Du starter ved Prags sydlige udkant og ender i en middelalderby der er omsluttet af en flod på tre sider. Imellem dem: en skovvej langs en ørredklart flod, et gotisk slot på en klippekam, en middelalderby på en bakke, og 500 fiskepytter der spejler himlen dobbelt.
Bog 1 · 4 etaper · ca. 330 km · sydlig Bøhmen
Det sydlige Bøhmen er Tjekkiets mest dramatiske køreland. Ikke fordi det er fladt — men fordi det varierer. En smal asfaltsvej presser sig ind mellem en flodbred og en 150 meter høj kalkstensklippe. En middelalderby sidder på en bakke omgivet af to slugter, med gader der er bevidst bugtede for at forvirre angribere. Et fiskepytte-landskab dækker 63 kvadratkilometer og ligner en verden fra en anden tid. Og til sidst: det pludselige øjeblik hvor vejen drejer og Český Krumlov åbenbarer sig — en hel by lukket inde i en flod-bugt.
Fire dage. Fire etaper. Ingen motorveje. Det er det vi har valgt til dig.
Fire etaper · fire dage · ingen motorveje
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser dig steder vi synes er værd at køre efter, men vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er dit ansvar at sætte dig ind i lokale regler for parkering, overnatning, færdsel og adgang. Veje ændrer sig. Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. En vej der var fin i juni kan være ufremkommelig i november.
Tjek altid aktuelle forhold inden du kører — og brug din sunde fornuft undervejs. Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur.
Uoaei1 · CC BY-SA 4.0
Scotch Mist · CC BY-SA 4.0
Václavské náměstí. Ikke en plads — en 750 meter lang boulevard. Her besluttede Tjekkiet sin frihed i 1989.
Orloj. Astronomisk ur fra 1410 i Prags rådhus. Viser tid, zodiakken, sol og månens position — og slår hvert hele time med procession af apostlene.
Du forlader Prag ad de sydlige ringveje og ud ad rute 2 mod Říčany. Betonen holder et stykke — blokke, lyskryds, tankstationer. Men ved Průhonice — en landsby med et botanisk haveanlæg på 250 hektar bag en renæssancemur — begynder terrænet at ånde. Træerne rykker tættere. Vejene smalner. Du er på vej ned i noget.
Říčany er det første naturlige stop — en lille markedsby 25 km syd for Prag der har fungeret som vognskiftestation siden middelalderen. I dag er den forstadsagtig, men torvet har bevaret sin proportion. Drej herfra sydøst, og lad terrænet tage over.
Sázava-floden løber fra øst mod vest og lægger sig i en dal der er dybere end du venter. Silnice 111 følger den langs sydbrinken — en slynget landevej der veksler mellem åbne marker og tæt løvskov. Floden er ikke bred. Den er ikke dramatisk. Men den er klar, den lugter af sten og mos, og ørreder holder i de rolige partier under de overstigende elme.
Dalen er ikke turistificeret. Der er sommerhuse langs bredden, lokale fiskere, kanolejere om sommeren. Landsbyerne hedder ting som Týnec nad Sázavou og Kamenný Přívoz — navne der lyder som de altid har heddet det. Vejene er smallere end kortet antyder. Sænk farten. Det er her du begynder at mærke at Tjekkiet ikke er Østrig.
Ved landsbyen Sázava, hvor dalen er på sit smalleste og floden bugter sig tættest mod kalkstensbanken: klosteret. Benediktinerne kom hertil i 1032, grundlagt af den bøhmiske eremit Prokopius på et sted der var skjult — banken over floden, skov på tre sider. Han valgte det fordi ingen ville finde ham der. Det virkede ikke helt. Men klosteret overlevede alt der fulgte.
Romanske grundmure. Gotiske hvælv fra 1300-tallet. En barokfacade der kom til i 1700-tallet. Tre stilarter i ét anlæg, lagret som årringe — og munkehaven nede mod flodbrinken, stadig i brug. Gå ud til kanten af skrænten og se dalen under dig.
Karlštejn. Karl IV's gotiske slot fra 1365 i bøgeskoven syd for Prag. Her gemte han kronjuvelerne.
