — og skal I hjem på tre dage, er motorvejen ærligt talt det rigtige valg.
★ Ønskerute — bygget efter en brugers ønske. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?