Romantischer Rhein — to etaper fra Bingen til Koblenz

Du står på Bingens flodpromenade. Rhinen er bred her, rolig, og fyldt med fragtskibe der ligger lavt i vandet med container eller kul. Ude i floden står et lille firkantet tårn på sin egen klippeknold — Mäuseturm, Musetårnet. Sagnet siger en grådig ærkebiskop blev ædt levende af mus derude som straf. Sandheden er kedeligere: det var et toldtårn, og Maut betyder told på gammeltysk. Men kig på det i morgenlys, og du forstår godt hvorfor folk hellere ville have musene.

Det er her dalen begynder for alvor. Sydpå mod Mainz er Rhinen flad og industriel. Lige nordpå, hvor du skal hen, klemmer floden sig ind mellem to skiferplateauer og bliver til noget helt andet. Du kører ud af Bingen mod nord ad B9 — to spor, jævn asfalt, floden på din højre hånd hele vejen. Inden for ti minutter ser du den første borg.

Bodow · CC BY-SA 4.0

Mäuseturm ved Bingen. Et toldtårn, ikke et musefængsel — men sagnet er bedre end skattevæsenet. Bag det rejser vinmarkerne sig op ad skiferen.

Burg Rheinstein ligger på en klippe lige syd for Trechtingshausen, omtrent 90 meter over vejen. Den ser middelalderlig ud, men det meste af den er yngre end de fleste danske gårde. I 1823 købte en preussisk prins, Friedrich Wilhelm, ruinen og byggede den op igen som romantisk drømmeslot — det første af sin slags på Rhinen. Det er ham og hans generation, der opfandt hele forestillingen om "den romantiske Rhin". Borgene du ser i dag, er for en stor dels vedkommende deres fantasi om hvordan middelalderen burde have set ud. Det gør dem ikke mindre flotte. Det gør dem bare yngre, end de lader som.

→ Burg Rheinstein

Marion Halft · CC BY-SA 4.0

Burg Rheinstein. Genrejst fra ruin i 1820'erne af en preussisk prins — den der startede hele Rhin-romantikken. Klatreturen op er stejl. Udsigten ned over floden betaler den tilbage.

Tolv kilometer længere fremme drejer dalen, og Bacharach dukker op mellem vinmarkerne. Stop her. Det er ikke til diskussion. Byen ligger inde bag en næsten komplet middelaldermur med tårne du kan gå rundt på — Postenturm, Markturm, Kühlerturm. Inden for muren er gaderne smalle og husene skæve af bindingsværk, og oppe på bjergsiden hænger ruinen af Burg Stahleck, der i dag er vandrerhjem. Halvvejs op ad skråningen står et rødt sandstens-skelet uden tag: Wernerkapelle, en gotisk kapelruin fra 1300-tallet, hvor lyset falder gennem vinduer, der ikke har haft glas i fem hundrede år.

Bacharach betyder noget i retning af "Bacchus' alter", og byen har dyrket Riesling så langt tilbage nogen kan huske. Find en vinstue — Toni Jost, Ratzenberger, en af de andre familier der har skiltet med året de begyndte — og bed om en tør Riesling fra de stejle marker udenfor. Den smager af våd skifer og umoden æble. Det er den smag, hele dalen er bygget på.

→ Bacharach

Joschi71 · CC BY-SA 4.0

Bacharach. Komplet bymur, skæve bindingsværkshuse, og Burg Stahleck over det hele. Victor Hugo kaldte den en af de smukkeste byer i verden. Han overdrev ikke meget.

Tre kilometer nord for Bacharach sker der noget, der ikke sker andre steder i Tyskland. Midt ude i floden, på en lille klippeø, ligger en borg, der ser ud som et stenskib, der har lagt sig for anker: Pfalzgrafenstein. Kong Ludwig der Bayer byggede den fra 1326 af én grund — at opkræve told af hvert eneste skib, der passerede. En kæde kunne spændes tværs over floden. Betalte du ikke, kom du ikke videre. Borgen er aldrig blevet erobret og aldrig ødelagt, for ingen gad belejre en told-station midt i en flod. Den står der stadig, hvid og spids, og virker fuldstændig urimelig.

På bredden bag den ligger den lille by Kaub med endnu en borg, Gutenfels, oppe på bakken. Du kan ikke køre ud til Pfalzgrafenstein — den ligger jo i vandet — men du kan se den perfekt fra B9, og en lille personfærge sejler derud, hvis du vil tættere på. Hold ind. Rul vinduet ned. Lyt til floden.

