Den tyske Østersøkyst er rød murstensgotik, hvidt kridt og brune fiskersejl. Den begynder i Lübecks skæve byport og ender med fødderne i sandet på en søbro fra kejsertiden.
3 etaper · ca. 450 km · 3-4 dage · Lübeck → Usedom
Første etape er 81 km fra Lübeck til Wismar — to hansebyer, en strand undervejs, og kornmarker der lyser gult i maj. Anden etape er 187 km til Rügen via Stralsund og over Tysklands største skråstagsbro, med en mulig afstikker nordpå til et røgeri ved verdens ende. Tredje etape åbner ved kridtklipperne ved Königsstuhl og kører derfra sydpå hele dagen, over en klapbro, til kejserbadene på Usedom.
Det her er en lang kyst, og vi siger det ærligt: to af dagene er på cirka 185 km. Men vejen er fladere end Bayern, lyset er længere, og hver hanseby har gemt sin egen historie i gadeplanen. Vand, mursten, kridt, vind.
Rute 8 · Tyskland
Østersøkysten — fra Lübeck til Usedom
Lübeck → Wismar → Stralsund → Rügen → Usedom
Pe-sa · CC BY 3.0
Hele ruten
450 km langs den tyske Østersø
Lübeck til Usedom · hansebyer, en bro til en ø, kridtklipper og kejserbade
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser dig steder vi synes er værd at køre efter, men kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er dit ansvar at tjekke åbningstider, færgetider og aktuelle vejforhold. Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Klapbroerne til Usedom åbner for skibe flere gange om dagen. En vej der var fin i juni kan være ufremkommelig i november.
Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur.
Du starter ved en byport så tung at den synker. Holstentor har sat sig ned i den bløde lübeckske jord lige siden 1478, og det sydlige tårn hælder synligt. Otte timer senere parkerer du ved en hansehavn hvor svenskerne sad i 155 år.
Lübeck ligger på en ø. Floden Trave og en gravet kanal slår en ring om den gamle by, og når du nærmer dig vestfra, ser du syv kirketårne stikke op over vandet i en silhuet der har solgt postkort i hundrede år. Men det første du møder, er Holstentor — den dobbelttårnede byport af rød tegl, bygget færdig i 1478. Den er ikke restaureret pæn. Den er skæv. Undergrunden er sumpet, og porten har sat sig så meget gennem århundrederne, at murene hælder mod hinanden foroven. Indskriften over buen siger Concordia domi foris pax — enighed hjemme, fred udadtil. Hansekøbmændene mente det som en trussel mod konkurrenterne.
Gå ind i den gamle by hvis du har en formiddag. Lübeck var Hansaforbundets hovedstad — "Königin der Hanse", dronningen af de godt to hundrede handelsbyer der styrede Østersøen i middelalderen. Hele Altstadt er på UNESCO's liste siden 1987, og du mærker hvorfor: gaderne er smalle, gavlene er trinvise, og der lugter af marcipan. Det er ikke en talemåde. Konditoriet Niederegger har lavet mandelmasse på Breite Straße siden 1806, og duften af ristede mandler driver ud gennem døren hver gang en gæst går ind.
Andrzej Otrębski · CC BY-SA 4.0
Lübeck set hen over Trave. Syv tårne, en ring af vand, og pakhuse der har stået siden hanseatisk tid. Thomas Mann voksede op her — og hævnede sig på byen i Buddenbrooks.
Thomas Mann blev født her i 1875, søn af en købmandsfamilie, og brugte byen som kulisse for Buddenbrooks — romanen om en hanseslægts forfald, der gav ham Nobelprisen. Lübeckerne var ikke glade. De genkendte sig selv, og ikke på en flatterende måde. I dag er der et museum i familiens gamle hus. Marcipanen tilgav ham hurtigere end byrådet gjorde.
Når du sætter dig ind i bilen igen, kører du østpå ud af byen og finder B105. Det er rygraden på hele denne kyst — den gamle hovedvej mellem Lübeck og færgehavnene mod øst, færdigbygget allerede i 1847. Et enkelt sted hører du måske om alléerne der engang hvælvede sig over vejen; de fleste forsvandt da man rettede kurverne ud i 1970'erne. Tilbage er der to spor, jævn asfalt, og et landskab der åbner sig.