Sázavský klášter. Tre stillag: romansk fundament, gotiske hvælv, barokfacade. Benediktiner her siden 1032.
P-plads direkte ved klosterindgangen i Sázava-landsbyen. Godt sted at holde ind, gå en tur ned til flodbrinken og scanne etape 2 inden du kører videre mod Vlašim og Tábor.
Fra Sázava-klosteret drejer du sydpå — ud af dalen og op på det centralbohmiske plateau. Vejen klatrer fra 300 til 450 meter. Skovdalen afløses af åbne marker, birketræ-alléer og vejkrucifix ved sving. Vlašim er den første by: en stille markedsby med en gammel slotshave fra 1796 anlagt af Auersperg-familien — 21 hektar med vandmøller og broer, næsten ingen turister. Et godt sted at stoppe og strække benene.
Fra Vlašim videre sydvest. Plateuet er fladt og stille. Majsmarker. Pilgrimskors ved vejsving. Et landbrugseuropa der arbejder og ikke forsøger at imponere nogen. Og så, ca. 10 km fra Tábor, begynder du at se det: en by på en klippepynt over Lužnice-floden. Tábors siluet mod himlen er genkendelig fra langt borte.
Tábors placering er ikke tilfældig. Da Jan Žižka — husitternes militære leder med en øje-klap og en krigsrekord der fik selv det Hellige Romerske Rige til at ryste — grundlagde byen i 1420, valgte han en klippepynt over Lužnice-floden og ombyggede den til en fæstning. To dybe slugter på vest- og sydsiden. Floden i nord og øst. Adgangen: to smalle vejforløb der er lette at holde.
Husitterne var religiøse radikale — de fulgte Jan Hus' reformation fra 1415, og Tábor var deres bolværk i en 15 år lang borgerkrig mod den katolske kejsermagt. Fem korstog — hele Europa mod en tjekkisk provinsby. Alle fem tabte de. Delvist fordi Žižka var militær geni. Delvist fordi bynavnet er mere end geografi: det er et bibelsk løfte. Tábor er bjerget hvor Jesu transfiguration fandt sted. Det er ikke et tilfælde.
Žižkovo náměstí. Statuen er Jan Žižka — manden der vandt fem korstog med en øje-klap og en hjemmelavet hær.
Gadesystemet i Tábors gamle bydel er bevidst forvirrende. Det er ikke middelalderlig dårlig planlægning — det er et aktivt forsvarssystem. Husitterne designede gaderne til at bugte sig og krydse sig på en måde der gør det umuligt for angribere at orientere sig. Et regulært hær-angreb på en befæstet by kræver at tropperne kan løbe i en lige linje. I Tábor kan de ikke det. Gaderne bugter sig som en labyrint. Det er feature, ikke bug.
Torvet — Žižkovo náměstí — er 340 meter over havet og omgivet af sengotiske og renæssancehuse i ockergule og rødbrunede farver. Rådhuset rummer husitmuseet. Jan Žižkas rytterstatue dominerer midten. Det er et rigtig torv — ikke et turistsceneri, men et sted hvor der er et ugentligt marked og folk køber brød.
Og syd for byen: Jordán-reservoiret, anlagt i 1492. Det er det ældste kunstige reservoir i Centraleuropa — og det bruges stadig. Husitterne gravede det til at forsyne fæstningen med vand under belejring.
Vepřo knedlo zelo — flæskesteg, kødboller og surt kål. Tjekkiets uofficielle nationalret. Fås på enhver krčma.
Søen sydvest for Tábor centrum — en stor asfalteret p-plads, gratis, god til store køretøjer. Toilet ved parkeringen. Et godt sted at strække benene langs søbredden inden du kører videre mod fiskedammenes land.
Fra Tábor drejer du sydøst — silnice I/19 fører dig via Soběslav og videre mod Třeboň. De første 20 km: bakket skovland, Lužnice-dalen til syd, blandede skove og marker. Og så, omtrent fra Soběslav, ændrer landskabet sig markant. Som at køre ind under et tag — ikke af tag, men af himmel og vand.