Videre nordpå snævrer dalen yderligere ind, og Oberwesel kommer til syne — byen med flest bevarede mur-tårne på hele Rhinen, seksten af dem, og en stor gotisk kirke i rød sandsten nede ved vandet. Over byen, på en skovklædt knold, ligger Schönburg. Du behøver ikke stoppe ved hver eneste. Pointen er rytmen: by, mur, kirke, borg — og så det hele igen om fem kilometer. Det er en dal, der gentager sig selv uden at blive ensformig.

Heribert Pohl · CC BY-SA 2.0

Schönburg over Oberwesel. Byen nedenfor har seksten bevarede mur-tårne — flere end nogen anden by på Rhinen. Du kører forbi det hele på ti minutter, hvis du har viljestyrke nok. Det har du ikke.

De sidste kilometer ind mod St. Goar kører du med floden tæt på højre side og en mur af vinmarker til venstre. Og så rejser den sig over byen: Burg Rheinfels. Det er ikke en pyntelig drømmeborg som Rheinstein. Det er resterne af en kæmpe. Grev Diether V byggede den fra 1245 som toldborg, og den voksede til den mægtigste fæstning på hele Mittelrhein — så stor, at en fransk hær på 28.000 mand opgav at indtage den i 1692. Det blev franskmændene selv, der sprængte den i 1796-97, efter byen havde overgivet sig uden kamp. Det, der står tilbage, er stadig enormt: et virvar af mure, gange, kasematter og tunneler hugget ind i klippen, hvor du kan gå rundt i timer.

→ Burg Rheinfels

Derzno · CC BY-SA 4.0

Burg Rheinfels over St. Goar. Engang Mittelrheins mægtigste fæstning, sprængt af franskmændene i 1797. Det der er tilbage er stadig så stort, at du kan fare vild i ruinen.

Sov i St. Goar. Bilen står godt nede ved havnen eller oppe ved borgen. Spis aften med floden udenfor, og gå tidligt i seng — i morgen begynder med noget, du ikke kan gøre ret mange andre steder.

I morgen kører du om bord på en færge, slukker motoren, og lader Rhinen bære dig over til den klippe, hele Tyskland synger om.

Færgen over — etapens hjerte

Du kører ned til færgelejet i St. Goar i morgentimen. En åben dækfærge ligger og venter, og en mand i gul vest vinker dig om bord med håndtegn, der ikke har ændret sig i generationer. Du ruller frem, trækker håndbremsen, slukker motoren. Og så sker der noget, der overrasker hver gang: stilhed. Ingen vej under hjulene, ingen motor. Bare vandets klukken mod skroget og den lave brummen fra færgens egen maskine.

Færgen lægger fra, og floden tager fat. Du mærker strømmen skubbe sidelæns, mens båden korrigerer skråt op mod den. Det tager syv-otte minutter at komme over, og i de minutter har du intet at lave andet end at kigge. Til venstre rejser borgene sig på vestbredden, du lige har forladt. Til højre vokser den østlige klippevæg op af vandet. Og lige frem, mens båden drejer, dukker den op: en massiv, nøgen skiferklippe, der falder næsten lodret ned i floden.

Loreley. Den rejser sig 132 meter over Rhinen ved flodens smalleste og dybeste punkt — kun godt hundrede meter bred, men over tyve meter dyb, med strømhvirvler der har sænket skibe i århundreder. Sagnet om jomfruen, der sad deroppe og kæmmede sit gyldne hår og sang skipperne i druknedøden, er ikke gammelt folkeeventyr. Clemens Brentano opfandt hende i et digt i 1801, og Heinrich Heine gjorde hende udødelig i 1824. Der var aldrig nogen jomfru. Der var bare en klippe, en farlig flodbøjning, og to digtere med god timing. Det er nok. Du står på et færgedæk og ser direkte på den.

Whgler · CC BY-SA 4.0

Færgen over. Du slukker motoren, og floden gør resten. Syv minutter uden vej under hjulene — den eneste måde at krydse Rhinen her, og det bedste kvarter på hele turen.

→ Loreley

Du lander i St. Goarshausen på østbredden. Herfra kan du køre op på selve Loreley-platået — en snoet vej fører op til besøgscentret og kanten, hvor du står 132 meter over floden og ser Rhinen bugte sig i begge retninger mellem vinmarker og borge. Over byen hænger Burg Katz, og lidt sydpå ligger resterne af Burg Maus. Navnene er ikke tilfældige: den store borg blev kaldt "Katten", den lille "Musen", og kat-og-mus-fjendskabet mellem to adelsslægter står stadig skrevet i klipperne.

Gary Todd · CC0

Burg Katz over St. Goarshausen. "Katten" — opkaldt for at drille naboslægtens lille "Mus" lidt længere nede. Middelalderens adel var ikke altid voksen.

Tag færgen tilbage til St. Goar — eller bliv på østbredden og kør B42 nordpå; begge veje fører til samme floddal. Vi følger vestbredden videre ad B9, fordi den fører forbi det næste, der er værd at sænke farten for.