Og hvilket landskab. Nordvestmecklenburg er kornland og rapsland. Kører du her i maj, forvandler markerne sig til store gule flader der lyser helt ud til horisonten — lokale kalder strækningen "en rapsodi i gult". Sænk vinduet. Rapsblomst dufter sødligt og tungt, en lugt der lægger sig i bilen og bliver hængende kilometer efter kilometer. En musvåge sidder på en hegnspæl og kigger på dig som om du forstyrrer.
Det er her cyklen kommer ud, hvis du har den med. Ostseeküsten-Radweg — Østersøkyst-cykelruten — løber knap 700 km fra Lübeck-Travemünde helt til Ahlbeck på Usedom og følger nogenlunde præcis din bilrute. Den er overvejende flad og gennemskiltet med eget logo. Vil du smage en bid af den, så park bilen i Boltenhagen og tag en tur ud langs diget — kysten på den ene side, kornmarker på den anden, og næsten ingen stigninger.
Halvvejs, ved Grevesmühlen, kan du dreje nordpå mod kysten og lægge ti kilometer til turen for at ramme Boltenhagen — det første rigtige badested på ruten. Lang, hvid sandstrand, en søbro der rækker ud i vandet, og rækker af strandkurve: de overdækkede flettede kurvestole som tyskerne har siddet i siden 1880'erne for at gemme sig for blæsten. De kommer igen og igen på denne kyst. Vænn dig til dem.
Nemracc · CC BY-SA 4.0
Strandkurven — den tyske Østersøs nationalmøbel. Opfundet i 1882 i Rostock for en gigtramt dame der gerne ville sidde ude i blæsten alligevel.
Husk håndklædet. Vandet i Boltenhagen er lavt og bliver lunt om sommeren — Østersøen er brak, mindre salt end Nordsøen, og bunden er fin sand uden tang. Det er børnevenligt på en måde Vesterhavet aldrig bliver. Bølgerne her vælter ingen om.
De sidste tyve kilometer ruller du ned mod Wismar. Du aner byen før du ser den: kirketårnene rejser sig over de flade marker, tre kolosser af rød tegl der har markeret havnen for søfarende i 700 år. Wismar var hanseby, og siden 2002 står den sammen med Stralsund på UNESCO's liste for sine middelalderlige bykerner.
Kør ned til Alter Hafen, den gamle havn. Her ligger fiskerkutterne stadig ved kaj, og om morgenen sælges fangsten direkte fra bådene — en Fischbrötchen med nyrøget sild, spist stående med ryggen mod en pullert. Over havnebassinet vogter Wassertor, byens sidste bevarede byport fra omkring 1450. En fisker i gule waders spuler dækket og lader som om turisterne ikke findes.
Herbert wie · CC BY-SA 4.0
Alter Hafen i Wismar. Wassertor til venstre — den sidste af fem byporte, der overlevede. Her filmede Murnau dele af vampyrfilmen Nosferatu i 1921.
Gå op til Markt, en af Nordtysklands største markedspladser. Midt på pladsen står Wasserkunst, en pavillon fra 1602 der i århundreder forsynede byen med vand. I hjørnet finder du et rødt gavlhus de lokale kalder "Alter Schwede" — den gamle svensker. Det er Wismars ældste borgerhus, fra omkring 1380, og navnet stammer fra dengang byen var svensk.
For det var den. Efter Trediveårskrigen tilfaldt Wismar Sverige i 1648, og byen forblev på svenske hænder i halvandet århundrede. Først i 1803 blev den pantsat til Mecklenburg — og Sverige opgav først formelt sit krav i 1903. Den dag i dag fejrer byen sin svensketid hver august med Schwedenfest: optog, kanonsalut og blå-gule faner over en tysk markedsplads.
Mussklprozz · CC BY-SA 4.0Rabanus Flavus · Public domain
Markt med Marienkirches tårn (venstre) og St. Nikolais kæmpeskib (højre). Nikolais hvælv rejser sig 37 meter — et af de højeste murstenskirkerum i verden.
Marienkirche blev sprængt i luften i 1960. Den var krigsskadet, men ikke uopretteligt — DDR-styret rev den ned af politiske grunde og lod kun tårnet stå. I mere end 60 år har det stået alene over byen som en afhugget finger.
Spis aften i Wismar. Find et sted ved havnen med friskfanget fladfisk på kortet — Scholle eller Flunder, stegt i smør med bacon og brunede kartofler, sådan som de gør det her på kysten. Sov med havlugt gennem vinduet. I morgen er det en lang dag østpå, og den ender på en ø.
