Kirketårne stikker op over det anatoliske plateau. Ruinbyen Ani var engang hovedstad for det armenske rige med 100.000 indbyggere og 1.001 kirker. Nu står murene alene på kanten af en dyb kløft — Armenien er på den anden side.
Church towers rise above the Anatolian plateau. The ruined city of Ani was once capital of the Armenian kingdom with 100,000 inhabitants and 1,001 churches. Now the walls stand alone on the edge of a deep gorge — Armenia is on the other side.Ani in Kars province in northeastern Turkey is a UNESCO World Heritage Site. The city sat on the Silk Road and was one of the world's largest cities in the 11th century. The gorge separating Turkey and Armenia runs just below. Several churches from the 10th-13th centuries still stand — half in ruins, half intact. The cathedral from 1001 AD has trompe l'oeil arcades in its facade.Ani was a meeting point of cultures — Armenian, Georgian, Seljuk and Byzantine architecture side by side. The Church of Tigran Honents has the best-preserved frescoes. The Menüçehr Mosque from the 11th century is one of Anatolia's oldest. The city's double walls with 14 towers resemble a miniature of Constantinople's defences. The view across the gorge to Armenia is moving — the border is closed.
Kirchtürme ragen über das anatolische Plateau. Die Ruinenstadt Ani war einst Hauptstadt des armenischen Reiches mit 100.000 Einwohnern und 1.001 Kirchen. Jetzt stehen die Mauern allein am Rand einer tiefen Schlucht — Armenien ist auf der anderen Seite.Ani in der Provinz Kars im Nordosten der Türkei ist UNESCO-Welterbe. Die Stadt lag an der Seidenstraße und war im 11. Jahrhundert eine der größten Städte der Welt. Die Schlucht zwischen Türkei und Armenien verläuft direkt darunter. Mehrere Kirchen aus dem 10.-13. Jahrhundert stehen noch — halb in Ruinen, halb intakt. Die Kathedrale von 1001 hat Trompe-l'oeil-Arkaden.Ani war ein Treffpunkt der Kulturen — armenische, georgische, seldschukische und byzantinische Architektur nebeneinander. Die Kirche von Tigran Honents hat die besterhaltenen Fresken. Die Menüçehr-Moschee aus dem 11. Jahrhundert ist eine der ältesten Anatoliens. Die Doppelmauern mit 14 Türmen ähneln Konstantinopels Verteidigung. Der Blick über die Schlucht nach Armenien ist bewegend — die Grenze ist geschlossen.
Des clochers s'élèvent au-dessus du plateau anatolien. La cité ruinée d'Ani fut jadis la capitale du royaume arménien avec 100 000 habitants et 1 001 églises. Maintenant les murs se dressent seuls au bord d'une gorge profonde — l'Arménie est de l'autre côté.Ani dans la province de Kars au nord-est de la Turquie est inscrite au patrimoine mondial de l'UNESCO. La cité se trouvait sur la route de la Soie et était l'une des plus grandes villes du monde au XIe siècle. La gorge séparant la Turquie de l'Arménie passe juste en dessous. Plusieurs églises du Xe-XIIIe siècle subsistent. La cathédrale de 1001 a des arcades en trompe-l'oeil.Ani était un carrefour de cultures — architecture arménienne, géorgienne, seldjoukide et byzantine côte à côte. L'église de Tigran Honents a les fresques les mieux conservées. La mosquée de Menüçehr du XIe siècle est l'une des plus anciennes d'Anatolie. Les doubles murailles à 14 tours rappellent les défenses de Constantinople. La vue sur la gorge vers l'Arménie est émouvante — la frontière est fermée.
Stedet
Ani i Kars-provinsen i det nordøstlige Tyrkiet er UNESCO-verdensarv. Byen lå på Silkevejen og var i det 11. århundrede en af verdens største byer. Kløften der adskiller Tyrkiet og Armenien løber lige nedenfor. Adskillige kirker fra det 10.-13. århundrede står stadig — halvt i ruiner, halvt intakte. Katedral-bygningen fra 1001 e.Kr. har trompe l'oeil-arkader i facaden.
1.001 kirker, én spøgelsesby.
Hvad der gør den unik
Ani var et mødested for kulturer — armensk, georgisk, seldjukkisk og byzantinsk arkitektur side om side. Tigran Honents-kirken har de bedst bevarede fresker. Menüçehr-moskéen fra det 11. århundrede er en af Anatoliens ældste. Byens dobbeltmure med 14 tårne ligner en miniature-udgave af Konstantinopels forsvar. Udsigten over kløften til Armenien er bevægende — grænsen er lukket.