En smal betonrampe der zigzagger stejlt ned ad klippen til en lille bådebro helt nede ved vandet — Irlands vestligste mole. Herfra sejlede færgerne til Blasket-øerne, og her bar mændene deres lette lærredsbåde ned på ryggen, vendt om som store sorte insekter.
A narrow concrete ramp zigzagging steeply down the cliff to a small jetty at the water — Ireland's westernmost pier. From here the ferries ran to the Blasket Islands, and here the men carried their light canvas boats down on their backs, turned over like great black insects.Dún Chaoin pier lies on a short turn-off from the R559 at Dunquin, Ireland's westernmost village, on the northern stretch of Slea Head Drive. A narrow road leads to the top of the ramp; the rest you walk. In summer the boats to Great Blasket leave from here.The pier was the lifeline to the Blasket Islands until they were emptied of people in 1953. The islanders carried everything down here — post, supplies, even sheep and cattle — and out into their naomhóga, the tarred canvas boats. The ramp's distinctive zigzag has become one of the most photographed spots on the peninsula, and it appears in the 1992 film Far and Away. Walk a little way down and feel the gradient.
Eine schmale Betonrampe, die steil im Zickzack die Klippe hinab zu einem kleinen Landungssteg direkt am Wasser führt — Irlands westlichster Anlegeplatz. Von hier fuhren die Fähren zu den Blasket-Inseln, und hier trugen die Männer ihre leichten Segeltuchboote auf dem Rücken hinunter, umgedreht wie große schwarze Insekten.Der Dún-Chaoin-Anleger liegt an einer kurzen Abzweigung von der R559 bei Dunquin, Irlands westlichstem Dorf, auf dem nördlichen Abschnitt des Slea Head Drive. Eine schmale Straße führt zum oberen Ende der Rampe; den Rest geht man zu Fuß. Im Sommer fahren die Boote nach Great Blasket von hier ab.Der Anleger war die Lebensader zu den Blasket-Inseln, bis diese 1953 von ihren Bewohnern verlassen wurden. Die Inselbewohner brachten alles hier hinunter — Post, Vorräte, sogar Schafe und Rinder — und hinaus in ihre naomhóga, die geteerten Segeltuchboote. Das markante Zickzack der Rampe ist einer der meistfotografierten Orte der Halbinsel geworden und erscheint im Film Weit wie der Ozean (Far and Away) von 1992. Geh ein Stück hinunter und spüre die Neigung.
Une étroite rampe en béton qui zigzague abruptement le long de la falaise jusqu'à un petit débarcadère au bord de l'eau — le môle le plus à l'ouest d'Irlande. D'ici partaient les ferries vers les îles Blasket, et c'est ici que les hommes portaient sur leur dos leurs légères barques en toile, retournées comme de grands insectes noirs.Le môle de Dún Chaoin se trouve sur une courte bretelle depuis la R559 à Dunquin, le village le plus à l'ouest d'Irlande, sur le tronçon nord du Slea Head Drive. Une route étroite mène en haut de la rampe ; le reste se fait à pied. En été, les bateaux vers Great Blasket partent d'ici.Le môle était le lien vital vers les îles Blasket jusqu'à ce qu'elles soient vidées de leurs habitants en 1953. Les insulaires y descendaient tout — courrier, provisions, même moutons et vaches — jusqu'à leurs naomhóga, les barques en toile goudronnée. Le zigzag caractéristique de la rampe est devenu l'un des endroits les plus photographiés de la péninsule, et apparaît dans le film Far and Away (1992). Descends un peu et sens la pente.
VEJEN DERHEN
Dún Chaoin-molen ligger på en afstikker fra R559 ved Dunquin, Irlands vestligste landsby, på den nordlige del af Slea Head Drive. En smal vej fører ned til toppen af rampen; resten går man. Om sommeren sejler bådene til Great Blasket herfra.
Så stejlt at fårene måtte bæres ned til bådene.
DET SÆRLIGE
Molen var livlinen til Blasket-øerne, indtil de blev tømt for beboere i 1953. Øboerne fragtede alt herned — post, forsyninger, endda får og køer — og ud i deres naomhóga, de tjærede lærredsbåde. Rampens karakteristiske zigzag er blevet et af de mest fotograferede steder på halvøen, og den optræder i filmen Far and Away fra 1992. Gå et stykke ned og mærk hældningen.