Praktisk · etape 1
Vejen: B105 hele vejen, to spor, jævn asfalt, fladt. Afstikkeren til Boltenhagen lægger ca. 10-15 km til turen — værd det på en solskinsdag.
Når du ankommer: Wismars gamle bykerne er kompakt og delvis gågade. Den gamle havn ligger få minutters gang fra Markt.
Hvis det regner: Lübecks gamle by tåler regn — den er fuld af overdækkede passager, kirker og det europæiske hansemuseum. I Wismar holder Welt-Erbe-Haus og St.-Georgen-kirken dig tør.
Pause før etape 2
Hold ind ved Wismars havn
Næste morgen kører du østpå ad B105 mod Rügen. Bilen henter du ved den gamle havn. Scan QR'en til etape 2 — den fører dig forbi Stralsund og over broen til kridtøen.
SLUT-GPS: 53.8960, 11.4585 · Alter Hafen, Wismar
I morgen ruller du 187 kilometer mod øst, krydser Tysklands største skråstagsbro, og overnatter på en ø af kridt.
Det er den lange dag. 187 kilometer østpå gennem flad hanseslette, en pause i en by hvor rådhuset er bygget som en kulisse, og til sidst en bro der løfter dig 42 meter over vandet og sætter dig ned på en ø af kridt og bøgeskov.
Du forlader Wismar mod øst og er hurtigt tilbage på B105. Det første lange stræk er ren transit, og vi siger det ærligt: de næste hundrede kilometer mod Stralsund er kysten på afstand, ikke i ansigtet. Vejen løber et stykke inde i landet, syd om Rostock, gennem en bølgende slette af korn og raps og lave landsbyer med navne der ender på -hagen og -storf. Det er en god dag at lade en lang playliste køre.
Men der er ting i kanten af synsfeltet. Ved Ribnitz-Damgarten, hvor du krydser floden Recknitz, kører du ind i Bernsteinland — ravets land. Østersøen skyller stadig rav op på strandene her, fortættet harpiks fra fyrreskove der voksede for 40 millioner år siden, og byen har et helt museum dedikeret til det gyldne sten. Nordpå herfra, hvis du har en ekstra dag, ligger halvøen Fischland-Darß-Zingst med nogle af kystens vildeste strande. Den gemmer vi til en anden tur.
Det er også her, mod nord, at de brune sejl hører hjemme. Zeesboote — traditionelle fiskerbåde med rustrøde sejl — krydsede engang de lave laguner, Boddengewässer, bag halvøen. Sejlene fik deres farve fra en imprægnering af egebark, okker og hørolie der gjorde dem rådbestandige. I dag sejler bådene mest til regatta, men synet er det samme: et brunt sejl mod gråt vand, skævt for vinden.
WSee · CC BY-SA 4.0
Zeesboote under brune sejl på Boddenen. Farven er ikke æstetik — det er egebark og okker, der gjorde sejlene rådbestandige. UNESCO satte sejladsen på listen over immateriel kulturarv i 2018.
Efter omkring to timers kørsel rejser Stralsund sig. Hold ind. Det er ikke en by man kører forbi. Den ligger på en halvø ud mod Strelasund, omgivet af vand på tre sider, og hele den gamle bykerne — som Wismars — er UNESCO-arv siden 2002. Her toppede den nordtyske murstensgotik, Backsteingotik, og det ser man tydeligst på Rathaus.
Stralsunds rådhus har en skuegavl — en facade der er ren teater. Den rejser sig højere end bygningen bag den, gennembrudt af roset-vinduer så himlen kan ses igennem, bygget for at imponere konkurrerende hansebyer der sejlede ind i havnen. Bag den knejser Nikolaikirche med sine to spir. Det er en by der i 1300-tallet ville fortælle verden at den havde råd. Den havde råd.
Raimond Spekking · CC BY-SA 4.0Klugschnacker · CC BY-SA 3.0
Stralsunds rådhusgavl (venstre) — en facade bygget højere end huset bag, så himlen ses gennem rosetterne. Hele den gamle by fra luften (højre), klemt ud på sin halvø.
Spis frokost her — en Bismarckhering eller en fiskesuppe ved havnen, hvor det moderne Ozeaneum med sine bølgede sølvfacader trækker familier til om eftermiddagen. Så er det tid til broen.