De 20 km op til Boppard

Nord for St. Goar bliver dalen kort bredere, og B9 ruller behageligt langs vandet gennem Hirzenach og Bad Salzig. Fragtskibene glider forbi i et tempo, der virker umuligt langsomt for noget så stort. En lodsbåd skærer ud fra bredden. En hejre står på en bøjefortøjning og lader som om den ikke har set dig. Det er en strækning, hvor du ikke behøver stoppe — du kan bare køre og se på floden.

Og så når du Boppard, hvor Rhinen gør sit mest dramatiske: den lægger sig i en næsten komplet hestesko, det største flodsving på hele den tyske Rhin. Lokalt hedder svinget Bopparder Hamm, og de stejle sydvendte skråninger her er en af Tysklands største sammenhængende vinmarker. For at fatte det skal du op i højden. En gammel stolelift kører fra byen op til udsigtspunktet Vierseenblick — "fire-søers-udsigten". Deroppe ligger Rhinen så snørklet under dig, at de skovklædte bjergrygge skjuler flodens forløb, og det ser ud, som om der ligger fire adskilte søer i landskabet. Der er kun én flod. Dine øjne bliver narret. Det er hele pointen.

Carsten Steger · CC BY-SA 4.0

Bopparder Hamm — Rhinens største sving. Fra Vierseenblick deroppe ligner den fire søer, fordi bjergene skjuler hvor floden løber. Tag stoleliften op. Det er det bedste kvarter siden færgen.

De sidste kilometer — ned mod Koblenz

Fra Boppard er der en lille snes kilometer tilbage. B9 følger floden gennem Spay og Rhens, og på den modsatte bred, oppe på en bakke ved Braubach, dukker den op: Marksburg. Hvis du kun skal se én rigtig middelalderborg på hele turen — én, der ikke er digternes genopfundne drøm — så er det den. Marksburg er nemlig den eneste højborg på hele Rhinen, der aldrig er blevet ødelagt. Mens alle de andre blev sprængt, brændt eller genopfundet i 1800-tallet, stod Marksburg bare videre, befæstet fra omkring 1117 og udbygget i sten siden. Du ser den ægte vare. Vil du helt derop, krydser du floden — der er bilfærge ved Boppard — og kører de få kilometer til Braubach.

→ Marksburg

Heribert Pohl · CC BY-SA 2.0

Marksburg over Braubach. Den eneste højborg på Rhinen, der aldrig blev ødelagt. Mens naboerne blev sprængt og genopfundet, stod den bare videre. Ægte middelalder, ikke 1800-tals-drøm.

Og så åbner dalen sig. Klipperne viger, himlen bliver bredere, og du ruller ind i Koblenz — byen, hvis navn kommer af det latinske confluentes, "sammenløbet". For her, på en skarp landtunge, møder Mosel Rhinen. Det er Deutsches Eck — Det Tyske Hjørne. Hvis du har kørt Mosel-ruten (rute 3), ankom du hertil fra den anden flod. Nu kommer du ad Rhinen. To ruter, ét punkt, to floder der bliver til én.

På spidsen står et 37 meter højt rytter­monument over kejser Wilhelm I, rejst i 1897. Amerikansk artilleri skød den i stykker i marts 1945, og i mange år stod den tomme sokkel som et mindesmærke om delt land. Først i 1993, efter genforeningen, blev rytteren genrejst. Det er ikke en uskyldig statue, og det ved tyskerne godt. Men stedet — selve næsset, hvor to floder i 200 meter løber side om side i samme leje, før de endelig blander sig — er værd at gå helt ud på.

→ Deutsches Eck

På den anden side af Rhinen, højt oppe på en klippe, ligger Festung Ehrenbreitstein — en af Europas største bevarede fæstninger, så stor at den aldrig er blevet stormet. En svævebane fører fra Koblenz-siden tværs over Rhinen og op til fæstningen, og turen alene — at hænge i en kabine over Tysklands travleste flod med Deutsches Eck under dig og Mosel-dalen i det fjerne — er en god sidste ting at gøre, før du kører hjem.

Holger Weinandt · CC BY-SA 3.0 de

Deutsches Eck. Mosel fra venstre, Rhinen fra højre. Rytteren er kejser Wilhelm I — skudt ned i 1945, genrejst i 1993. Svævebanen i baggrunden fører over til Ehrenbreitstein.

Fritz Geller-Grimm · CC BY-SA 3.0

Festung Ehrenbreitstein over Koblenz. Aldrig stormet. Svævebanen fra Deutsches Eck fører helt op — og udsigten ned over flodernes møde er turens punktum.

Fyrre borge, en klippe der synger, og en flod uden broer. Rhinen har ventet på dig i tusind år. Den venter også til næste gang.