Vadehavet — fra grænsen til Bremen

De første 40 km — fyrre-plantager og det første bjerg-skifte

Du kører sydover ad B200. Det er en to-spors landevej der løber næsten lige gennem en blanding af fyrretræ-plantager og lave bondegårde med røde tagsten. Fartgrænsen er 100 km/t hele vejen — Bundesstraße, ikke autobahn. Lidt før Harrislee skifter lyden: asfalten er ny, jævn, næsten ingen rumlen. Du opdager at du allerede holder 100 uden at have set tælleren.

Du kører gennem fyrreplantager på begge sider, små bondegårde, en enkelt møllevinge på horisonten. Trafikken er let. En diesel-Mercedes med slesvigsk nummerplade overhaler dig på en lige strækning og forsvinder.

Flensburg — første pitstop, fjordens lugt af tjære

Efter 30 km drejer du af mod Flensburg centrum. Du parkerer ved Schiffbrücke — kajen langs det indre havnebassin. Brostene under sålen, og fjorden ligger åben foran dig. Flensburger Förde — en lang smal vig der skærer 50 km ind i landet fra Østersøen, dansk-tysk grænse går på tværs midt ude. Du kan se hele Danmark på den anden side hvis det er klart vejr.

Havnen var i 1700-tallet Danmarks næststørste — efter København, før Aarhus — og udskibningssted for ==Vestindisk Kompagni==. Rom kom hjem i tønder, gik gennem destillerier i byen, og Flensburg-rom blev en hel kategori. Den findes stadig. Hansens Brauerei har et museum i den gamle rummölle på Marienstrasse 6 — gratis adgang, lille butik, smagsprøve hvis du spørger pænt.

→ Flensburg Havn

Du går langs kajen 300 meter sydover. Røde teglsten-pakhuse på din venstre hånd, og på højre står de gamle museumsbåde — to træskonnerter fra omkring 1900, sortmalede skrog, og en damper med kobberskorsten som de stadig sætter under tryk to gange om året. Lugten her er tjære, salt og diesel.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Flensburgs Schiffbrücke. Røde teglstens-pakhuse fra 1700-tallet, og museumsbåde i fjorden. Lugten er tjære, salt, diesel.

Frokost: Hansens Brauerei selv (samme adresse), eller den lille fiskerestaurant Schiffbrücke 33 der har krabbesalat på rugbrød — Krabbenbrötchen — for godt 8 €. Du sidder på bænken udenfor med fjorden foran dig. En måge stjæler din pomfrit hvis du kigger væk i tre sekunder.

De 30 km mod Schleswig — vejen sænker sig

Du forlader Flensburg sydpå ad B76. Vejen sænker sig — gammel istidsterræn der hælder mod Slien, fjorden der skærer ind fra Østersøen og næsten halverer Slesvig. Asfalten er ujævn, små lunker, en enkelt brosten-stump midt på vejen. Du sætter farten ned til 70 km/t uden at tænke over det.

Du kører gennem små landsbyer — Tarp, Idstedt, Klein Rheide. Skiltene står på tysk, men nogle steder også på dansk: "Klein Rheide / Lille Rejde". Det er fordi du kører gennem ==Sydslesvig==, og 50.000 etniske danskere bor stadig her. De har egne skoler, en avis (Flensborg Avis), to medlemmer i Bundestag. Sydslesvig stemte mod genforening i 1920 — derfor ligger grænsen hvor den ligger. Det mindretal har levet i hundrede år som tyskere med dansk identitet. Tæl skiltene mens du kører. Det er en lille daglig tilstedeværelse, ikke en udstilling.

På højre hånd dukker Idstedt Sø op — stedet for et af de største slag på dansk jord. 25. juli 1850 kæmpede 37.000 danske soldater mod 27.000 slesvig-holstenske oprørere. Danskerne vandt. Omkring 3.800 faldne i alt. Idstedt-løven — monumentet for de danske faldne — stod på en kirkegård i Flensborg, blev hentet til Berlin som krigstrofæ efter 1864, og kom hjem til Flensborg i 2011. To krige om grænsen mellem 1848 og 1864. Vi tabte den anden.