Der går to broer til Rügen. Den gamle Rügendamm fra 1936 er en lav dæmning med en klapbro. Den nye er noget andet. Strelasundquerung — Rügenbrücke — blev indviet i oktober 2007 og er Tysklands største skråstagsbro: 4.097 meter lang i alt, med en pylon der rager 128 meter op og en frihøjde på 42 meter så skibene kan passere under. Du kører op i en lang bue, og et øjeblik er der kun himmel i forruden og vand under dig. Så er du på øen.
Rügen er Tysklands største ø, og den føles straks anderledes. Vejene smalner, og bøgetræerne hælder ind over asfalten i grønne hvælvinger. Øen er kendt for sine alléer — kilometer efter kilometer af gamle træer plantet i lige rækker langs vejene. Kør langsomt. Lyset falder i striber gennem løvet, og det skifter for hver kilometer.
Det er her cyklen for alvor giver mening. Rügen er gennemvævet af cykelstier, og Ostseeküsten-Radweg følger øens østkyst forbi netop Prora og Binz — flad, skiltet, tæt på vandet. Park bilen i Binz, tag cyklen ud langs stranden mod Prora-kolossen, og kør tilbage. Bøgeskoven står lige op til sandet, og du hører Østersøen hele vejen.
Du sætter kursen mod sydøstkysten og Binz, øens største og elegante badested. Men lige inden ligger noget helt andet i skoven: Prora.
Dr. Schorsch · CC BY-SA 3.0
Prora. Otte identiske blokke, planlagt til 4,5 kilometers længde. Perspektivet forsvinder, før bygningen gør.
Prora er en bygning det er svært at fatte størrelsen af. Nazisternes Kraft durch Freude-organisation lagde grundstenen i 1936 til et feriekompleks for 20.000 arbejdere på én gang — "de tyvetusindes badested". Otte identiske betonblokke skulle strække sig 4,5 kilometer langs stranden, hvert værelse med havudsigt. De byggede til 1939, da krigen stoppede det hele. Ikke én feriegæst overnattede her nogensinde.
Den længste bygning i verden, planlagt som glæde på recept — og den husede aldrig en eneste glad gæst. Først soldater, så DDR-soldater, så forfald. Først efter 2012 blev blokkene solgt fra og lavet om til ferielejligheder. I dag kan du faktisk holde ferie i Prora. Det er måske den mærkeligste vending i tysk arkitekturhistorie.
Lad bilen stå et øjeblik og gå langs facaden. Den forsvinder i perspektivet i begge retninger. Et dokumentationscenter i en af blokkene fortæller historien uden at pynte på den — om en stat der ville organisere selv folks ferie, og som byggede en koloss til formålet og aldrig blev færdig.
Så de sidste få kilometer ind til Binz. Her er tonen vendt helt om: hvid Bäderarchitektur — badearkitektur fra kejsertiden — med snørklede altaner og verandaer, en bred strandpromenade, og en søbro der rækker ud i Østersøen. Strandkurvene står i rækker på sandet. Det er her du sover.
Alraunenstern · CC BY-SA 4.0
Binz' søbro. Bag den ligger byen i hvid badearkitektur fra omkring 1900 — verandaer, snørklede altaner, og et kurbad-eftermæle der overlevede både kejser og DDR.
Gå en tur ud på søbroen før det bliver mørkt. Stranden er bred og hvid, vandet roligt og brak, og bag dig lyser de hvide villaer op i aftensolen. En ældre dame i en strandkurv har trukket tæppet op om knæene og læser, selvom det trækker fra havet. Hun har siddet sådan før. Det skal du også.
Husk håndklædet. Stranden i Binz er en af kystens fineste — hvidt sand, lavt brakvand, og strandkurve i lige rækker. Vil du have den lange version, strækker stranden sig ubrudt nordpå forbi Prora i kilometervis. Vandet er køligt selv om sommeren; Østersøen har ingen Golfstrøm at varme sig på. Men bunden er blød sand, og der er ingen sten at træde på.
Og hvis du har en hel dag i overskud, peger Rügen længere mod nord — mod et fiskerleje ved verdens ende, hvor en dansk konge engang gjorde en ende på hedenskaben. Det er en afstikker, ikke en del af ruten. Men det er en god en.
Felix König · CC BY 3.0
Kap Arkona, Rügens nordspids. Schinkels firkantede teglfyr fra 1827. På klinten lige her lå ranernes tempelborg, til en dansk konge satte ild til den i 1168.