Terrænet flader ud pludselig. Og overalt: damme. Ikke søer — fiskepytter, de fleste firkantede eller rektangulære med lave jorddiger, kanaler imellem, sivkanter i udkanten. Og vejene løber oven på dæmningerne, beplantet med rækker af gammel eg på begge sider — vandet til begge sider, lyset der bryder igennem grenene, og den fornemmelse at du kører igennem en allé der er anlagt ikke for skønhedens skyld men fordi egetræerne holdt jorddæmningerne på plads.
Det her er Třeboňská pánev — det Třeboňske Bassin. Over 500 damme dækker 6.370 hektar. De er menneskeskabte — anlagt fra det 13. til 16. århundrede, de fleste under ingeniøren Jakub Krčín z Jelčan, der i 1580'erne forbandt dem via et kanalnetværk der stadig fungerer. Han var ikke kunstner — han var hydraulisk ingeniør med ét formål: maksimalt areal til karpopdræt. Resultatet ser ud som naturkunst.
Zlatá stoka — Guldkanalen. Jakub Krčíns kanalnetværk fra 1580'erne fungerer stadig.
Třeboňsko. 500 damme på 6.370 hektar. Landet med den dobbelte himmel — skyen over og skyen spejlet nedenunder.
Det kaldenavn de lokale bruger er præcist: "landet med den dobbelte himmel." Skyen over dig, skyen spejlet nedenunder. I vindstille morgen er det svært at se forskel på den ene og den anden.
Ji-Elle · CC BY 3.0
Stefan.lefnaer · CC BY-SA 4.0 Dyrene her er anderledes end andre steder i Tjekkiet. Fiskehejrer tålmodige som statuer på dæmningskanten. Hvide storke i de fugtige enge — Třeboňsko er et af storkens kerneområder i hele Centraleuropa; i april og maj ser du dem med ungerne i redet på telefonmaster og tagryg. Odder langs kanalerne om morgenen. Vildsvin om natten. Og om foråret og efteråret: traner der raster i tusindvis på marchen nord-syd. De lander i de fugtige enge om aftenen med en lyd der ikke ligner noget andet.
Třeboň by er lille og næsten urørt. Renæssance-porte og bymure, gyder der er for smalle til moderne biler i begge retninger. Schwarzenberg-familien ejede Třeboň fra det 17. til det 20. århundrede og lod det simpelthen stå. Ingen industrialisering, ingen større ombygninger. Det er det der har bevaret det.
To ting er særlige ved Třeboň by: Bohemia Regent-bryggeriet, grundlagt i 1379 — et af Centraleuropas ældste — brygger stadig. Og tørve-spabehandlingerne: regionen har enorme naturlige tørveforekomster der bruges til terapeutisk behandling mod reuma og muskellidelser. Det lugter af mosejord og skov. Det er ikke et turistfund — det er en lokal lægelig tradition fra det 17. århundrede.
Stor, grus og asfalt, fri. God til store køretøjer. Toilet ved badestranden om sommeren. Cykelstierne starter herfra. Bryggeriudsalg 800 m fra parkeringen — tag en flaske Bohemia Regent med til aftensmaden. Etape 4 begynder herfra og fører dig vest og syd mod Vltava.
Fra Třeboň tager du silnice I/34 vestpå mod České Budějovice. Fiskepytte-landskabet er med dig den første halvdel — dæmninger, egetræ-alleer, sivkanter. Derefter trækker dammene sig gradvist tilbage og du kører ind i et mere åbent landbrugsland, langsommere og bredere. České Budějovice er Sydböhmens store by — Budweiser Budvar-bryggeriet er herfra — og du kører enten igennem eller udenom. En omfartsvej sparer dig 20 minutter i trafikken.
Hluboká nad Vltavou ligger 7 km nord for České Budějovice centrum. Og slottet er synligt lang tid inden du ankommer: hvidt, neo-gotisk, 11 tårne der stikker op over Vltava-dalen. Det ligner noget Windsor Slot har tabt i en storm. Ingen beklager det.
Det hvide slot blev bygget om i 1841–1871 i neo-gotisk engelsk stil for Schwarzenberg-familien — samme familie der ejede Třeboň. 140 rum, hollandske malerier fra det 17. århundrede, krystallustre, karoffer i sølv, jagtsamlinger. Slottet sidder på en kalkstenskam direkte over Vltava og er omgivet af et 1,9 km² engelsk parklandskab der flyder ned mod floden.