Haithabu — vikingebyen ved Slien

Otte kilometer før Schleswig drejer du af mod Busdorf og Wikinger Museum Haithabu. Grusvejen ender ved Haddebyer Noor — en lavvandet vig der løber ind fra Slien — og foran dig ligger en halvcirkel af jord. 12 meter høj. 1.300 meter lang. En voldring rejst af vikinger omkring år 950 for at beskytte den havneby der allerede dengang var den største nord for Alperne.

Inde i volden, på en flad eng ved vandet, står syv brune træhuse med stråtage. De er nye, men de står hvor de oprindelige stod, bygget med de teknikker arkæologerne har gravet sig frem til. Røgen siver ud gennem hullet i taget. En hane går ved et hegn. I museumsbygningen ligger et originalt 23 meter langt langskib bag glas — hævet fra fjordbunden i 1979. UNESCO indskrev hele komplekset plus Danevirke som verdensarv i 2018 — det eneste vikingrelaterede verdensarvssted i Tyskland.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Syv rekonstruerede vikingehuse på den gamle byplads. Røg fra ildstedet siver gennem stråtaget. UNESCO 2018.

Schleswig — Schloss Gottorf og den forgyldte globus

Fra Haithabu er der 12 km ind til Schleswig. Du krydser Slien på en lav betonbro og kører ind på Schlossinsel — en ø i fjorden hvor Schloss Gottorf ligger som en flad hvidkalket barokfacade. I haven 200 meter fra slottet står Globushaus: en rekonstruktion af verdens første walk-in planetarium fra 1664. En forgyldt himmelglobus, 3 meter i diameter, med stjernebillederne malet på indersiden. Du sidder på en bænk inde i den, det knirker, og himlen drejer.

De sidste 60 km — ind i marsken, ned mod Husum

Du forlader Schleswig vestpå ad B201. De første 20 km kører du gennem ==slesvigsk geest== — sandet morænejord, lave bakker, fyrre-plantager og hvedemarker i ujævne striber. Så sker det. Bakkerne flader ud. Træerne forsvinder. Horisonten åbner. Du er kørt ind i ==marsken==.

Det er en geografisk overgang du kan mærke i bilen. Vejen bliver lige som en linjal. Vinden får frit løb og rammer venstre side af bilen. Måger der før var skarpe og høje (Østersøtype) bliver dybe og hæse (Nordsøtype). Husene er ikke længere rødtaglede — de er strågtækte, lavt bygget, med skorstene placeret tæt på muren så vinden ikke vælter dem. Hver gård har en lund af elletræer mod vest — vindlæ. Hver mark er omsluttet af en grøft.

Husum kommer pludseligt. Du ser et kirketårn først, så lave røde teglsten-tage, så et dige på din højre hånd der bærer en grusvej. Du parkerer ved Binnenhafen — den indre havn — der er en ru rektangulær vandflade omgivet af pakhuse i tre etager. 12 fiskerbåde ligger her, blå og røde, med krabbenet hængt til tørre. Måger, salt, en lille snert af dieselos. Theodor Storm skrev "graue Stadt am grauen Meer" om byen i 1851 — den grå by ved det grå hav. Linjen er trykt på halvdelen af souvenirerne i byen i dag.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Husums Binnenhafen. Theodor Storms graa stad ved det graa hav. Skreven 1851. Stadig sand.

"Graue Stadt am grauen Meer." — Theodor Storm, 1851.
Husum, 174 år senere. Lige så grå. Lige så god.

Friedrichstadt — hollænderne der byggede en by

Fra Husum kører du sydpå ad B5. Vejen er ti kilometer lige, drejer fem grader, ti kilometer lige igen. Diget løber til højre for dig som en lang lav bakke der ikke er der naturligt. Det er bygget. Du krydser en sluseport hvor en pumpemølle står ved en grøft, og en lille tavle siger at marken under dig ligger ==2,3 m under havniveau==. Du kører i marsk.

Vinden rammer venstre side af bilen i lange stød. Du kan se mark hele vejen ud til horisonten i begge sider. Et tog kører lige langs vejen i 200 meters afstand — Marschbahn, den linje der kører helt op til Sylt via dæmningen Hindenburgdamm. Ingen byer, ingen bakker, en enkelt vindmøllepark på højre hånd der har 20 møller i en linje så lige at det ligner et stregkode-mønster.