Praktisk · etape 2
Vejen: Lang dag. Det første lange stræk til Stralsund er flad transit ad B105. Læg pauserne i Ribnitz-Damgarten og Stralsund.
Broen: Begge broer til Rügen kan have kø i højsæsonen. Den gamle Rügendamm har en klapbro, der lukker for skibstrafik.
Vitt: Selve fiskerlejet kan ikke nås med bil — du parkerer ved Putgarten/Kap Arkona og går eller tager den lille bane ned. Det er en del af charmen.
Hvis det regner: Ozeaneum i Stralsund er en hel eftermiddag indendørs. På Rügen holder dokumentationscentret i Prora dig tør og giver mening i regnvejr.
Pause før etape 3
Hold ind i Binz
I morgen kører du først nordpå til kridtklipperne, og derfra sydpå hele dagen mod Usedom. Bilen henter du i Binz. Scan QR'en til etape 3 — den begynder ved Østersøens mest malede klint.
SLUT-GPS: 54.4006, 13.5933 · Binz, Rügen
I morgen står du på kanten af 118 meter hvidt kridt — og kører derfra ned til en søbro hvor kejseren badede.
Du begynder dagen på kanten af en hvid klint, som en maler stod på for to hundrede år siden og gjorde til verdens mest berømte kridt. Så vender du bilen sydpå og kører resten af dagen mod kejsertidens badebyer på Tysklands østligste ø.
Kør nordpå fra Binz med det samme om morgenen, mens lyset er friskt. Vejen op gennem Jasmund Nationalpark går gennem Tysklands største sammenhængende bøgeskov ved kysten — så gammel og urørt at UNESCO i 2011 satte den på verdensnaturarvslisten sammen med andre gamle bøgeskove i Europa. Jasmund er samtidig Tysklands mindste nationalpark, kun godt 3.000 hektar, hvoraf en femtedel er hav. Lille, men ikke til at glemme.
Bilen sætter du ved Hagen uden for parken — de sidste kilometer ind til klinten er for fødder eller skovbane, ikke for biler. Gå ud gennem bøgeskoven. Stammerne er høje og glatte og grå, kronerne lukker for himlen, og der er stille på den måde gammel skov er stille. Så åbner træerne sig, og du står på kanten.
Klugschnacker · CC BY-SA 3.0
Kridtkysten ved Stubbenkammer. Det hvide kridt er aflejret skal fra encellede havdyr — millioner af år presset sammen, nu skåret op af havet til en lodret væg.
Königsstuhl — Kongestolen — er den højeste og mest berømte af klipperne: 118 meter rent hvidt kridt der styrter lodret ned i et vand så turkist at det ikke ligner Østersøen. Kridtet er aflejret havbund fra Kridttiden, skaller af mikroskopiske dyr presset sammen i 70 millioner år, og havet hugger stadig stykker af det. Efter en storm ligger der friske hvide skred ved foden.
Det var her Caspar David Friedrich stod. Romantikkens største tyske maler blev født i Greifswald lige syd for øen i 1774, og han vandrede Rügen igennem syv gange med sin skitsebog. Hans maleri "Kreidefelsen auf Rügen" fra omkring 1818 — tre figurer på kanten, det hvide kridt, det uendelige hav — er blevet selve billedet på romantisk længsel. Du står nogenlunde hvor han stod. Det bedste kig på selve klippen får du fra Victoria-Sicht lidt sydpå, eller fra den nye skywalk-platform.
Rügens kridt blev malet fint og solgt som tandpasta og helsekur. I 1930'erne kaldte Sassnitz sig ligefrem et "kridt-kurbad". Det samme stof Friedrich malede som det sublime, gned folk på tænderne.
Leonhard Lenz · CC0
Bøgeskoven i Jasmund. Den er på UNESCO's verdensnaturarvsliste — Europas gamle bøgeskove, urørt nok til at fortælle hvordan kysten så ud før mennesket ryddede den.
Så vender du bilen. Resten af dagen er sydpå, og du må først forlade øen den eneste vej der er — tilbage over broen ved Stralsund. Det er ikke en omvej, det er bare øens geografi: Rügen slipper dig kun ét sted. Tag det roligt, kig en sidste gang på alléerne der lukker sig over vejen, og kør ud.