Hluboká. Det er kalksten. Malet hvid. Med 11 tårne. Schwarzenberg-familien havde penge nok til at mene det.
Parken er fri adgang. Slottet kræver entrébillet og guidet rundvisning. Går du kun i parken, er der en udsigtsplatform vest for slottet mod Vltava-dalen — gratis, 5 minutters gang, og en af de bedste udsigter i hele Sydböhmen.
Fra Hluboká tager du silnice I/39 sydpå langs Vltavas vestbred. Floden er bred og rolig her — grøn i de dybe partier, mørk i skyggen fra de overstigende graner. Dalen er dybere end ved Prag. Šumava-skovene begynder at trænge ind fra vest: gran og fyr, tættere og tættere. Hytte-kolonier langs bredden. Spredte fiskerestauranter. Et bredt grus-P-areal ved en bro nu og da. Det er ikke en motorvej. Det er en flodvej. Der er forskel.
25 km inden Český Krumlov, direkte ved vejen: Zlatá Koruna kloster. Cistercienserbrødre kom hertil i 1263, grundlagt af Přemysl Otakar II — Bøhmens mægtigste middelalderkonge. Han valgte skoven fordi den var langt fra alt. Og langt fra alt er det stadig.
Klosterkomplekset er urørt: gotisk korgang, romansk kapel, og en klosterkirke der stadig er komplet med originale hvælvinger fra det 13. og 14. århundrede. Der er sjældent busser. Entré koster næsten ingenting. Og korsgangen har den slags akustik der gør at folk taler lavere end nødvendigt.
Zlatá Koruna. Gotisk korgang, romansk kapel. Grundlagt 1263. Sjældent busser. Entré koster næsten ingenting.
Jo tættere du kommer på Český Krumlov, jo mere dramatisk. Dalen snævrer. Vejens kurver tætner. Lyset filtreres ned gennem granernes kroner. Du er ved at køre ind i noget.
Og så drejer vejen — og du ser det.
Ingen advarsel. Vejen drejer og pludselig er der et panorama der stopper al tanke: en hel middelalderby lukket inde i en 270-graders meander — Vltava slår et sving der næsten er en komplet cirkel og indkredser det historiske centrum som en grøn hånd. Foran dig rejser sig et slot på en klippe over buen — 41 separate bygninger og palæer, slottets runde tårn (Hrádek) malet med Renaissance-silhuetter der er 500 år gamle.
Český Krumlov. Vltava slår et sving på 270 grader. Midten er en by fra det 13. århundrede.
Det her er et UNESCO World Heritage Site siden 1992 — et af de første i Tjekkiet. Slottet er grundlagt af Vítkovec-familien i det 13. århundrede, overtaget af Rožmberk-dynastiet i det 15.–16. århundrede — Sydböhmens mægtigste slægt, der brugte stedet som deres residens i 300 år. Bagefter: Eggenberg, så Schwarzenberg (igen). Det færdiggjorte kompleks rummer gotisk, senogotisk, renæssance og barok i ét samlet anlæg.
Jerzy Strzelecki · CC BY-SA 3.0
Hynek Moravec · CC BY-SA 3.0 Det komplette barokteater fra 1766 med originalt sceneri er intakt — kulisser, maskiner, kostumer, lysarmaturer. Det spilles på kun meget sjældent fordi det er skrøbeligt. Men det er der.
Den smalle brolagte gade nede i meanderbuen er ca. 2 meter bred. Om morgenen, inden turisterne ankommer, er det stille nok til at høre Vltava. Kl. 10 er det slut med det.
Jakub Hałun · CC BY 4.0
Lipno-søen 20 km sydpå — Tjekkiets største reservoir. Šumava-skoven rundt om. Et godt alternativ til kanoturen.
Den store parkeringsplads langs Vltava nord for meanderbuen — asfalt, betalt (rimelig takst), god til store køretøjer. Herfra er det 600 meter til fods ind i den historiske bydel. Turistbusser parkerer her. Kom tidligt — hellere kl. 8 end kl. 10.