Du drejer af mod Friedrichstadt. Det første der overrasker er at byen ikke ligner Tyskland. Trappegavle. Røde mursten med hvide vinduskanter. Kanaler tværs gennem byens centrum, broer over dem, og pram-både med blomster. Du er ikke kørt forkert — du er ankommet til Tysklands eneste hollandske by.

Hertug Friedrich III af Gottorp grundlagde byen i 1621 ved at invitere ==hollandske remonstranter== — en protestantisk minoritet forfulgt i Nederlandene — til at bygge en handelsby med fuld religionsfrihed. De kom. De byggede 200 huse på ti år. De talte hollandsk i 200 år. I dag taler ingen i Friedrichstadt hollandsk. Men husene står.

→ Friedrichstadt

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Friedrichstadt. Grundlagt 1621 af hollandske remonstranter. Tysklands eneste hollandske by.

Gå rundt om markedspladsen — det tager 15 minutter. Stop ved Mennonitenkirche fra 1707 (lille, hvidkalket, et træorgel der stadig virker). En café ved kanalen sælger Smoutebol — hollandsk æbleskive — for 2 € stykket. Spis to. Du har lang dag foran dig.

St. Peter-Ording — bilen på stranden, pæle-husene på vadefladen

Fra Friedrichstadt sydpå og derefter vestpå ad ==L33== mod Eiderstedt-halvøen. 35 km i alt. Vejen er smal, to spor, og hyppigt smal asfalt over diget — du kan se ud over marsken på begge sider. Halvøen er flad som et gulvtæppe. Bortset fra Westerhever Leuchtturm — fyrtårnet på en flad eng, omgivet af to lavere stations-bygninger, og synligt fra 15 km afstand fordi der ikke er andet at se.

Du ankommer til St. Peter-Ording. En lille by uden midte. Spredte hoteller, et par butikker, og så stranden. 12 kilometer lang. Op til 2 km bred ved lavvande. Det er Tysklands største strand, og det er den eneste i Tyskland (sammen med Borkum) hvor du må køre bilen direkte på sandet. Du betaler 10 € i bom-bidrag og kører ned ad en grusrampe. Sandet er hårdt nok til Volkswagen Polo, blødt nok til at en jeep kan stå fast hvis tidevandet stiger hurtigere end forventet.

På vadefladen ude i havstokken står seks pæle-restauranter — træhuse på 7 meter høje pæle, byggede sådan fordi tidevandet ved højvande dækker hele området hvor de står. Du kan gå derud over en træbro fra stranden, eller parkere bilen 100 meter væk på sandet og gå. Strandbar 54° Nord har østers fra Sylt og hvidvin på terrassen — vinden gennem sprækkerne i træet er konstant.

Når du står på diget her ved lavvande, kan du på en klar dag se prikker langt ude i havet. Det er ikke skibe. Det er Halligen — små marsk-øer på en til ti hektar, bygget af aflejringer over århundreder. Ti af dem er beboet. Husene står på en kunstig høj kaldet ==Warft== fordi øen forsvinder helt under vand 20-50 gange om året under stormflod. Beboerne bliver i husene og venter på vandet trækker sig. Det kaldes ==Land unter==. Børnene har en uges fri fra skole hvis vejen ud er oversvømmet. Det er en del af kontrakten med havet derude.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

St. Peter-Ordings pæle-huse. Bygget på 7 meter høje stolper fordi tidevandet dækker alt ved højvande. Strand på 12 km.

Tönning — Multimar Wattforum og sælunger bag glas

Sydøst fra St. Peter-Ording 25 km ad B202 til Tönning. Det er en lille havne-by med markedsplads i klassisk nordtysk stil — sluse-port mod Ejderen, en kornkran fra 1783 ved kajen, og det vigtigste vadehavscenter i hele Tyskland: Multimar Wattforum.

Multimar er ==vadehavets nationalparkcenter==. Et 60 meter langt akvarium med vand fra Vadehavet, sæler, fladfisk, krabber, og et 18 meter langt finhval-skelet hængt fra loftet (en hval der strandede ved Sylt i 1997). Indgang 12 €. Regn med 2 timer, mere hvis du har børn med.