På fastlandet ruller du sydpå mod Greifswald — Caspar David Friedrichs fødeby, en gammel universitets- og hanseby med en bagklog stolthed over den søn der malede sig udødelig. Herfra fortsætter du gennem et fladt, åbent kystland mod Anklam og videre mod Wolgast, porten til Usedom.
Og her møder du dagens lille forhindring: klapbroen. Usedom er en ø, og broen ved Wolgast — Peenebrücke, lokalt kaldet "det blå under" — er en klapbro fra 1930'erne der løfter sig for at lade skibe passere på floden Peene. Når den er oppe, holder bilkøen og venter. Det kan tage en god håndfuld minutter. Sluk motoren, rul vinduet ned, kig på en coaster der glider igennem. Du er på vej til en ferieø; der er ingen grund til at have travlt.
Usedom er Tysklands østligste ø, delt med Polen i den østlige ende, og den har Tysklands fleste solskinstimer — derfor kaldenavnet "solskinsøen". Du kører gennem fyrreskov og forbi indlandssøer, til du rammer østkysten og de tre kejserbade der ligger på stribe: Ahlbeck, Heringsdorf og Bansin.
De fik deres tilnavn — Kaiserbäder — fordi kejser Wilhelm II badede her, og overklassen fulgte efter. En sammenhængende strandpromenade på flere kilometer forbinder de tre byer, kantet af hvid badearkitektur: villaer med søjler, balkoner og verandaer, bygget da en badeferie var noget man klædte sig på til.
Lad bilen stå og tag cyklen — eller bare benene. Ostseeküsten-Radweg ender her på Usedom, og strandpromenaden mellem de tre kejserbade er flad, bilfri og bunden af hvid badearkitektur hele vejen. Det er den slags strækning hvor cyklen slår bilen: ingen parkering at lede efter, og du kan stoppe ved hver søbro du kommer forbi.
Unukorno · CC BY 4.0
Heringsdorf. Promenaden binder de tre kejserbade sammen, og søbroen rækker langt ud — en af de længste på det europæiske fastland.
Rejsens sidste punkt er Seebrücke Ahlbeck — den hvide søbro med de fire små tårne, der rækker 280 meter ud i Østersøen. Den nuværende bro er fra 1898 og er Tysklands ældste bevarede søbro, fredet siden 1986. Gå helt ud til enden. Under dine fødder skvulper det brakke vand, mågerne skriger, og bagved ligger en hel kyst af hansebyer og kridt og brune sejl, som du nu har kørt fra ende til anden.
Rosa-Maria Rinkl · CC BY-SA 4.0
Sidste strandkurv. Du mødte den første i Boltenhagen for to dage siden. Sæt dig. Du har fortjent den.
Husk håndklædet — også her, til allersidst. Stranden på Usedom er bred og hvid og blandt de fineste på hele kysten, og vandet er lavt langt ud. Bad fra Ahlbeck eller Heringsdorf, læg dig i en strandkurv, og lad den lange kørsel synke. Det her er enden på vejen.
To dage siden hældede en byport i Lübeck.
I går forsvandt en betonkoloss i perspektivet.
I morges stod du hvor Friedrich stod.
Nu skvulper Østersøen under en søbro fra 1898,
og du har fulgt kysten hele vejen ud.
Spis sidste aften i Ahlbeck med stegt fladfisk og udsigt til broen. Hvis du vil videre, ligger den polske grænse bare en spadseretur østpå — du kan gå over den på promenaden uden at vise pas. Men kysten her er en god slutning. Den begyndte i en hanseby og endte i en anden slags by, hvor folk kom for at bade i stedet for at handle.
Praktisk · etape 3
Klipperne: Bilen står ved Hagen uden for Jasmund Nationalpark. De sidste kilometer til Königsstuhl går til fods eller med skovbane.
Vejen: Lang dag igen. Du forlader Rügen samme vej du kom — over broen ved Stralsund. Læg en pause i Greifswald.
Klapbroen: Broen til Usedom ved Wolgast åbner for skibe flere gange dagligt. Regn med ventetid, særligt i sommersæsonen.
Hvis det regner: Kejserbadene har glasoverdækkede promenade-strækninger, og Heringsdorfs villakvarter tåler en paraply. Det historiske bademuseum holder dig tør.
Vejs ende
Du nåede den anden ende af kysten
Fra Lübecks skæve byport til en søbro på solskinsøen. 450 kilometer hanseby, kridt og strandkurv. Bilen står i Ahlbeck — resten er sand under fødderne.
