Otte etager ned i jorden. Luften bliver køligere med hvert trin. Her gemte 20.000 mennesker sig — med kirke, skole, stald og ventilationsskakter der stadig virker. Rullestenen ved indgangen vejer et ton og kunne kun åbnes indefra.
Eight storeys down into the earth. The air grows cooler with every step. Here 20,000 people hid — with church, school, stables and ventilation shafts that still work. The rolling stone at the entrance weighs a tonne and could only be opened from the inside.Derinkuyu underground city in Nevşehir province in central Turkey is the deepest of Cappadocia's over 200 underground cities. 85 metres below the surface, 8 visible levels of the estimated 18. The tunnels are narrow — you bend and crawl in places. Early Christians carved the first chambers in the soft volcanic tuff. Ventilation shafts reach all the way from the bottom to the surface.Rolling stones of 500 kg could seal the tunnel entrances — they could only be moved from the inside. An 8 km tunnel system connects Derinkuyu with the neighbouring town of Kaymakli. Cattle and stables were on the first level, the church with its cruciform floor plan on the seventh. The city could sustain itself for months with stores of grain and oil. Discovered in 1963 when a man knocked down a wall and found a room behind it.
Acht Stockwerke tief in die Erde. Die Luft wird mit jeder Stufe kühler. Hier versteckten sich 20.000 Menschen — mit Kirche, Schule, Ställen und Belüftungsschächten, die noch funktionieren. Der Rollstein am Eingang wiegt eine Tonne und konnte nur von innen geöffnet werden.Die unterirdische Stadt Derinkuyu in der Provinz Nevşehir in der zentralen Türkei ist die tiefste der über 200 unterirdischen Städte Kappadokiens. 85 Meter unter der Oberfläche, 8 sichtbare Ebenen der geschätzten 18. Die Tunnel sind eng — man bückt sich und kriecht stellenweise. Frühe Christen gruben die ersten Kammern in den weichen vulkanischen Tuff.Rollsteine von 500 kg konnten die Tunneleingänge versiegeln — sie ließen sich nur von innen bewegen. Ein 8 km langes Tunnelsystem verbindet Derinkuyu mit der Nachbarstadt Kaymakli. Vieh und Ställe waren auf der ersten Ebene, die Kirche mit kreuzförmigem Grundriss auf der siebten. Die Stadt konnte sich monatelang selbst versorgen. 1963 entdeckt, als ein Mann eine Wand einriss und einen Raum dahinter fand.
Huit étages sous terre. L'air fraîchit à chaque marche. Ici 20 000 personnes se cachaient — avec église, école, écuries et puits de ventilation qui fonctionnent encore. La pierre roulante à l'entrée pèse une tonne et ne pouvait s'ouvrir que de l'intérieur.La cité souterraine de Derinkuyu dans la province de Nevşehir au centre de la Turquie est la plus profonde des plus de 200 cités souterraines de Cappadoce. 85 mètres sous la surface, 8 niveaux visibles sur les 18 estimés. Les tunnels sont étroits — on se baisse et rampe par endroits. Les premiers chrétiens ont creusé les premières chambres dans le tuf volcanique tendre.Des pierres roulantes de 500 kg pouvaient sceller les entrées des tunnels — elles ne pouvaient être déplacées que de l'intérieur. Un réseau de tunnels de 8 km relie Derinkuyu à la ville voisine de Kaymakli. Le bétail et les écuries étaient au premier niveau, l'église au plan cruciforme au septième. La cité pouvait s'auto-suffire pendant des mois. Découverte en 1963 quand un homme a démoli un mur et trouvé une pièce derrière.
Vejen ned
Derinkuyu underjordiske by i Nevşehir-provinsen i det centrale Tyrkiet er den dybeste af Kappadokiens over 200 underjordiske byer. 85 meter ned under overfladen, 8 synlige etager af de antageligt 18. Tunnelerne er smalle — du bøjer dig og kryber steder. De tidlige kristne gravede de første kamre i den bløde vulkanske tuf. Ventilationsskakterne rækker helt fra bunden til overfladen.
20.000 mennesker under jorden.
Hvad der gør den unik
Rullestene på 500 kg kunne forsegle tunnelindgangene — de kunne kun bevæges indefra. Et 8 km langt tunnelsystem forbinder Derinkuyu med nabobyen Kaymakli. Koøjer og stalde var på første niveau, kirken med krucifixformet grundplan lå på syvende. Byen kunne selvforsyne sig i måneder med lagre af korn og olie. Opdaget i 1963 da en mand rev en væg ned og fandt et rum bagved.