Büsum — krabbekuttere, slutaften

Sydpå fra Tönning 25 km ad ==B5 + B203== til Büsum. Byen er Tysklands største krabbe-havn — ==Nordseekrabben==, de små brune Crangon crangon, fanges her i tons hver uge. Du kører ned til havnen, parkerer ved Hafenstrasse, og går mellem 30-40 ==Krabbenkutter== — små stålbåde med høje styrehus og et net hængt fra mast. Hver båd har sit eget navn malet på agterspejlet: Wattläufer, Nordlicht, Klar zur Wende.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Büsums Krabbenkutter. 30-40 stålbåde fanger Nordseekrabben hver uge. Lugten af havvand og maskinolie.

På kajen sælger fiskerne deres fangst direkte fra en lille bod — 100 g pillede krabber i en plastik-kop, 8 €, spises med en træske og en skive franskbrød. Det er den slags forret hvor du står op og ser på vandet mens du spiser. Salt, lidt jord, en sødme. Det smager som havet lugter.

Du har set Vadehavet ude på stranden i dag.
I morgen ser du det fra oven, fra Elbe-færgen, og forstår hvor stort det faktisk er.

Meldorf — Dithmarschens katedral

Fra Büsum sydøst ad ==B203== 30 km til Meldorf. Byen er gammel hovedstad i ==Dithmarschen== — en historisk fri bondeprovins der i 400 år (1227–1559) ikke havde nogen overherre. Bønderne styrede sig selv. De slog danske hære to gange. De handlede direkte med hansaen. Det er en af de mærkeligste statsdannelser i Europas historie.

Midt i byen står Meldorfer Dom — en rød mursten-katedral fra 1250 der er voldsomt overdimensioneret for en by på 7.000 indbyggere. Det er det Dithmarschens-bønderne byggede mens de var rige. Indvendigt er hvælvene 25 meter høje, og der står et træ-krucifiks fra 1330 over alteret som har overlevet både reformationen og bombardementer.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Meldorfer Dom. Bygget 1250 af bønder der havde gjort sig fri af enhver herre. Hvælvene er 25 meter høje.

Brunsbüttel — sluseskuespillet ved Nord-Ostsee-Kanals udløb

Sydpå ad ==B5/B431== 25 km til Brunsbüttel. Her møder du Nord-Ostsee-Kanal — den 99 km lange kanal der forbinder Østersøen med Nordsøen, åbnet i 1895 af kejser Wilhelm II selv. Den ==mest trafikerede kunstige vandvej i verden== målt på antal skibe. Mere end 26.000 skibe per år — flere end Suez-kanalen og Panama-kanalen hver for sig.

I Brunsbüttel ender kanalen i Elben gennem to gigantiske sluser. Der er en offentlig udsigtsplatform ved den nordlige sluse (gratis) hvor du kan stå og se ==containerskibe på 200 meters længde== sejle ind i et betonbassin, vandet sænkes 2 meter, slusen åbner, skibet glider ud i Elben mod Hamburg. Hele processen tager 25 minutter. Du kan tilse fire skibe på en formiddag.

Elbe-færgen — fem kilometer over Tysklands største flod

Færgekajen ligger 2 km nedstrøms fra slusen. Når den sejler (typisk hver halve time, kl. 5-23 i sommerhalvåret) tager overfarten 20 minutter og koster 23 € for en bil med fører. Du står ude på dækket. Elben er 3 km bred her. Måger flyver med færgen.

På den sydlige bred skifter landskabet umiddelbart. Marskens flade græsenge slipper, og asfalten begynder at hæve sig svagt. Du ser de første ==rapsmarker== — store rektangler i klar gul om foråret, mørk muld om efteråret — og de første ==Niedersachsen-bondegårde== med store enkelt-stående trælader. Vindmøller står stadig i striber, men nu i tykkere klynger. Du kan tælle 30-40 i synsfeltet samtidig. Tyskland har omkring 30.000 landvindmøller — flest i Niedersachsen og Schleswig-Holstein. Du kører gennem to af landets vindrigeste delstater.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Elbe-færgen Brunsbüttel↔Glückstadt. 5 km overfart, 20 minutter. Sejler ikke i hård vinter — tjek elbfaehre.de.

