Stedet hvor Norge holder op. Å er det korteste stednavn i landet og den landsby hvor E10 — Lofotveien — bogstaveligt talt ender. Et fiskevær fra begyndelsen af 1800-tallet med røde rorbuer på pæle, tørrfisk på stativer og lugten af tjære og salt. Her ligger både Norsk Fiskeværsmuseum og Tørrfiskmuseet.
The place where Norway stops. Å is the shortest place name in the country and the village where the E10 — the Lofoten road — literally ends. A fishing village from the early 1800s with red rorbuer on stilts, stockfish on racks and the smell of tar and salt. Home to both the Norwegian Fishing Village Museum and the Stockfish Museum.Å sits on Moskenesøya at the far end of Lofoten, Nordland, Norway — the last 9 km of the E10 south of the Moskenes ferry port. The car ferry from Bodø docks at Moskenes, then it's a few minutes' drive to the end of the road. Reine lies 10 km north. The asphalt narrows, the houses turn red, and then there is no more road.The stockfish from these racks is Norway's oldest export. According to Egil's Saga, Torolf Kveldulfson sailed here as early as the year 870, filled his ship with dried cod and set course for England. Italians have bought Lofoten stockfish for centuries. The Norwegian Fishing Village Museum gathers around seven old buildings, and the Stockfish Museum tells the whole story of the skrei that migrates to Lofoten every winter from January to April.
Der Ort, wo Norwegen aufhört. Å ist der kürzeste Ortsname des Landes und das Dorf, in dem die E10 — die Lofoten-Straße — buchstäblich endet. Ein Fischerdorf aus dem frühen 19. Jahrhundert mit roten Rorbuer auf Stelzen, Stockfisch auf Gestellen und dem Geruch von Teer und Salz. Heimat sowohl des Norwegischen Fischerdorfmuseums als auch des Stockfischmuseums.Å liegt auf Moskenesøya am äußersten Ende der Lofoten, Nordland, Norwegen — die letzten 9 km der E10 südlich des Fährhafens Moskenes. Die Autofähre aus Bodø legt in Moskenes an, dann sind es wenige Minuten Fahrt zum Ende der Straße. Reine liegt 10 km nördlich. Der Asphalt wird schmaler, die Häuser werden rot, und dann gibt es keine Straße mehr.Der Stockfisch von diesen Gestellen ist Norwegens älteste Exportware. Laut der Egil-Saga segelte Torolf Kveldulfson schon im Jahr 870 hierher, füllte sein Schiff mit getrocknetem Kabeljau und setzte Kurs auf England. Italiener kaufen seit Jahrhunderten Lofoten-Stockfisch. Das Norwegische Fischerdorfmuseum vereint rund sieben alte Gebäude, und das Stockfischmuseum erzählt die ganze Geschichte des Skrei, der jeden Winter von Januar bis April zu den Lofoten zieht.
L'endroit où la Norvège s'arrête. Å porte le nom de lieu le plus court du pays, et c'est le village où l'E10 — la route des Lofoten — s'achève littéralement. Un village de pêcheurs du début du XIXe siècle avec des rorbuer rouges sur pilotis, de la morue séchée sur des claies et une odeur de goudron et de sel. Il abrite à la fois le musée norvégien du village de pêcheurs et le musée de la morue séchée.Å se trouve sur Moskenesøya, à l'extrémité des Lofoten, dans le Nordland, en Norvège — les 9 derniers kilomètres de l'E10 au sud du port de ferry de Moskenes. Le ferry pour voitures depuis Bodø accoste à Moskenes, puis quelques minutes de route mènent au bout du chemin. Reine se trouve à 10 km au nord. L'asphalte rétrécit, les maisons deviennent rouges, et il n'y a plus de route.La morue séchée de ces claies est le plus ancien produit d'exportation de la Norvège. Selon la saga d'Egil, Torolf Kveldulfson naviguait déjà ici en l'an 870, remplissait son navire de morue séchée et mettait le cap sur l'Angleterre. Les Italiens achètent de la morue séchée des Lofoten depuis des siècles. Le musée norvégien du village de pêcheurs rassemble environ sept bâtiments anciens, et le musée de la morue séchée raconte toute l'histoire du skrei qui migre vers les Lofoten chaque hiver de janvier à avril.
VEJEN DERHEN
Å ligger på Moskenesøya yderst i Lofoten, Nordland, Norge — de sidste 9 km af E10 syd for Moskenes ferjeleie. Bilfærgen fra Bodø lægger til i Moskenes, og så er det få minutters kørsel til vejens ende. Reine ligger 10 km nordpå. Asfalten smalner, husene bliver røde, og så er der ikke mere vej.
Vejen ender. Der er ikke mere Norge foran dig — kun hav og tørret torsk i vinden.
DET SÆRLIGE
Tørrfisken fra stativerne her er Norges ældste eksportvare. Ifølge Egils saga sejlede Torolf Kveldulfson herop allerede i år 870, fyldte skibet med tørret torsk og satte kurs mod England. Italienerne har købt Lofoten-tørrfisk i flere hundrede år. Norsk Fiskeværsmuseum samler omkring syv gamle bygninger, og Tørrfiskmuseet fortæller hele historien om skreien der trækker til Lofoten hver vinter fra januar til april.
Torsken der klaprer over dit hoved ender måske på en tallerken i Genova.