Glückstadt — hollandsk barok ved Elben

Du ankommer til Glückstadt — "Lykkebyen". Grundlagt i 1617 af Christian IV som dansk modvægt til Hamburg, og byen var dansk frem til 1864. Christian IV fik byen tegnet af hollandske byplanlæggere: et sekskantet centrum med markedsplads i midten og gader der stråler ud som eger fra et hjul.

Stop på Markt — den sekskantede plads med Stadtkirche (1623) i midten. Husene rundt om er en blanding af dansk og hollandsk barok — trappegavle, røde mursten, hvide vinduskanter — fordi Christian IV inviterede sephardiske jøder og hollandske remonstranter til at bosætte sig her. Sephardiske jøder fik handelsprivilegier i 1619 — usædvanligt rummeligt for tiden.

Specialitet: ==Glückstädter Matjes==. Saltede sildefileter fanget i Nordsøen, modnet i fade — en lokal version af hollandsk maatje. Spises rå med løg og rugbrød. Matjes Manufaktur ved havnen sælger dem direkte fra fade for omkring 8 € for tre stykker på rugbrød.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Glückstadts Markt med Stadtkirche-tårnet (1623) og de hollandske barokfacader. Christian IV grundlagde byen 1617 som dansk modvægt til Hamburg.

Stade — Hansa-pakhuse langs Schwinge

Sydøst ad ==B431== 45 km til Stade. B431 er en gammel landevej der følger Elbens sydlige bred — du kan ikke se floden de fleste steder, men landskabet er fladt og fugtigt, og hver tredje gård har en høne der krydser vejen som om hun ejer den. Stade var medlem af ==Hansa-forbundet== fra 1259 til 1601 og en af de vigtigste handelsbyer ved Elbe-mundingen før Hamburg overtog.

Du kører ind til Alter Hafen — pakhus-havnen ved Schwinge-floden. Røde teglsten i tre etager med store læsseluger, og en træ-kran fra 1661 på kajen (==Holzkran==, brugt indtil 1898, restaureret 1977).

De sidste 90 km — A27 mod Bremerhaven

Fra Stade vestpå ad ==A27== 90 km til Bremerhaven. Motorvej, fire spor, lige. Du har Elbe-mundingen på højre hånd det meste af vejen, og når den åbner sig mod Nordsøen kan du se ==store containerskibe ude i bugten== der venter på lods til Hamburg.

Du ankommer Bremerhaven via Auswandererstraße. Navnet er ikke tilfældigt. Det her er den vej hvor 7,2 millioner mennesker mellem 1830 og 1974 gik mod udvandringskajen for at sejle til USA. Du parkerer ved Auswandererhaus (vi besøger det i morgen). Sov i Bremerhaven.

"7,2 millioner mennesker gik den her vej."
De fleste vendte aldrig tilbage. Du gør.

Klimahaus 8° Ost — gennem otte klimazoner i én bygning

Du starter dagen ved Klimahaus 8° Ost, åbnet 2009. Bygningen følger 8. østlige længdegrad fra Bremerhaven sydpå og tilbage — du går fra schweiziske alper til Sahara til Antarktis-isvæg (==-6°C, faktisk==) til Samoa-strand i tropisk fugtighed. Tag jakken du ellers ville have ladt i bilen.

→ Klimahaus Bremerhaven

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Klimahaus 8° Ost. Antarktis-zonen er -6°C. Du har behov for jakken du ellers ville have ladt i bilen.

Regn med 2-3 timer. Billet 18 €. Caféen ligger inde i tropezonen.

Auswandererhaus — kaj-scenen fra 17. august 1888

200 meter væk ligger Deutsches Auswandererhaus. Det er bygget som en ==tids-rejse==: du indløser en billet med et navn på (en rigtig udvandrer, dokumenteret), og følger personens rejse fra kufferterne på kajen i Bremerhaven til ankomsten i USA. Den centrale udstilling er en rekonstrueret kaj fra 17. august 1888 — natlig belysning, kufferter stablet, statuer af familier ved rælingen, lyden af mågeskrig og dampskibspiber.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Auswandererhaus. 7,2 mio. tyskere udvandrede fra denne kaj 1830-1974. Mange aldrig tilbage.

Mellem 1830 og 1974 rejste ==7,2 millioner== mennesker over den kaj. De fleste til USA — Pennsylvania, Wisconsin, Texas. Hvis du har en amerikansk ven med tysk efternavn (Mueller, Schmidt, Hoffmann, Weber) — sandsynligheden er stor for at vedkommendes oldemor stod præcis der hvor du står nu. Museet trækker dig 3 timer hvis du går grundigt igennem.

A27 mod Bremen — 50 minutter langs Weser

Ud på A27. Motorvej fire spor, 65 km. Du følger ==Weser== — Tysklands sjette længste flod — det meste af vejen, men du kan kun se den fra en enkelt rasteplads. Vejen er anlagt i 1970'erne, asfalt er nyere, ingen revner, ingen vejarbejde. Hastighedsgrænse skifter mellem 120 km/t og fri fart i korte stykker — hold øje med skiltene. Tyske bilister overhaler stille og hurtigt; flyt dig til højre når de kommer bag dig.

Bremen og Bremerhaven er én delstat — Freie Hansestadt Bremen — men ==geografisk 65 km adskilt==. Tysklands eneste eksklave af sig selv. Niedersachsen ligger imellem. Det er det andet sted i Europa hvor en delstat er splittet i to af en anden delstat (det første er italienske Campione d'Italia i Schweiz). Du kører hele Niedersachsen-delen af turen indenfor en time uden at have ærinde der.

Bremen — Marktplatz, Roland og Rathaus

Du parkerer ved Domsheide P-hus og går 200 meter til Marktplatz. Pladsen er ==UNESCO siden 2004==. Tre ting står her:

For det første Rathaus — bygget 1409, ombygget i weser-renæssance i 1609, stadig i brug som rådhus. I kælderen ligger Ratskeller, Tysklands ældste vinrestaurant (1408). Bagest i den ligger en lille kælder med tolv tønder der hedder ==Apostelfass==. Én af dem (Rüdesheim, årgang 1653) indeholder stadig vin — Tysklands ældste gemte tøndevin. Den serveres ikke længere. Den dampes der ud af cirka 5 cl om året, og når den er væk, er den væk. Spørg en tjener om at få den vist hvis du spiser nede i Ratskeller.

For det andet Roland-statuen — en 5,5 meter høj stenstatue af en ridder fra 1404 der står på pladsen og kigger mod Domen. ==Roland var symbol på byens frihed== — så længe han stod, var Bremen en fri Hansa-by. Han har stået i 621 år. UNESCO erkender ham som "den ældste og mest karakteristiske" af alle bevarede Roland-statuer i Europa.

→ Bremen Rathaus og Roland

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Bremen Marktplatz. Rathaus fra 1409, Roland-statuen fra 1404. UNESCO 2004.

For det tredje, langs sidefacaden af Rathuset, står ==brønzeskulpturen af de fire stadtmusikanter==: ==æsel, hund, kat og hane==, stablet på hinanden. Skulpturen er fra 1953 (Gerhard Marcks), men eventyret er Brødrene Grimms fra 1819. Æslets to forben er ==slidt blanke== fordi tradition siger at hvis du holder dem med begge hænder og siger et ønske, går det i opfyldelse. 75 år af turister har slidt bronzet ned til kobber-orange.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

De fire stadtmusikanter. Æslets forben er slidt blanke. Hold dem og ønsk dig noget.

Schnoor — Bremens ældste kvarter

300 meter syd for Marktplatz ligger Schnoor-Viertel — Bremens ældste bevarede kvarter, 15.-16. århundrede. Smalle stenpikkede gader, små bindingsværkshuse, og en del af dem hælder skævt fordi grundvandet under dem flytter sig om sommeren. Navnet kommer af nedertysk "Schnoor" = snor, fordi husene står på række langs en lille kanal som perler på en snor.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Schnoor. Bremens ældste kvarter, 15.-16. århundrede. Husene hælder fordi grundvandet flytter sig.

Vi anbefaler at gå 15-20 minutter rundt uden plan. Husene er for små til at være forretninger i moderne forstand — du finder ==en kunsthåndværker der laver glasperler, en lille te-butik, et juvelersted med rav==. Hvis det er december, har Schnoor sin egen lille julemarked med 15 boder og en blæser-orkester der spiller julemusik foran St. Johann-kirken.

"Vadehavet kan ses fra månen."
Nu har du set det fra jorden. Det er stadig stort.